Af Jens Peter Bech
Vintervejret har for alvor bidt sig fast, og fortsatte ind i årets anden uge. I slutningen af ugen nåede nattetemperaturen ned på tocifrede frostgrader. Fredag tog blæsten virkeligt fat, hvilket vist også har haft indflydelse på hvor mange der kom i felten.
Vandriksen høres oftere end den ses. Men når der kommer sne og is, er den mere tilbøjelig til at vise sig frem. Odense Å. Foto Pia Zoega
Mandag
Vi starter ugen stille ud. Lilly Søren observerede seks Røde Glenter og 78 Ravne som gik til overnatning i Fiskerup Skov. Ole Goldschmidt så 45 Silkehaler ved Holmdrup Huse. Drosler kan godt lide æbler, hvilket kunne ses af Lars Andersen, da 1300 Sjaggere og 50 Solsorte slog sig løs i Lindved Frugtplantage. I Sortemosen blev der set en enkelt Sølvhejre af Morten Kristiansen, hvor også to Havørne lod sig se. Holger Daugaard så 1.300 Bramgæs over Bregnør Havn. Der var også gæs længere syd på. Peder Rasmussen så 1.500 Grågæs ved Egense.
Dompap. Krarup. Foto Jane Ditzel
Tirsdag
Christian Lundsted hørte Himalaysangerens sidste kald inden den gik i seng i Egebjerggård Storskov. Det blev også det sidste, der blev hørt eller set til fuglen, som ikke har været observeret resten af ugen. Det kan være at frosten alligevel fik den sendt mod varmere himmelstrøg. Samme sted overvintrer en flok Skovhornugler. Flere observatører var forbi stedet. Holger Daugaard vandt “konkurrencen” om at finde flest af de skjulte ugler, med fire fugle. Leif Kristensen noterede en Bjergvipstjert ved Brobyværk. Der var Sortgrå Ryle to steder i løbet af dagen. Claus Dalskov fandt ni, samt tre Stenvendere, på Hou Nordstrand, og Marie Nielsen fandt fire ved Eriks Hale på Ærø.
Snespurv i sneen. Flyvesandet. Foto John Andreas Omøer
Kurt Due Johansen så Blå Kærhøg ved både Nørreby og Jersore. Begge to hunner. Ole Goldschmidt så også en Blå Kærhøg ved Vejstrup. Her så Ole også 150 Vindrosler, 80 Solsorte, og 1.500 Sjaggere. Det var dog ikke noget i forhold til de 4.500 Sjaggere samme Ole så ved Oure. I Thurø By så Poul Vestergaard Rasmussen en flok på 35 Silkehaler. I Monnet på Tåsinge så Niels Bomholt en Vandrefalk. I Eskildstrup ved Ringe rastede syv Agerhøns, som blev ser af Per Rasmussen.
Vindrossel. Odense Å. Foto Lars Rasmussen
Onsdag
Ved Lunkebugten fandt Niels Andersen en overvintrende Hvidklire imellem en flok Rødben. På Thurø Rev så Arne Bruun seks Snespurve. Når der ligger sne, bliver det sværere for Skovsnepperne at finde føde, hvilket betyder at de må tage noget af dagen i brug for at finde føde nok. Det gør det nemmere for os at få dem at se, og Jan Sørensen var heldig at se en i Hennetved Haver. Ole Goldschmidt så en Stor Tornskade ved Skovgård. Ole så også en Sølvhejre i Nørreballe Nor, og fire Skægmejser i Tryggelev Nor. Ella Mikkelsen tjekkede, at alle fire Skovhornugler var på plads i Egebjerggård Storskov.
Skovsneppe på besøg haven i Krarup. Foto Jane Ditzel
Torsdag
Erhardt Edmund Ecklon var en tur rundt ved Hvidkilde, hvor han så en Bjergvipstjert ved godset, og en Vandstær ved Ortemølle. Der var også Vandstær ved Langesø Gods. Set af Bent Lindhardt. I Skovsøen ved Fruens Bøge var der stadig en af de to faste Kaspiske Måger. Set af både Holger Daugaard og Erik Raagaard. Den Sorthovedet Måge var også stadig på plads ved Barager Nebbe. Samme sted kunne også ses fem Sandløbere. Begge arter set af Jan Sørensen. Jane Ditzel var heldig at få besøg af en Skovsneppe i sin villahave i Krarup. Jan Sørensen så også en Skovsneppe ved Herslev på Langeland. I Hindsgavl Skove trives Sortspætten stadig, kunne Henrik Kolsbjerg konstaterer. I Thurø By så Carsten Skou 25 Silkehaler.
Den yngeste af de to Kaspiske Måger der har holdt til i noget tid i Skovsøen i Odense. Denne en 3k fugl. Foto Erik Thomsen
Fredag
Ved Skovballe fandt Lars Kirk ni Kortnæbbede Gæs. Dem ser vi ikke mange af på Fyn. Marie Nielsen så en Pibesvane ved Tivoli på Ærø. I Vester Hæsinge blev Leif Kristensen ringet op af præstegården, der berettede om 14 Traner der rastede på marken ved præstegården. Nis Rattenborg så en Blå Kærhøg hun på Vejrup Mark. De seks Snespurve fra tidligere på ugen, var stadig på plads på Thurø Rev. Arne Bruun var igen observatøren. Erhardt Edmund Ecklon så en Grønspætte ved Kogtved. Samme art så Claus Dalskov ved Botofte. Ved Fogense Enge rastede en Isfugl, som blev set af Jens Bækkelund. Morten Kristiansen fik også Isfugl i bogen ved Caroline Amalielund.
Kortnæbbede Gæs. Skovballe. Foto Lars Kirk
Lørdag
Ved Mågeøerne på Nordfyn så Anders Myrtue en Nordisk Lappedykker. Det var en god dag for Vandrefalke. Ud over den sædvanlige ved Fynsværket (set af Kristoffer Hansen), var der også Vandrefalk ved Bøjden Nor (set af Søren G. Nielsen) og ved Gyldensteen (set af Tom Tjørnum). En anden falk, der ikke bliver set så mange af på Fyn, er Dværgfalken. Lilly Sørensen så en ved Ulbølle. På Helnæs Made besøgte Flemming Johansen Mosehornuglerne. I dag var der tre på plads, sammen med en af de Sortstrubede Bynkefugle. Der var også Sortstrubet Bynkefugl i Slambassinet ved Odense. Set af Evald Mehlsen. Flemming Johansen talte også overnattende Røde Glenter ved Håstrup, hvor 28 gik til overnatning. Ved Bredholt så Freddy Hansen en Duehøg. Ved Seden Strand så Kristoffer Hansen to Kaspiske Måger. En 2k og en 3k fugl. Bente Hansen så 16 Traner der fløj over Tryggelev Nor.
Mosehornugle med fangst. Helnæs Made. Foto Flemming Johansen
Søndag
I Tryggelev Nor fandt Ole Goldschmidt to Hedelærker og 275 Bjergirisk. Ole var også forbi Bagenkop Havn, hvor der stadig kunne ses Bjergpiber. Ved den nordlige ende af Odense Å så Kristoffer Hansen to Rørdrum. Ved det nordlige å udløb så Kristoffer også en Kaspisk Måge. I Sybergland fandt Michael Bjerregaard en Rødtoppet Fuglekonge. Samme sted kunne også ses en overvintrene Gransanger. Der blev set mange Blå Kærhøge denne dag. Mindst 12 på 10 forskellige lokationer. Her var mindst seks af dem hanner. På Fyns Hoved så Poul Vestergård Rasmussen en Enkeltbekkasin. Samme art så Kurt Kaack Hansen ved Skaboeshuse.
Sangsavne. Lunkebugten. Foto Henning Steen Hansen
Tak for alle bidrag i form af observationer og fotos til denne uges tirsdagsanalyse. Vi vender tilbage i næste uge, hvor vi ser ind i højere temperaturer. Her vil Søren Galdbæk føre igennem ugens fugle.
Kortnæbbet Gås. Skovballe. Foto Poul V. Rasmussen


Nogle gange er det en god ide at vende tingene på hovedet. Spætmejse. Thurø Rev. Foto Poul V. Rasmussen
Det må have været en rigtigt lystfiskerhistorie da denne Fiskehejre skulle forklare familen hvor stor en fisk den havde fanget. Odense Å. Foto Ursula Nielsen
Grønsisken. Davinde. Foto Esben Aagaard
Sjagger på æblerov. Sdr. Højrup. Foto Leif Sørensen
Grønirisk. Thurø Rev. Foto Poul V. Rasmussen
Stær på Havtorn. Nyborg. Foto Leif Sørensen
Vibe der får kolde fødder. Bøjden Nor. Foto Flemming Johansen
Sortstrubet Bynkefugl. Helnæs Made. Foto Leif Sørensen
Skarv. Odense Å. Foto Maya Marcher Brandt
Silkehale. Tårup. Foto Jens Peter Bech