Fynske solsorte, først i vest - nu også i syd og øst.

Af Hans Rytter

Som tidligere beskrevet i "Nyheder fra ringmærkerne, december '24" blev der på Fyn/Langeland, i efteråret 2024 GPS-mærket 7 solsorte med ICARUS tags.

Den første Solsort der valgte at forlade Fyn trak til NØ England.

Her i foråret har yderligere 2 fugle forladt det Fynske/Langelandske og taget på eventyr i udlandet!

Solsort Tyskland

En Solsort fra Sydlangeland har åbenbart svært ved at beslutte sig til hvor den skal slå sig ned. Efter et par ture hen over den østlige Østersø, sidder den lige pt. ved Heiligenhafen og holder møde med sig selv!!!

Solsort Finland

En fugl fra Sortemosen er trukket til det SØ Finland, efter at have siddet "bag Brugsen" i Gudbjerg hele vinteren. Mon den 'tør' trække endnu længere øst på?