Hvepsevågens dag

Jeg vågnede tidligt lørdag morgen i Odense, og burde egentlig have ro i maven efter en forrygende fredag morgen med Aftenfalk og Steppehøge på Sydlangeland. Men sådan fungerer det ikke - jeg kunne mærke en stigende nervøsitet over alle de fuglekiggere, der sikkert væltede sig i fugle på sydspidsen. Da klokken var 09.00 havde jeg allerede talt og skrevet med flere, der alle kunne berette, at der var meget dødt. Jeg overvejede, om det alligevel var i dag, at jeg skulle få hængt de billeder op, jeg havde lovet konen.

DSC 4098

Hvepsevåger myldrer frem på en grå eftermiddagshimmel på Sydlangeland.

Da jeg var færdig med at overveje det, var klokken blevet 12.00, og jeg holdt foran Gulstav Mose. Bilen var trukket syd, og jeg var fulgt med. Efter en time kunne jeg konstatere, at morgenens vidneberetninger virkede sandfærdige.  Måske havde de set rigtigt? Der var meget stille.

Men, men hurtigt kom der lidt at varme sig på. En Aftenfalk 1k slog vejen forbi Gulstav Mose, og en 1k Steppehøg blev meldt fra Søgårds Mose, og snart kredsede den over Søren Bøgelunds hus. Der dryssede lidt Rørhøge, enkelte Hvepsevåger og få Fiskeørne sydover. 

DSC 4067

13 Fiskeørne blandt Hvepsevågerne i dag. Der tages bestik af kursen.

Alt i alt var det til at følge med frem til 15.30. Så kom de - Hvepsevågerne!

Hvepsevågetræk er i mine øjne det mest fascinerende fugletræk. Måske er det fordi, at vejret som oftes er ret behageligt, når de trækker, men de er også bare smukke. Og så er de så målbevidste i deres træk. Når man sidder, og ser den ene flok efter den anden komme i aktivflugt stik syd, så er det også historiens vingesus man mærker. Hvepsevågerne har taget turen ned over Langeland i tusindvis af år, også da bronzealderfolket stod og bøvlede med at få skrabet jord sammen til en gravhøj. År efter år dukker Hvepsevågerne op i horisonten som flyvende tæpper i månedskiftet august/september med kursen mod tropisk Afrika - og når vi ikke er mere, så fortsætter Hvepsevågerne.

DSC 4111

Hvepsevåger kredser en sidste gang før Tyskland. Kl. 16.40 og der er 40 km. til Tyskland.

Jeg troede faktisk, at løbet var kørt for en stor Hvepsevågedag for i år. Der har da også været flere rimelige dage. Keld Skytte skrev endda på fb forleden, at nu orkede han ikke flere Hvepsevåger, men Keld besindede sig. Man orker altid flere Hvepsevåger. Meldinger om over 600 Hvepsevåger over Nordsjælland sidst på dagen fredag havde tændt et håb, der ellers først så ud til at skulle tændes igen i 2020.

Først kom de højt og øst om Ørnehøj. Så skiftede vinden til mere vestlig retning og fuglene trak ud ved Keldsnor Fyr. Vi rykkede med mod øst til Fakkemosen, hvor de nu bare kom væltende henover hovedet på os. Hvor mange kom der så? Vi talte 1.052, hvilket var min næstbedste Hvepsevågedag nogensinde på Langeland. Kun overgået af den 31. august 1985, hvor jeg så 1.200. Så der var store smil.

Der kommer nok en slat i morgen tidlig, da der gik flere fugle til rast i skovene på sydspidsen omkring kl. 17.00.

Dagens samlede total blev 1.390 Hvepsevåger efter koordinering af dagens observationer af forskellige observatører.

Tekst og foto: Esben Eriksen