Dovns Klint - også et forårstræksted

Gennem hele vores feltmæssige opvækst har vi lært, at de steder, der kan bruges som forårstræksteder helst skal rage ud i havet i nordgående retning.  Skagen er et oplagt typeeksempel. Mindre kan dog også gøre det, så tænker man forårstræk på Fyn ledes tankerne sædvanligvis mod Nordlangeland, Hindsholm og Flyvesandet. Jeg er dog blevet opfordret til at lede tankerne i modsat retning! 

Vi skal helt ned på sydspidsen af Langeland - til Dovns Klint. Det er ikke helt så nemt, som det lyder. Man slipper for de kringelkrogede veje fra Rudkøbing til Hov, Nordstrand. Til gengæld tager man…de kringelkrogede veje fra Rudkøbing med kurs mod Bagenkop. Jeg skal ikke trætte med de 25 km’s genvordigheder i detaljer, men dog lige nævne, at ser man en traktor foran sig, så er det nu, at den skal overhales, for du får ikke chancen igen! Den stovte langelænder på den røde Ferguson foran dig har absolut ikke tænkt sig at holde ind til siden, for at du kan komme forbi.

Dovns Klint. Det var i begyndelsen af 70’erne, jeg hørte om den klint første gang. Dengang var det kun efterårstrækket, man snakkede om. Det kan også være massivt og har indtil flere kvantitative DK-rekorder på samvittigheden. KNF (Keldsnor Fuglestation) sponseres af DOF Fyn - men kun i efterårsmånederne.  Ringmærkning foregår ligeledes fortrinsvis om efteråret med ca. 7500 fugle i nettene pr. år. Kun få hits er det blevet til. Hvem husker imidlertid ikke Vandsangeren, der fik ring på d. 15.08.1998 (JSA)?

Jeg gør i hvert fald, for der blev lagt en kim til min første skilsmisse. Den daværende kone forlangte at blive kørt på arbejde, før jeg twitchede det dyr! Vandsangeren blev sluppet foran en traktor ved Humble...

Det er heldigvis ikke det, det skal handle om - men derimod Dovns Klint som forårstræksted.

Det er et faktum, at det er om foråret, Dovns Klint markerer sig med ”de sjoveste obs”.

Forårstrækket kan inddeles i 3 forskellige kategorier.

Det deciderede NØ-gående forårstræk handler mest om ænder og gæs, f.eks. landets højeste træktal af Ederfugl på 60.000 (6.4.1998 (NN)). Foruden at tælle de mange flokke går sporten selvfølgelig ud på at finde Kongeederfugl. Mange af ænderne smyger sig lige om klinten, så der er gode muligheder for at se den, hvis den endelig trækker forbi. Det er dog kun sket 2 gange de sidste 50 år! Der er set 3 Islommer og 2 Hvidnæbbede Lommer i samme periode. Indrømmet: heller ikke imponerende!

031021kongemmj

Kongeederfugl 20.3.2012. Finder SG, foto: MMJ.

Bramgæs kan derimod godt være med på landsplan, således 150.200 trk. Ø 16.5.2020 (FJH).

Varme sydlige og sydøstlige vinde kan skabe forlænget træk - og her må den - set fra havet - imødekommende Dovns Klint virke som en helle. Vi snakker ikke her om decideret dagtræk, selv om der kan forekomme nordgående Steppehøge, Sorte Glenter, Hvide Storke og Gulirisker. Nej, du skal ud i området og lede!

Gulstav Mose, som kan spottes fra klinten, har huset mange gode ting. Således kom twitcher-danmark for alvor til Sydlangeland, da LBR fandt en Lille Rørvagtel d. 27.05.2008. Den kvækkede i 19 dage. Andre har nydt arter som Ellekrage, Hvidskægget Terne, Purpurhejre

- og småhits som Lundsangere, Sydlige Nattergale, Rosenstær, mange Biædere og hele 10 fund af Rødrygget Svale i dette årtusinde.

031021lundsmmj

Lundsanger 1.6.2013, fundet af THH, da den hørtes synge fra Dovns Klint. Foto: MMJ.

En Citronvipstjert blev endda så glad for området i juni 2015, at den gav sig til at yngle i Keldsnor - lige nord for Dovns Klint - …med en Gul Vipstjert (MMÜ).

Det er dog ikke kun sydlige vinde med diset giftigt vejr, der sætter Dovns Klint på landkortet. Efter en sådan periode sidst i april eller ind i maj slår det som regel om, og hvis det ender med en decideret nord-vestenhyler, opstår der det, som Esben Eriksen tidligere poetisk har tituleret som ”Skagens bagdør”, Havrevimpen 2000, pp. 20-22.

031021citronmmj

Citronvipstjert, Keldsnor blev landets første ynglende. 7.6.2015. Fundet af MMÜ. Foto: MMJ

Alle har sikkert erfaret, hvordan Skagen kan støvsuges for ikke bare hits men fugle i det hele taget under disse forhold. De varmesøgende fugle har fået nok af deres eventyr og skal sydpå så hurtigt som muligt. Det kan give en god dag på klinten - vel at mærke, pointerer Esben, før frontpassagen kører igennem.

031021hvidstorksg

Hvid Stork på returtræk, Dovns Klint, 12. maj 2011. Foto: Søren Gjaldbæk.

12. maj 2011 var sådan en dag. THH, SG og MMJ var søgt til Dovns Klint og det gik OK: 3 Hvide Storke, 28 Rørhøge, 1 Aftenfalk, 12 Sorte Glenter (DK-rekord på daværende tidspunkt) og 1 Lille Skrigeørn havde alle fået nok og ilede mod Tyskland.

For at optimere sine muligheder for godt rovfugletræk er det dog ofte en god idé selv at trække lidt op i landet for at sondere terrænet og måske finde en hattebakke, der passer med, hvor strømmen af rovfugle forløber. Det mest suveræne overblik fås fra Fakkebjerg, hvor man kan overskue hele det sydlige landskab.

5. juni 2017 stod SG, SKI, MMJ netop på Fakkebjerg for at satse på returtræk. Vi fik Sort Glente og Lille Skrigeørn. Var vi så glade? NÆH - for det var absolut ikke det returtræk, vi var kommet for, grundet skumle meldinger østfra fandt vi snart ud af, hvor fejlplaceret vi var - i forhold til Ådselgribben, der hellere ville ned over Lolland…

23. april 2020 var den gal igen. Dovns Klint havde været bemandet hele morgenen, men lige bag Østerskov, der dækker udsigten af Keldsnor, trak en Blå Glente sydøst. Den blev aldrig set fra Dovns Klint!

Efter traditionel langelandsk skik er den heller ikke set i SU, men kig her.

031021blkalbl

Blå Glente, Keldsnor, 23. april 2020. Foto: Leif Bischopp-Larsen.

Som et kuriosum huserede en Ørnevåge i Skagen-området sidst i april, 2008, men selv om den stadig blev meldt d. 3. maj (!) blev den rent faktisk genfundet på Fakkebjerg (EDA og ELM) samme dag. Det kan gå lynende hurtigt af og til, det returtræk!

Opsummering: Afhængig af ens præferencer må man lige stikke fingeren i vejret for at lodde vinden.

  • er godt til store tal af ænder og gæs. Dovns Klint er et fint sted at positionere sig i den henseende.
  • Sydlige varme vinde med diset islæt kan give forlænget træk, men mest som rastende fugle i området nær sydspidsen. Her er Gulstav Mose og de 2 skove på hver sin side, pædagogisk kaldt Vesterskov og Østerskov værd at besøge. Lunden nord for Keldsnor er et alternativ.
  • En frontpassage fra NV lige efter en varmeperiode, hvor man har hørt om hits i Skagen eller på Djursland, som man kan regne med, er kommet dér som følge af den vejrtype, kan give et fint aftryk på Sydlangeland. Det kan være Dovns Klint, men sondér lige terrænet fra toppen af områdets hattebakker for at finde ud, hvilken bane, returtrækket tager.

Husk i øvrigt: Der blæser altid en hulens vind på toppen af Dovns Klint lige meget hvad, så ekviper dig derefter!

Tekst: Michael Mosebo Jensen.