Finderberetning: Dværgværling, Gulstav Mose, 23. april 2025

Af Niels Bomholt Jensen.

Den 23. april var en flot dag ved Dovns Klint og Gulstav. Vindstille, let skydække og en svag dis over havet. Helt ideelt til trækobservation og kratlusk. Jeg startede ved klinten ved halvottetiden (Frank havde været på pletten et par timer).
Efter 1½ times obs fra klinten besluttede jeg mig at gå en rundtur. I busken på vej mod Gulstav Klint sad en tornsanger. Dejligt. Det var min første for i år, og cirka en uge tidligere end normalt.
Da jeg nærmede mig fugletårnet, fløj en lille fugl op og ind i noget krat. Den kom frem igen efter et øjeblik, og jeg så det var en Rørspurv hun. Men hov, den har rødbrune kinder! Den gik nu i græsset kun 3-4 m. fra mig. Det er saftsuseme en Dværgværling.

040525dværg2jkn

Dværgværling, Gulstav Mose, 23. april. Foto: Jørn Knudsen.

Jeg havde lige set, at Jørn Knudsen sad i en havestol ved sommerhuset lige i nærheden med en stor telelinse. Så jeg løb hen til ham, og i en meget kommanderende tone fik jeg sagt, at jeg havde brug for en fotograf bag ved fugletårnet NU. Jeg var klar over, at den skulle dokumenteredes for at folk ville tro på det. Og jeg går ikke selv rundt med et kamera.
Vi kom derhen, og den gik der stadig, men Jørn kunne ikke få øje på den, det var nervepirrende, men det lykkedes endeligt, og Jørn fik taget en serie rigtig gode fotos.
Så fik jeg også fat i Søren Bøgelund, jeg måtte køre op og hente ham, da han ikke tog telefonen. Søren og Morten Møller fik efter et stykke tid også set den fint.

040525dværg4jkn

Dværgværling, Gulstav Mose, 23. april. Foto: Jørn Knudsen.

Søren fortalte, at han i forrige årtusinde også havde haft en dværgværling i Keldsnor, men den var aldrig blevet dokumenteret.
Så fuglen her bliver det første officielle fund for vores lokalafdeling.
Dværgværlingen yngler fra det nordøstlige Finland og østpå gennem Sibirien og overvintrer i det sydlige Kina, og vi (Niels og Lilly Sørensen/red.)har tidligere set en lille flok i Bhutan i Himalayabjergene.
Her i landet ses enkelte hvert efterår i Vestjylland. Om foråret er den endnu sjældnere, her er de fleste noteret på Christiansø.