Så kom Vandstæren

Endnu en af de fynske fuglekiggere og ikke mindst fuglefotografers vintersysler er Vandstæren, der normalt ankommer i månedsskiftet oktober november og bliver her til engang i marts. Aprilfund er ret sjældne, sidste gang var i 2006. Fuglene ankommer gerne i forbindelse med et kuldefremstød fra yngleområderne i Norge og Sverige.

Vandstær, Erik Bøghs Sti.

Der for var det ikke uventet, at første observation af arten bankede på. Mandag den 28. oktober så Vibeke og Finn Hansen dette vinterhalvårs første Vandstær i det lille tilløb til Odense Å ved Erik Bøghs Sti i Odense, en af de klassiske lokaliteter for arten. Finn fortæller, at dømt ud fra klatterne på stenene i vandløbet, så havde den været der nogle dage.

Bunden studeres.

Lokaliteter for sidste vinterhalvårs observationer af arten kan man se på kortet til højre og også lokaliteter med Vandstær i perioden 2008-2018. Som det fremgår, så er der her en fuglesportsgren, hvor Langeland ikke kan være med!

Vandstær, Erik Bøghs Sti.

Jeg tog selv til Erik Bøghs Sti tirsdag. Det lille tilløb er omkring 50 meter langt og stæren sad omtrent midtvejs - desværre er der på det sted ret mørkt, så jeg nærmede mig fuglen, der hurtigt fik øje på mig og hoppede et par meter opstrøms. Efter fem af den slags tilnærmelser stod fuglen i fuld sol, og jeg gik en megaomvej - måske 40 meter for at få fuglen i medlys. Jeg havde just fået indstillet kameraet, da jeg hørte ”jorden gungre” - en anden fotograf kom marcherende ad samme rute, som jeg var startet med - stæren gad ikke være med mere, og fløj ned til Odense Å.

Vandstær på udkig efter føde.

”Vi er her vel for det samme” lød det, da han så mit (i forhold til hans) usle kamera. ”Ja, men den er her ikke mere” var hvad jeg kunne finde på at sige, selv om manden jo havde fuldstændigt ret. ”Bare vent, den kan godt li’ at være her”, fik jeg at vide - det vidste jeg godt - jeg burde måske have takket for oplysningen. Jeg gik efter Vandstæren, der heldigvis havde taget ophold på en sten, der hvor tilløbet rammer Odense Å. Her fik jeg taget de fotos, jeg skulle bruge - min nye fotoven fik sikkert superfotos senere.

Vandstær, Erik Bøghs Sti.

Hvis man besøger stedet kan jeg anbefale, at man nærmer sig tilløbet forsigtigt - der er tit også Isfugl, og den er meget mindre tolerant end Vandstæren med hensyn til forstyrrelse: Vandstæren er stort set ligeglad, den kan man gå og lege ”hvor tæt må jeg komme” med - Isfuglen flyver langt væk, og kommer ikke tilbage før efter et godt stykke tid.

Vandstær kan man se mange steder, som regel kun enlige fugle - rekorden er fra Kongshøj Mølle i 2003, hvor der var fem. Gode lokaliteter for arten er Odense Å ved Dalum Papirfabrik, Ejby Mølle, Brobyværk, Silke Å - måske det sikreste sted - Caroline Amalielund i Svendborg. Vi får se, om Langeland kommer på kortet denne vinter!

Tekst og foto: Søren Gjaldbæk.