Efter stykke tid med gråvejr, der virkede som om dagene stadig bliver kortere, var fredag den 18. januar anderledes opløftende - svag vind, høj himmel, sol og temperatur omkring frysepunktet. Det måtte udnyttes, og jeg drog sydpå for første gang i år. Vi har mig bekendt ikke haft vandstær i Odense i år, så jeg startede med at gøre holdt ved Silke Å. Jeg blev øjeblikkeligt budt velkommen af fuglen, der har holdt til der et stykke tid.
Vandstær, Silke Å.
En ordentlig bande Grågæs fløj højlydt skræppende rundt over de tilstødende enge - årsagen til dette viste sig hurtigt, en ung Havørn, der prøvede lykken, dog uden held. Det blev også til et par Røde glenter og en Musvåge.
Jeg drog videre mod Brændegård Sø. Jeg overraskes altid af, hvor hurtigt den sø fryser til. Torsdag var en ret lun dag med 7-8 grader, alligevel havde nattens få frostgrader lukket søen, så der kun var en enkelt våge åben i nordenden. Den var i overvejende grad okkuperet af Gråænder. På den store ø stod fire Sølvhejrer og tre enlige fugle spredt på de andre småøer - der var ikke mange huller i isen at fiske i!
Sølvhejre, fem af syv, Brændegård Sø.
Ellers var der ikke meget liv ved søen, to Store Skalleslugere fløj mod sydvest, de havde luret, at der ikke var noget at gøre på søen for dykkere. Et sidste scan med teleskopet rundt langs skovkanten gav en fin Stor Tornskade helt oppe i nordenden - og helt uden for fotorange!!
Næste stop var Nakkebølle inddæmning. Her var der mest åbent vand og en del gæs, ænder og skalleslugere. Fra nordenden er der ikke gode lysforhold, så en nærmere gennemgang af disse udsatte jeg til sydenden. Der var to Sølvhejrer - sammen med de syv i Brændegård Sø - gav det samme billede som den 11. januar, og der har vel siden juleaften, hvor der var ni Sølvhejrer i Brændegård Sø været denne flok spredt ud i området. En flok på fem Skægmejser gjorde højlydt opmærksom på sig selv i dunhammerne. De havde dog ikke planlagt at lade sig fotografere - det lykkedes kun at få et enkelt dogmefoto.
Skægmejse, han og hun, Nakkebølle inddæmning.
Jeg kørte mod sydenden - på markerne stod 108 Sangsvaner, heraf 28 ungfugle, hvilket giver en andel tæt på 25%, det passer fint med billedet fra Nordfyn. Fra sydenden havde jeg fint udsyn over ænderne - dog ikke helt så godt som to gamle havørne, der sad på en udgået træstamme midt i inddæmningen - der var en tydelig sikkerhedszone rundt om dem! Atten Blisgæs, nitten små og sytten store skalleslugere blandede sig med knap 800 Troldænder, lidt Hvin- og Bjergænder. En Vandrikse gjorde med sit grisehyl opmærksom på sig selv, både på ud- og tilbageturen. Den holdt til helt oppe ved vejen og var højst tre fire meter væk. Det er tit, at man om vinteren kan se dem luske rundt på isen i rørkanten, men ikke den dag, riksen forblev skjult.
Havørn, to ad. Nakkebølle Inddæmning. Kun en enkelt måge vovede sig tæt på.
Da jeg kørte ud af Bøjden by kunne man straks se den sædvanlige flok dykænder, flest på sydsiden af vejen. Hertil knap 2200 Bramgæs, der gik på marken ned til noret. Fra fugleskjulet kunne man kigge ænderne i flot lys, desværre lå de lidt langt væk. Blandt svømmeænderne var det især 55 Spidsænder og Skeand han og hun, der lyste op.
Bramgås, Bøjden Nor.
Der lå knap 2500 Bjergænder, hvilket antalsmæssigt er i den tynde ende, sidste år lå der dobbelt så mange. Troldænder var der et par tusind af, de 800 på nordsiden af vejen - her gider Bjergænderne af en eller anden grund ikke ligge, her er der sjældent mere end et par stykker. Min sidste plan var at kigge stranden igennem og se om tangopskyllet kunne gemme et eller andet sjovt. Alfrida og hendes efterfølger havde imidlertid ryddet stranden for tang, der er meget lidt tilbage. En hundelufter satte trumf på, jeg opgav projektet og luskede hjem efter en trods alt fin dag ved de sydfynske vandhuller.
Bjergand, Bøjden Nor.
Tekst og foto: Søren Gjaldbæk.
