Tirsdagsanalysen - uge 12

Af Søren Gjaldbæk

Ugen var præget af højtryksvejr de fleste dage og ganske varmt op ad dagen. Det blev en uge med et stort træk af Traner, især onsdag, hvor en sydlig vind tilsyneladende passede fuglene godt. Søndag fik vi et lille efterskvulp. Desuden fik vi ankomst af Atlingand, Lille Præstekrave  og Blåhals.

160326blåsilkefrelkr

Blåhals ved Silke Å. Foto: Leif Kristensen.

Mandag
Der blev som sædvanligt talt op i Gyldensteen-området, Kurt Due Johansen noterede blandt andet 1183 Bramgæs, 740 Blisgæs, 22 Lille Skallesluger og Spidsand 47. Jane Ditzel havde 130 Blisgæs i Krarup og Lars Peter Hansen 300 i Sybergland - den art ser vi flere og flere af. Ugen gav mindst 3800 rastende fugle. Lars Peter Hansen havde desuden 260 Pibeænder og 70 Knarænder. Peter Lillesø noterede 250 Hjejler i Fællesstranden ved Fyns Hoved. Man kunne stadig se Stor Tornskade i Fiskerup Skov, det gjorde Kristina Banke Svendsen.

160326troldsybonsjpa

Troldand, Sybergland. Foto: Jimmy Pagh.

Tirsdag
Splitternerne har for alvor indfundet sig på Barager Nebbe, der kommer de første, og denne dag var der 33, de blev set af Peder Rasmussen, som også havde 3700 Bramgæs og 32 Skeænder på Siø samt 4 Pibesvaner ved Herslev. Erhardt Ecklon måtte nøjes med 2 ved Svendborgsund - de kom på boligbirdinglisten. Ved Dovns Klint var der gang i havdykænderne med 1293 Ederfugle og 4293 Sortænder. Desuden 106 Alke og 2 Hedelærker, Frank Jensen-Hammer var på klinten. Lidt længere nordpå i Gulstav fordoblede Søren Bøgelund noteringen af Hedelærker, samme sted 5300 Bramgæs, syngende Rørdrum og en Fiskeørn. Også ved Nyborg var der Fiskeørn, den blev meldt af Kurt Kaack Hansen i selskab med Jørn Knudsen.

160326rørhoftirsfa

Rørhøg, tirsdag, Gyldensteen. De er for alvor ved at indtage ynglepladserne - uge 12 gav mindst 22 fugle. Foto: Susanne Flarup Andersen.

I Bøjden Nor er Hjejlerne som sædvanligt for årstiden ved at samle sig, Gunnar Jørgensen havde 400. Duehøgene optræder knapt så skjult på denne årstid Asger Eriksen havde en i Sybergland, desuden 450 Blisgæs, 114 Taffelænder og en Bjergvipstjert. Ugen gav yderligere 6 Duehøge. På Brockdorffs Enge ved Vågebakken rastede 60 Hvide Vipstjerte og en hun Sortrygget Hvid Vipstert, den fandt Esben Eriksen. Samme sted et par hundrede Musvåger - dem så Søren Gjaldbæk. Karen Koefoed var ved Ølundgård, her rastede 4 Skestorke - onsdag var der 5 - og i Mellemstykket lå en enkelt Sorthalset Lappedykker. Kurt Due Johansen var i Nærå Stranden, her rastede 108 Knortegæs - 104 mærk- og 4 lysbugede. Samme sted469 Hvinænder, 146 Toppede Skalleslugere, 138 Spidsænder, 751 Krikænder, 199 Klyder, 125 Strandskader, 154 Storspover og 1887 Hættemåger - der er mange fugle deroppe. Kurt var også ved Gyldensteen og fik ugens største flok af Blisgæs med 1355 fugle.

160326blisnygespvr

Blisgæs, Ny Gesinge - nogle af ugens mange fugle. Foto: Poul V. Rasmussen.

Onsdag
Det blev dagen, der vil blive husket for et stort Tranetræk. I alt trak 2637 fugle rundt omkring - topnoteringerne var 756 ved Ladby (Asger Eriksen), 716 ved Nyborg (Kurt Kaack Hansen og Jørn Knudsen) og 332 over Åløkkeskoven (Esben Eriksen). Frank Jensen-Hammer vil snarere huske dagen for 1258 Alke ved Dovns Klint - lokalitetsrekord - fuglene kommer langt ude. Det blev også til 66 Rødstrubede Lommer og en Sule. I Firtalsstranden havde den Sorthalses Lappedykker fået selskab af Leif Kristensen og 23 Klyder, torsdag var der 50 - der sker meget disse dage. Ved Ollerup puttede en Kortnæbbet Gås sig mellem 98 Blisgæs, den blev meldt af Peder Rasmussen.

160326shmågenybppc

Sorthovedet Måge, Nyborg. Foto: Peter Pelle Clausen.

Peter Pelle Clausen fandt en Sorthovedet Måge på Nyborg Vold. Denne dag talte Kurt Due Johansen ved Seden Strand, det blev blandt andet til en sjat Pibe- og Krikænder, henholdsvis 2476 og 1495. På Vigelsø havde Kurt 114 Spidsænder og 160 Storspover. Ole Goldschmidt var i Tryggelev Nor - her var der blandt andet Sortstrubet Bynkefugl, 11 styl Lille Skallesluger, 140 Bjergænder og 2950 Bramgæs. Endelig skal 114 Mørkbugede Knortegæs ved Thurø Rev nævnes, de blev meldt af Arne Bruun. Ugens næststørste flok af Blisgæs gik til overnatning i Sortemosen, de blev set af Hans Rytter.

160326traesp175onsbsn

Traner over Espe, onsdag. Foto: Bent Staugaard Nielsen.

160326tranetræku12

Forløbet af tranetrækket over Fyn i uge 12, numerisk set.

Torsdag
Vinden var gået i sydvest, så undertegnede tog et smut til Horseklint, en del af tiden i selskab med Mogens Ribo Petersen. Dagen startede med høj sol, men da skyer kom ind over fra nord begyndte der at komme gang i trækket/nu kunne man se fuglene. Det endte med en ok dag, udvalgte træktal ses i skemaet. Splitternerne var endelig også nået nordpå, vi havde 6 styk. Desuden rastede en gammel Sule.

160326horstræk

Ved Aulby Å trak ”kun” 1782 Bog/Kvækerfinker, også 27 Rørspurve, Michael Brunhøj Hansen var på den lokalitet.

160326splithousønpvr

Splitterne, Hou Nordstrand. Foto: Poul V. Rasmussen.

Årets første Atlingand for DOF Fyn viste sig frem for Claus Dalskov i Botofte Skovmose. Frank Jensen-Hammer måtte denne dag nøjes med 240 Alke - omkring halvdelen sikkert bestemt - men de fugle, som kunne bestemmes var Alke. Anders Myrtue fandt 2 Skestorke i søen ved Lumby Inddæmmede Strand, det er lidt nord for Slambassinet. Der var dukket endnu en op i Ølundgårds Inddæmning - vi får se om vi igen får ynglende fugle i Odense Fjord-området. Anders fik talt 5000 Bramgæs ved Ørritslev, og fra Ølundområdet blev der meldt 2500. Den art har det tilsyneladende godt. Erhardt Ecklon var kommet ”out of bounds” i Slæbæk Skov - her sang en flot Rødtoppet Fuglekonge.

160326rødtopslæbækskovtorseee

Rødtoppet Fuglekonge, torsdag, Slæbæk Skov. Foto: Erhardt Ecklon.

Fredag
Der havde de seneste dage været hørt Blåhals andre steder i landet, denne dag sang en sporadisk på Bispeenge, den hørte/så Esben Eriksen og Lars Rasmussen og Leif Kristensen havde en ved Silke Å. Lars Rasmussen var forbi Slambassinet, her fløj 6 Skestorke forbi. Ved Hasmark rastede 1610 Sortænder, de blev talt af Kurt Due Johansen. Bo K. Stephensen berettede om to Skovhornugler fra Paarup i Odense. Dagen gav også en Sort Glente, den så Jens Albrechtsen ved Eget.

160326rødsøbylk

Rød Glente over Søby. Foto: Lars Kirk.

Lørdag
Denne dag gav 5 Sorthovede Måger, de 3 ved Dallund Sø i selskab med 1000 Hætte- og Stormmåger, dem havde Anders Myrtue, de to ved Hellev på Tåsinge blev set af Peder Rasmussen, som også meldte om 38 Spidsænder fra Monnet. Der var syngende Rørdrum i såvel Gulstav, som i Nørreballe Nor (Tonny Ravn Kristensen) og i Snaremose Sø (Jan Sørensen). Vi har stadig Bjergænder tilbage, Tonny ravn Kristensen havde 160 i Nørreballe Nor, Niels Bomholt 460 i Nakkebølle Inddæmning. Tonny var også på Ristinge Klint, her lå 55 Havlitter. Gunnar Knudsen hørte syngende Hedelærke i Håstrup Bjerge - der er formodentligt nogle ynglepar i det vestfynske. Dagens topnotering for Pibeand havde Ole Goldschmidt i Fårevejle med 590 fugle, og der var også 23 Dobbeltbekkasiner. Kurt Due Johansen talte Ederfugle i Lillebælt, det gav 2200 ud for Assens og 1200 syd for Bågø.

160326hvidhelnæssønjly

Hvid Stork, søndag, Helnæs. Foto: Jakob Lynge.

Søndag
Niels Erik Simonsen var i Gulstav og noterede vores første Lille Præstekrave og to syngende Rørdrummer. I Fredmosen en enkelt, den hørte Ole Goldschmidt. Ole var også ved Storeholm, hvor der var endnu en Rørdrum og også en Sortbuget Knortegås mellem 176 mørkbugede. Desuden 780 Spidsænder og vores femtestørste tal for den art. Hertil 860 Hjejler og en Sortstrubet Bynkefugl. I Tryggelev Nor havde Ole 2 sortstrubede, og Søren G. Nielsen en ved Østerø Sø. Karl Top meldte en ordentlig bande Vindrosler, da han havde 125 fra matriklen i Kildemose ved Ryslinge. Der var Rødtoppet Fuglekonge på tre lokaliteter: To i Gærup Skov (Niels Bomholt Jensen), en i Fjællerup Skov (Palle Bo Rasmussen) og en i sommerhusområdet ved Ristinge (Freya Mørup-Petersen, den blev ringmærket. Jakob Lyngbo var på Helnæs - ved Hegnedskov kredsede en Hvid Stork, og på maden rastede en Hedelærke. Peter Hartoft-Jacobsen så 5 Pibesvaner i kystlagunen ved Gyldensteen. Vi slutter ugen på Horseklint, hvor Anton Ræbild Jensen havde 3 Suler, 4 Sortstrubede og 26 Rødstrubede Lommer.

160326sortfhlk

Sortænder, Fyns Hoved. Foto: Lars Kirk.

Tak til observatører og fotografer - næste tirsdag vil Claus Dalskov tage os gennem uge 13.