Dykænder, Bøjden Nor.
For at fejre at solen er vendt tilbage over Fyns Land, drog jeg den 27.november mod Sydfyn for at kigge på rastende ænder - et hurtigt stop ved Silke Å gav som forventet Vandstær - inden det gik mod Brændegård Sø. Der var temmelig meget is på søen, så ænderne klumpede sig sammen i de få og små våger, der var. Syv Sølvhejrer holdt stand og et par Havørne motionerede lidt med ænderne.
Taffeland, Bøjden Nor.
Ved Bøjden Nor var der mere held i sprøjten. Dykænderne og svømmeænderne havde tilsyneladende indgået en kontrakt om opdeling af noret. Dykkerne lå tæt ved vejen - desværre i modlys, svømmeænderne lå i det sydvestlige hjørne. Der var vel et sted mellem tusind og femtenhundrede dykænder - flest Troldænder, men også Bjerg- og Taffelænder og nogle få Hvinænder. På nordsiden af vejen var der også dykænder, her var Taffeland i klart overtal, omkring halvandet hundrede. En flok Bramgæs rastede på marken op til noret.
Skeand, Bøjden Nor.
Jeg kørte om til parkeringspladsen ved fugletårnet og gik lidt ind ad stien. Her lå svømmeænderne ret tæt på, jeg slog forsigtigt skopet op, desværre var der en opmærksom Krikand, der fattede mistillid til undertegnedes intentioner - den og to af dens venner fløj op, det bredte sig lynhurtigt til hele banden, på et sekund var synsfeltet fyldt af ænder, der desværre kun havde ét i hovedet - at komme væk fra ”den grimme mand”.
Svømmeænder, som ikke ville nærstuderes, Bøjden Nor.
Skønsmæssigt omkring tusind svømmeænder - af de almindelige manglede - af gode grunde - kun Atlingand. Jeg så kun én Knarand, ellers var der et halvt hundrede Skeænder, omkring halvfjerds Spidsænder - resten delte sig ligeligt mellem Grå, Pibe og Krik.
Spids- Krik og Pibeænder, Bøjden Nor.
Flokken slog sig ned ud for strandvolden, så der begav jeg mig ud. I tangopskyllet fouragerede tre Skærpibere, de var ikke videre interesseret i mig og lod sig bese på tæt hold.
Skærpiber, Bøjden Nor.
De havde selskab af en fjerde fugl - en ”Rødstrubet Piber”, som er ganske almindelig i blandt andet haver, den ses dog ikke tit på denne biotop.
”Rødstrubet Piber”, Bøjden Nor.
Bøjden Nor kunne fremvise alle de ”almindelige ænder” - hvad Bjergand angår er der langt til de sædvanlige vintertal, i 2017 sås 5000 og rekorden er på 15000 - de senere år har der dog været knap så mange som tidligere. Når vinden er fra sydlige retninger ligger dykænderne tættere på fugletårnet, her kan man studere dem på nært hold, og er man til den slags sysler, er det et fint sted at kigge efter hybrider - Trold/Bjerg og Trold/Taffel er set flere gange.
Bjergand, Bøjden Nor.
Tekst og foto: Søren Gjaldbæk.
