Tirsdagsanalysen - uge 3

Af Søren Gjaldbæk

Mandag blev sidste dag i en mere end en uge lang periode med frost, og vi gik ind i en periode med temperaturer lidt over frysepunktet. Et af ugens populære udflugtsmål var Flyvesandet, hvor man der rastede 3 til 5 Skovhornugler ugen igennem. Også Isfuglene ved Odense Å mellem Skovsøen og Munke Mose trak folk til. Ugen sluttede med en vinterglente af den sorte slags.

060126havtranekæronslvf

Havørn, Tranekær. De er ved at gøre klar til næste kuld. Foto: Lena Vedel Flindt.

Mandag
Frosten havde drevet Skovsnepperne til at fouragere mere åbent, dagen gav 4 fugle fra tre lokaliteter: Gyldensteen: Langø Plantage 2 (Jens Bækkelund), Røjle By 1 (Michael Mosebo Jensen) og Vejrup Mark 1 (Nis Rattenborg. Der var Silkehale på to lokaliteter: 28 i Strib (Erik Busk) og 3 Tranderup på Ærø (Marie Nielsen). Erhardt Ecklon havde en Fjeldvåge ved Lundby (Tåsinge) og dagens største flok Bramgæs ved Søby (Tåsinge). Samme sted talte Peder Rasmussen 216 Sangsvaner. Erhardt fik også talt lidt Sjaggere på Tåsinge: 500 i Ny Gesinge, 500 i Ny Bjerreby og 1000 i Stjovl. Bjergirisk færdes tilsyneladende gerne i flokke på 80, det var i hvert fald tilfældet i Munkebo (Peter Lillesø) og Ny Gesinge (Erhardt Ecklon). I Slambassinet så Evald Mehlsen 2 Blå Kærhøge og lige så mange Skægmejser.

060126vandmanjao

Vandrikse, Odense Å ved Zoo. En meget populær fugl, den vil nok være sværere at have med at gøre nu, hvor sneen er smeltet. Foto: John Andreas Omøer.

Tirsdag
Det var en grå og tåget dag. Kurt Kaack Hansen talte Solsorte, 82 i Skaboeshuse, hvor der også var en Sortgrå Ryle, og 47 i Lindholm. Her rastede også 2 Sortstrubede Bynkefugle, 2 Husrødstjerter og 457 Pibeænder. Bo K. Stephensen havde en Skovhornugle ved Hannesberg, og ved Langetved så Bo 3 Vandrikser - de fouragerer også mere åbent, når vandløb og vådområder fryser til. I Røjle var der igen Skovsneppe - et andet sted end mandag. Den så Michael Mosebo Jensen. Peter Lillesø var ved Ladby. Her var der 235 Sangsvaner og en Grønspætte.

060126mosemanhelflj

Mosehornugle, Helnæs Made. De trækker stadig folk til. Foto: Flemming Johansen.

Onsdag
En fin dag med en del sol. Ole Goldschmidt var ved Barager Nebbe, her rastede stadig Sorthovedet Måge og 13 Sandløbere, desuden 2 Svaleklirer. Ved nærtliggende Assemose talte Ole 630 Sangsvaner. Flokken blev fintalt torsdag, hvor der var 678. Ved Strandagergård rastede en Rørdrum. Den så Jan Stener Jørgensen. Fem lokaliteter havde mere end 1000 Bramgæs, flest ved Ny Gesinge, hvor Peder Rasmussen talte 4200. Dagen gav også Blå Kærhøg på seks lokaliteter.

060126stordavindefreesa

Stor Tornskade, fredag, Tarup - Davinde. Foto: Esben Aagaard.

Det blev til 5 Sortstrubede Bynkefugle, 2 i Slambassinet, set af Evald Mehlsen, 2 ved Bissebjerg på Tåsinge, set af Leif Bisschop-Larsen og ”den sædvanlige på Helnæs Made, hvor der stadig er Mosehornugler, denne dag tre. Bo K. Stephensen fandt tre nye ved Midskov på Hindsholm. Ved Rud - Ålehoved så Nis Rattenborg en Dværgfalk. Dem har vi ikke mange af om vinteren. Lars Peter Hansen var på NOVANA midtvintertælling i Kerteminde Fjord & Kertinge Nor. Her rastede blandt andet 74 Store Skalleslugere og en Isfugl. Sådan en kunne man også se ved Ejby Mølle, hvor der stadig var Vandstær - Karen Koefoed var på stedet.

060126sortflyvetorssra

Enkelte Sortænder - som denne - og Fløjlsænder kommer helt ind på stranden nu, hvor det er så koldt. Foto: Susanne Rasmussen.

Torsdag
Det blev en grå dag uden meget lys. Der blev af samme grund ikke set meget. Broby Sø bød på 4 Skægmejser, dem så Ole Henrik Scharff, Michael Mosebo Jensen havde 3 Hulduer på Møllemaden, Lars Andersen måtte nøjes med en i Lindved Frugtplantage, den kom på boligbirding-listen. Peder Rasmussen fandt en Vandstær ved Orte Mølle. Ved Fårevejle sagde Ole Goldschmidt godnat til 11 Havørne, det er da nogle stykker. Samme sted en Vandrefalk.

060126vandsfrebøghlr

Der blev set Vandstær på 5 lokaliteter i uge 3. Denne er fra Odense Å ved Erik Bøghs Sti. Foto: Lars Rasmussen.

Fredag
Ole Goldschmidt var på Sydlangeland. I Keldsnor blev det til Pibesvane 6 OF, Lille Skallesluger 44, Pibeand 345, Bjerglærke 12 OF og Snespurv 55. I Bagenkop Havn rastede 7 Sortgrå Ryler. I Tryggelev Nor var der blandt andet 1310 Troldænder, 78 Bjergænder og 152 Taffelænder. Samme sted to røde Glenter. Det var der også ved Påø Enge i selskab med 6 Havørne og 2 Blå Kærhøge. Endelig fik Ole 3 Røde Glenter i Vindeby ved Lindelse og 660 Pibeænder i Fårevejle. Øjensynligt en fin dag sydpå. Nis Rattenborg havde ugens største flok af Blisgæs med 240 i Lindelse Nor - dem har vi ikke så mange af denne vinter, og på Ristingehalvøen havde Nis årets største flok af Tornirisk med 90 styk. I Thurø By havde Arne Bruun fornøjelsen af 30 Silkehaler. Michael Mosebo Jensen var i det nordfynske. Næråstranden bød på 126 Spidsænder, 206 Strandskader, 145 Storspover og 120 Bjergirisker. Ved Kørup rastede 5 Pibesvaner mellem 400 Sangsvaner. En enkelt Stenvender luskede rundt mellem 61 Strandskader på Mågeøerne.

Der er mange fugle i Odense Fjord, fra Seden Strand havde Anders Myrtue blandt andet 500 Knopsvaner, 1400 Troldænder og 3400 Blishøns, desuden en Blå Kærhøg.

060126sanghsh

Der blev i overensstemmelse med årstiden talt Sangsvaner mange steder. Disse er fra Søby på Tåsinge. Foto: Henning Steen Hansen.

Lørdag
Det var endnu en grå og diset dag. Tranerne vendte tilbage efter kuldeperioden - Kim Mogensen havde 2 i Lunge Bjerge, Anders Larsen 3 ved Brændegård Sø og 40 trækkende over Korinth. Ved Ejby Mølle havde Vandstær og Isfugl fået selskab af en Sølvhejre og Kristoffer Hansen. Sølvhejren var den sjældnest gæst på den lokalitet. Pierre Bentzen tjekkede Assistens Kirkegård i Odense for Kernebider - et klassisk vinterhotspot for den art. Der rastede 12 fugle. Pierre var også et smut forbi Skovsøen, hvor der har været 1 eller 2 Kaspiske Måger hele ugen, denne dag en fugl. Fra Langesø meldte Saxe Lind Christiansen om et Stort Korsnæb mellem fem af de små og Bent Lindhardt havde en Vandstær i et vandløb nord for søen. Ved Skårupøre Sund så John Christensen 50 Silkehaler, ugens største flok. I alt gav uge 3 204 fugle fra 12 lokaliteter.

060126sølvsønbøjdflj

Sølvhejre. Foto: Flemming Johansen.

Søndag
Jacob Sterup besøgte diverse lokaliteter på Nordfyn, ved Enebærodde fouragerede en Sort Glente, det er årets anden af den art. Der har rastet en fugl lidt vest for Næstved i en periode. Ved Ølundgård rastede en Vandrefalk og en stor vinterflok på 90 Tornirisker. Hou Nordstrand viste sig endnu en gang som vores bedste lokalitet for Stenvender og Sortgrå Ryle, Søren Sørensen havde henholdsvis 45 og 32 styk. Det er det højeste antal Sortgrå Ryler for DOF Fyn uden for Vresen. Her har der været op til 100 fugle. Søren oplyser, at "tallene er forsigtige", der er måske flere. Carsten Skou var også på stedet og meldte vores første Store Præstekrave i år.

060126sgråhousøsø

Sortgrå Ryle, Hou Nordstrand. Foto: Søren Sørensen.

Ved Barager Nebbe kunne man fortsat se 13 Sandløbere. Det gjorde Jan Sørensen. Der var stadig mange svaner og gæs ved Kørup, Søren G. Nielsen talte blandt andet 650 Sangsvaner, en enkelt Pibesvane, 4 Canadagæs og 40 Blisgæs. Arnbjørn Jens Jørgensen fik Pibesvane på boligbirdinglisten - han bor med udsigt over Nakkebølle Inddæmning. Ved Urup Dam Bo K. Stephensen en Enkeltbekkasin.

060126bramudflhsh

Der er mange Bramgæs rundt omkring, disse er fra Udflyttervej på Tåsinge. Foto: Henning Sten Hansen.

Det var, hvad vi havde valgt at omtale. Tak til observatører og fotografer. Vi vender til bage næste tirsdag efter en uge, der ifølge metrologerne skulle give en del sol. Lad os håbe, at de får ret.