Bjørnemosen

Bjørnemosen er beliggende ved Svendborg lige øst for dæmningen over til Thurø. Området er ligesom Egsmaden øst for en gammel inddæmning. Området er kendetegnet ved et større rørskovsområde, hvori 3 mindre vandflader er at finde. Området er gennemskåret af en afvandingskanal. 

Græshoppesanger. Foto: Søren Gjaldbæk.

Et kig på appen "Beskyttet natur" viser at området er $3 beskyttet sø og mose. Selvom om området lider under afvanding, så rummer lokaliteten en række spændende fuglearter. Her yngler blandt andet Gråstrubet Lappedykker, Lille Lappedykker, Vandrikse, Rørhøg og formentlig Græshoppesanger. Bjørnemosen og den den nærvedliggende Egsmade rummer således tilsammen et fint fuglemæssigt potentiale, der med tiden kan blive endnu bedre. Således er der konstateret Rørdrum og Plettet Rørvagtel på nabolokaliteten Egsmade.

Tirsdag den 4. april var Tina Kierkegaard Hansen på besøg i Bjørnemosen, blandt andet for at fotografere Rørhøgene. En lokal kvinde, der kæmper for at bevare området som det er, fortalte, at ejeren var i færd med at pumpe vandet væk fra området, så der kunne blive udsat kreaturer. Tina startede en tråd på DOF Fyns facebookside, der affødte en livlig debat. De fleste var oprørte over, hvad der var i færd med at ske, og det var ret tydeligt, at der var tvivl om, hvilke kanaler, man skal bruge, hvis man oplever noget i naturen, som man synes kræver handling. Det sidste vender vi tilbage til senere.

Bjørnemosen. Bjørnemosegård anes i baggrunden. "Dette tilgroede areal kunne erstattes af en regulær sø" fra idekatakloget. Foto: Niels Andersen.

I 2015 udarbejdede Niels Andersen og andre for DOF Fyn et 103 sider langt idekatalog til Den Danske Naturfond med 20 prioriterede projekter, der kunne bidrage til ”mere natur til Fyn og fynboer” - her er Bjørnemosen forslag nr. 17. Man kan læse rapporten her. Anbefalingen omkring Bjørnemosen er:

” Der skal naturgenoprettes, så de centrale dele bliver til en robust sø med et antal småøer, der kunne tjene som yngleplads for kolonirugende fugle, fx Hættemåge og dermed også Sorthalset Lappedykker og potentielt Splitterne. Engene kunne afgræsses på udvalgte partier, men også enkelte steder være ugræssede, så egentlig rørskov kunne få fodfæste. Med et intelligent design, har området gode muligheder for at udvikle sig fra øjeblikkets naturslum til en førsteklasses fuglelokalitet.”

Man vil med andre ord gå ind i forpligtelsen af at beskytte sårbare arter som fx Rørhøg ved at sikre, at der udvikler sig rørskov i en del af området, men også sikre, at søen bliver til brugbar for blandt andet lappedykkere.

Rørhøg. Foto: Steen Vagner.

Samme dag, som Tina var ved Bjørnemosen, blev kommunen kontaktet - måske af den lokale kvinde - og efter et møde med ejeren dagen efter blev pumpen slukket. Ejeren har tilladelse til at oprense søerne i området - det skal ske i vinterhalvåret, helt konkret mellem den 15. september og den 15. februar. Hvis området skal afvandes, skal der en særskilt tilladelse til. Kommunen havde en konstruktiv diskussion med ejeren, der skal henvende sig til kommunen omkring sine ønsker for området fremover, hvis status skal ændres. Man må formode, at de grønne organisationer skal høres, hvis områdets natur skal ændres radikalt. Der sker i hvert fald ikke mere med Bjørnemose frem til den 15. september.

Tilbage til spørgsmålet om, hvad man skal gøre, hvis man oplever ting i den fynske natur, som man finder problematiske eller værre. DOF Fyns formand Henrik Kalckar Hansen opfordrer til, at man retter henvendelse direkte til DOF Fyns bestyrelse  eller til en af foreningens repræsentanter i det grønne råd i den relevante kommune - disse repræsentanter kan findes her. Så vil man få de oplysninger som man sidder inde med, og hvis nødvendigt vil der blive taget affære . Man kan ikke regne med, at DOF Fyns bestyrelse eller de eksterne repræsentanter følger med på facebook.

Vi håber, at der bliver fundet en god og varig løsning for Bjørnemose, så den kan blive en naturperle til glæde for såvel Rørhøg, lappedykkere, andre fugle, svendborggensere og andre fynboer.

Tekst: Esben Eriksen og Søren Gjaldbæk.