Af Jens Peter Bech
Der kunne ugen igennem stadig findes Nøddekrige fra denne vinters invasion af arten. Flere andre vintergæster er begyndt at indfinde sig. Blandt andet Bjergirisk, Sortgrå Ryle, Vandstær, Nordisk Lappedykker og årets første Silkehaler. Så selvom vinteren står for døren, er der stadig massere at kigge på.
Husrødstjerten er fastboende i Bagenkop. Foto Flemming Johansen
Mandag
Søndag blev der fundet en Nøddekrige i Teglskov. Lise Hennesdatter Rasmussen konstaterede at den var på plads om mandagen. Kurt Due Johansen var en tur ved Gyldensteen. Her rastede 2.300 Viber og 1.310 Almindelig Ryle. Erik Ehmsen var forbi samme lokation, hvor han talte 8.000 Hjejler, to Blå Kærhøge og en Stor Tornskade. Erik var også forbi Flyvesandet, hvor syv Suler blev set.
Det begynder at tynde lidt ud i antallet af Nøddekrige i det fynske. De ses dog stadig sporadisk. Bøjden Nor. Foto Kim Serritslev
Henrik Kingo talte ænder i Firtalsstrand. Det blev til 50 Skeænder, 30 Knarænder, 40 Spidsænder og 200 Krikænder. I Svendborgsund så Erhardt Edmund Ecklon fem Dværgmåger. Ved Brændegård Sø så Gunnar Jørgensen 10 Havørne, 40 Ravne, 71 Blisgæs og otte Sølvhejre. Gunnar så også fem Røde Glenter over Nørresø ved Brahetrolleborg. Der blev set Grønspætte på fire lokationer denne mandag. Carsten Skou så en ved Vejlen på Tåsinge. Niels Selck så en ved Hallingskov Huse. De sidste to blev set af Kurt Kaack Hansen ved Slipshavn Enge og Morten Kristiansen ved Rødme Svinehaver.
Sølvhejren kan ikke skjule sig på en skyfri himmel. Vejlen på Tåsinge. Poul V. Rasmussen
Tirsdag
Niels Bomholt Jensen og Lilly Sørensen var en tur på Fyns Hoved, hvor der rastede en Stor Tornskade. Der rastede også to Sortgrå Ryler, 53 Rødben, 55 Strandskader, 1.910 Hjejler og 27 Strandhjejler i Fællesstrand. Der rastede også en Stor Tornskade ved Gulstav. Den blev set af Ole Goldschmidt og Søren Bøgelund. Ved Korinth så Jakob Sunesen en overflyvende Bjergvipstjert.
De overvintrene Knortegæs er ankommet. Slipshavn. Foto Erik Thomsen
Sjaggerne er også begyndt at ankomme fra nord. Ole Goldschmidt talte 950 der trak over Gulstav. Ole så også en Blå Kærhøg samme sted. Der blev også set Blå Kærhøg ved Kragelund af Per Rasmussen, og ved Sandholt Gods af Leif Sørensen. Peder Rasmussen så 75 Hulduer, der fouragerede ved Ny Gesinge. Arne Bruun talte 1.580 Mørkbugede Knortegæs ved Højestene Løb ud for Tåsinge.
Blå Kærhøg. Flyvesandet. Foto Jimmy Pagh
Onsdag
Ole Goldschmidt indtog positionen til træk tælling ved Dovns Klint. Her så han efterårets første Kortnæbbede Gæs, da syv fugle trak forbi. Dagens tælling sluttede tidligt pga havgus, men gav alligevel 14.300 Ringduer, 173 Hulduer, 11 Hedelærker, 430 Sjagger, 2.100 Kvækerfinker, 22 Dompap, 155 Bjergirisk, 80 Gråsisken og to Bjergvipstjert inden gusen tog over. På Fyns Hoved så Peter Lillesø en Mosehornugle, der trak sydvest. Peter så også en Stor Tornskade samme sted. Ikke langt derfra ved Horseklint havde Martin Søgaard Nielsen taget plads. Her talte han 500 Sortænder og 150 Fløjlsænder, samt en Sortgrå Ryle i Fællesstrand.
Kvækerfinker. Hindsgavl Dyrehave. Foto Jimmy Pagh
Både Niels Selck og Arne Bruun så en Dværgmåge i Thurø Rev. Der var Dværgmåge i Arreskov Sø og Brændegård Sø som blev set af henholdsvis Jakob Sunesen og Gunnar Jørgensen. På Torø så Bent Jakobsen en Stenvender. Denne vinters første Vandstær ankom denne onsdag ved Solevad. Søren Knudsen var den heldige observatør. Samme sted sås også en Isfugl. Lars Tom-Petersen fandt to Sortstrubede Lommer i Vitsø Grund ud for Ærø.
En Stenvender der er blevet færdig med at vende alle strandens sten, og derefter er gået i gang med tangen. Hou Nordstrand. Foto Allan Østergaard
Torsdag
På havet ud for flyvesandet rastede to Nordiske Lappedykkere som blev set af Henrik Kingo Andersen. Samme sted så Henrik 14 Suler. Skovsøen ved Fruens Bøge huser gerne Kaspiske Måger hver vinter. Denne vinter er ikke undtagelse. Martin Rheinheimer så en enkelt fugl denne dag. Lars Tom-Petersen så 11 Sortstrubede Lommer ved Drejet på Ærø. Havet omkring Ærø er en god vinterlokation for denne art. I Sortemosen så Hans Rytter tre rastende Skovsnepper.
Blåsgæs. Botofte. Foto Claus Dalskov
Richard Larsen så en Dværgfalk der rastede på et hegn ved E20 i nærheden af Nørre Aaby. Der var også Dværgfalk ved Ørnehøj Området ved Gulstav. Denne blev set af Søren Bøgelund, som også så to Bjergvipstjert og en Stor Tornskade i området. Der var også Stor Tornskade ved Gudbjerg Mark, hvor Leif Bisschop-Larsen tilføjede den til sin BoligBirding liste som efterårsart nummer 60.
Der har været mange sjældne Stenpikkere i Danmark de sidste par uger. Dette er dog en almindelig Stenpikker. Tornen ved Fyns Hoved. Foto Søren Gjaldbæk
Fredag
Peder Rasmussen så en Nøddekrige der trak mod syd ved Ristinge Hale. Samme sted rastede en Sortstrubet Bynkefugl 180 Bjergirisk og 4.500 Ederfugle. I Tarup havde Anders Myrtue fornøjelsen af en sen Gærdesanger i haven. Karen Koefoed var på Fyns Hoved, hvor hun så fire Suler, to Dværgmåger og tre Rider. Der bliver set omkring 5-10 Rider på Fyn om året, så en observation af tre må siges at være ganske fint på Fyn. Ved Storebæltsbroen så Kristoffer Kaack en fouragerende Vandrefalk.
Ride, Dværmåge og Coaster i samme billede. Fyns Hoved. Foto Karen Koefoed
De første fynske Silkehaler stod Kurt Kaack Hansen for, da en flok på 32 fugle blev set fouragerer ved Skaboeshuse. Vi krydser fingre for at der kommer mange flere af denne smukke fugl denne vinter. I Rudkøbing Vejle så Ole Goldschmidt to Kortnæbbede Gæs. Bo Gregersen så en Stor Tornskade ved Bissebjerg på Tåsinge. Ved Katrinebjerg Skov så Erik Busk en Dværgfalk.
Viber i flok. Vejlen på Tåsinge. Foto Poul V. Rasmussen
Lørdag
Anton Ræbild Jensen så en lys piber ved Bispeenge. Sandsynligvis en Bjergpiber, hvilket lokaliteten plejer at være kendt for i vinterhalvåret. Alexanderparakitten ved bådhavnen ved Næsby ses og høres stadig i området. Lise Hannesdatter Rasmussen var dagens observatør af fuglen. Martin Søgaard Nielsen var en tur rundt ved Fyns Hoved og Nordskov, hvor han så en Nordisk Lappedykker 14 Rødstrubede Lommer i en samlet flok og 124 Silkehaler. Der blev set Suler flere steder på Fyn. Flest blev set af Søren G. Nielsen, som talte 14 ud for Flyvesandet. Martin Søgaard Thomsen talte 16 Sortsrubede Lommer ud for Vejsnæs Nakke.
Strandhjejle. Fyns Hoved. Foto Karen Koefoed
På Vigelsø så Bo Esbech en Vandrefalk. En Bjergvipstjert trak over Åløkkeskoven. Den så Esben Eriksen. Der blev også set to Bjergvisptjerter ved Ørnehøj Området af Freya Mørup-Petersen. Ved Nærø Strand så Kristoffer Hansen en Sortstrubet Bynkefugl. Kristoffer så også en Skovsneppe i Egebjerggård Storskov. I Botofte rastede 45 Traner som blev set af Claus Dalskov. Ved Arreskov Sø rastede 18 Sølvhejre som blev set af Erik Ehmsen.
Sortstrubet Bynkefugl. Flyvesandet. Foto Susanne Rasmussen
Søndag
Så blev det November, hvilket også betød, at Vandstæren ved Fruens Bøge indfandt sig. Det var samme dato som året før. Lars Rasmussen og Ella Mikkelsen var dagens observatører. I Rudkøbing Vejle rastede 330 Blisgæs, som blev talt af Ole Goldschmidt. I Magleby Nor rastede otte Hedelærker. De blev set af Jacob Sterup. Der var stadig en Sortgrå Ryle på Fyns Hoved, og den blev set af Helene Lærke Korsgaard. Martin Søgaard Nielsen tog en tur rundt på Hindsholm, hvor han ved Måle Strand så 80 Gråsisken, otte Skægmejser og en Grønspætte. På havet vest for Langø så han 7 suler. I Monnet på Tåsinge så Lars Kirk 200 rastende Tornirisk.
Vandstær ved Fruens Bøge. Det bliver nok ikke sidste gang vi ser den. Foto Lars Rasmussen
Hermed afsluttes denne uges Tirsdagsanalyse. Vi takker alle fotografer og observatører for bidraget til analysen, og håber I vil lege med igen i næste uge, hvor Esben Eriksen vil tage jer igennem ugens observationer.


Musvåge der våger over skovens regler. Brændegård. Foto Flemming Johansen
Skovskade. Odense Å. Foto Lars Rasmussen
Det er svært at falde i med stenene når ens ansigt er gult. Bjerglærke. Bøjden Nor. Foto Connie Duelund Andersen
Gærdesmutte der har taget sine vredeøjne på. Bøjden Nor. Foto Leif Sørensen
Blå Kærhøg han. Everenden. Foto Bjarne Hannibal Hansen
I see you! Natugle. Kogsbølle. Foto Monica Nielsen
Spurvehøg i haven i Nyborg. Foto Per Allan Biver Hansen
Storspove. Helnæs. Foto Flemming Johansen
Bjergirisk. Fyns Hoved. Foto Karen Koefoed
Topmejse på toppen. Flyvesandet. Foto Leif Sørensen
Traner på mark ved Botofte. Foto Flemming Johansen