DOF Fyn-tur til Tryggelev Nor, søndag den 25. august kl. 13 – 15.

Af Claus Dalskov

Vi mødes på P-pladsen for enden af Stenbækvej, hvor vi tager de første kig. God chance for Rovterner og måske Fiskeørn herfra. Vi besøger det gamle skjul ved Salme Nor og håber på pænt med vadefugle her. Hvid- og Sortklire, Tinksmed og Almindelig Ryle er formodentlig på plads og måske med lidt held en Kærløber.

120824fiskcld

Fiskeørn - den er der fine chancer for at se. Foto: Claus Dalskov.

Derefter går vi til det store skjul ved Trehøje, hvor der er gode muligheder for at se Rovternerne fiske, og måske kunne Fiskeørnen også redde sig lidt spiseligt her.

120824rov1cld

Rovterne, den er næsten sikker. Foto: Claus Dalskov.

Undervejs kan vi måske støde på Skægmejser og Rødryggede Tornskader og meget andet.

120824skaegcld

Skægmejse. Foto: Claus Dalskov.

Tilmelding ikke nødvendig, man møder bare frem på P-pladsen klokken 13.00. Claus er forberedt på, at sluttidspunktet nok bliver overskredet!