Sen Hvidbrynet Løvsanger på Stige ø

Kristoffer Hansen begav sig lørdag til Stige ø, hvor han håbede at kunne støve nogle spændende fugle op i det flotte novembervejr. Heldet var med Kristoffer, der blev belønnet med en sen Hvidbrynet Løvsanger. Søndag morgen genfandt Kristoffer fuglen, hvorpå den hurtigt blev twitchet (begreb for at køre efter sjældne fugle) af tre tililende birdere. Efter lidt søgen lod fuglen sig fint se og høre.

Fuglen holder til her.

Hvidbrynet Løvsanger yngler i Sibirien og overvintrer i Sydøstasien. Om efteråret optræder arten hyppigt i Vesteuropa, hvor ungfugle på omvendt eller spredningstræk fra yngleområderne havner her.

Nedenfor ses billeder af fuglen fra Stige ø. Billederne er taget i dag lørdag. I videoen høres fuglen kalde.

Af andre fugle i området kan nævnes Vandrefalk 2, Sølvhejre 1 samt 6-8 Snespurve.

2018 11 04 Hvidbrynet Lvsanger nr 2 Stige Esben Eriksen

2018 11 04 Hvidbrynet Lvsanger3 Stige Esben Eriksen 

Hvidbrynet Løvsanger - Stige ø 04-11-2018 from Esben Eriksen on Vimeo.

/Tekst og foto: Esben Eriksen