Tirsdagsanalysen - uge 17

Af Søren Gjaldbæk

En uge med rigtig meget sol. Mandag en frisk nordøstenvind, tirsdag til fredag var vinden jævn fra vest eller nordvest, lørdag hård nordvest, søndag igen behagelig vindstyrke. Ugens bedste fugl blev en Rødrygget Svale, som blev set nogle minutter ved Slipshavn, ellers bød ugen på ankomst af Gøg og Tornsanger.

280426blånoretlk

Blåhals, Noret - Tåsinge, en af ugens 10 fugle. Foto: Lars Kirk.

Mandag
Asger Skov Eriksen var i Sybergland, her blev det blandt andet til Atlingand 4, Trane 3 Ø, Rød Glente 2 Ø, Havørn 2, og Vandrefalk. Længere nordpå ved Nordskov Enge trak en Fiskeørn og en Blå Kærhøg (ugens skribent). Også i Sortemosen trak en Fiskeørn, den så Hans Rytter. Bispeenge huser fortsat pænt med vadefugle, bandt andet 5 styk Lille Præstekrave, Anton Ræbild Jensen var på stedet. Susanne Rasmussen havde NilgåsJens Bækkelund talte Klyder i Engsøen ved Gyldensteen, det blev til 105 styk - vi får se, om de får fred til at yngle. Niels Bomholt er en af vores flittige punkttællere, det gav en Rødtoppet Fuglekonge på punkttællingsruten i Fiskerup Skov. Søren Sørensen havde 105 Skeænder på Siø og endelig meldte Claus Dalskov Rørdrum og Blå Kærhøg fra Botofte Fredmose.

280426nilbispmansra

Nilgås, Bispeenge, uge 17 gav yderligere 6 Nilgæs fra 3 lokaliteter. Foto: Susanne Rasmussen.

Tirsdag
Ole Goldschmidt var forbi Søgård Mose, her trak 8 Havørne nordøst, samme sted en Rørdrum. Ole var også i Fredmosen, det gav Rørdrum 5, Trane 8 NØ, Rørhøg 14 og Sivsanger 5.Ved Dovns Klint trak 10 Rødstrubede Lommer og 2 Nilgæs, Frank Jensen-Hammer passede Klinten. I Nørreballe Nor kunne man se 4 Atlingænder, 5 Dværgmåger og 8 Fjordterner, det gjorde Susanne Rørdam Skov. I Grusgraven ved Birkum er der mange Sorthovede Måger - 11 denne dag, og 6 Sorthalsede Lappedykkere - begge arter set parre sig. Desuden 2 Nilgæs. Asger Skov Eriksen stod for disse observationer. I Vejlen - Tåsinge var der mange vadefugle, blandt andet Klyde 29, Lille Præstekrave 4, Hvidklire 22 og Brushane 23 og også 2 Rovterner samt syngende Blåhals. - Poul V. Rasmussen med flere. Ved Knudshoved havde Marie Nielsen 2 Dværgterner, de blev set resten af ugen. På Bispeenge var der en for den lokalitet lidt usædvanlig observation, Jakob Ræbild Jensen fandt en Kortnæbbet Gås, som også blev set onsdag. Fra Ølundgård meldte Anders Myrtue om 4 Sorthalsede Lappedykkere, 24 Spids- ,112 Ske- og 142 Hvinænder. Endelig skal en Dværgfalk fra Billeshave nævnes, den blev set af Erik Busk.

280426sortbugthurøonslbl

Sortbuget Knortegås med mørkbugede, Thurø Rev. Man ser også en fejlfarvet fugl. Foto: Leif Bisschop-Larsen.

Onsdag
Så kom Gøgen, den blev hørt og set af Michael Brunhøj Hansen ved Blanke Fed, hvor det også blev til 2 syngende Blåhalse og lidt pibertræk: 25 Skov- og 111 Engpibere - de røg nordvest. Kristoffer Hansen meldte om Mosehornugle ved Rud - Ålehoved. I Røjle By fik Michael Mosebo Jensen Ringdrossel på boligbirdinglisten, da en fin han fløj forbi. Også på Fyns Hoved var der Ringdrossel, Asger Skov Eriksen havde 2, desuden en Vandrefalk, som forsøgte at få Lille Kobbersneppe på spisekortet. Ved Måle Strand rastede 16 Traner hen under aften, dem så Esben Eriksen. Jane Ditzel så 500 Hjejler lave ”sort sol” over Bøjden Nor. Der har holdt en del Knortegæs til på Thurø Rev, Leif Bisschop-Larsen kiggede en flok på 120 igennem, det gav en sortbuget og også en fejlfarvet. Der kom gang i Bramgæssene, Frank Jensen-Hammer havde 13180 trækkende ved Dovns Klint, hvor det også blev til 13 Rødstrubede Lommer, 12 Fjordterner, Sule, 2 Dværgfalke og 128 Engpibere. I Gulstav havde Flemming Johansen Fiskeørn og Blå Kærhøg og Rørdrum i mosen.

280426fiskgulsonsflj

Fiskeørn, Gulstav. Det blev til 7 trækkende i ugens løb. Foto: Flemming Johansen.

Torsdag
Som nævnt ovenfor var der Rødrygget Svale på Slipshavns Enge, den blev kun set af to. Leif Sørensen havde 21 Stenvendere samme sted, da var ”fuglen fløjet”. I Østerø Sø rastede en Sorthovedet Måge, den så Christian Lundsted. Fra Horseklint så Asger Skov Eriksen og Peter Lillesø 38 Traner på trækforsøg samt Dværgfalk og Hedelærke. Asger meldte også om Spurvehøg27, Blå Kærhøg, Rød Glente 2, Musvåge 41, Engpiber 123 og Grønsisken 228. I Fællesstranden rastede 308 Hjejler. Esben Eriksen stod på Nordskov Enge og havde Svaleklire 6, Småspove 2, Fiskeørn 2, Spurvehøg 28, Blå Kærhøg 3, Rød Glente 4, Musvåge 109 og Engpiber 330. I Enemærket ved Holstenshus sang en Rødtoppet Fuglekonge, den hørte Per Damgaard Poulsen. Ved Brændegård Sø rastede en Fiskeørn og Leif Sørensen. Fra Dovns Klint stadig træk af Bramgås, det blev til 6320, hertil Rødstrubet Lom 10, Almindelig Kjove og Trane 3 - Frank Jensen-Hammer var på stedet. I Fakkemosen sang ugens anden Gøg for Søren Bøgelund. Nilgæssene ses stadig rundt omkring, denne dag trak der to ved Blanke Fed, samme sted 179 Engpibere - de rører på sig for tiden. Micharel Brunhøj Hansen var på den lokalitet.

280426rørbraheet

Rørhøg, Brahetrolleborg. Foto: Erik Thomsen.

Fredag
Kristoffer Hansen var et smut til Bågø, her rastede Ringdrossel og 1000 Hjejler. Der var igen Gøg ved Blanke Fed, det var igen Michael Brunhøj Hansen, som også fik talt 93 trækkende Engpibere. Langesøskovene plejer at være god for Rødtoppet Fuglekonge, Anton Markvard havde en syngende i den afdeling, der hedder Årligmark Skov. Dagen gav eneste observation af Dværgterne på en anden lokalitet end Østerø Sø, Leif Kristensen havde 2 i Bøjden Nor. Vi har ikke mange Rørdrummer udenfor Langeland - Jakob Sunesen havde en i Hågerup Å vest for Hågerup, hvor der også var Blåhals. Det kunne Ole Goldschmidt overgå med 5 Rørdrummer i Løkkeby Enge, hvor der også var to Atlingænder.

280426landbrobysøtorslr

Landsvale, Broby Sø. Der er insekter i farvandet. Foto: Lars Rasmussen.

Lørdag
Det var en meget blæsende dag med nordvestlig kuling. De fleste observatører holdt sig i læ. Marie Nielsen meldte 20 Tejster ved Knudshoved Nordstrand, som blev ugens højeste tal. Der blev meldt mindst 5 Tejster fra området ugen igennem, de forsøger åbenbart at yngle i en af molerne. Fra Fynsværket meldte Tom Tjørnum om Vandrefalk - der skulle gerne være rugende fugl i kassen.

280426blåbotonscld

Blå Kærhøg, Botofte. I uge 17 rak 22 styk, halvdelen fra Nordskov Enge! Foto: Claus Dalskov.

Søndag
Vinden havde lagt sig, og det blev en rigtig flot dag. På Bispeenge var der Hvid Vipstjert, Sortrygget Hvid Vipstjert - en huntype - Maria Rasmussen, Kristoffer Hansen, Jens Peter Bech og Esben Eriksen var på aftentur. Samme sted også Ringdrossel og 25 Tinksmede - årets hidtil største flok. Den sene eftermiddag, 14.20 - 18.15, kastede godt af sig på Nordskov Enge, hvor Esben Eriksen noterede Trane 3, Fiskeørn, Spurvehøg 13, Blå Kærhøg 7, Rød Glente 6, Musvåge 102, Dværgfalk 3 og Lærkefalk. Karen Koefod havde også Lærkefalk ved Vågebakken klokken 17.02, sikkert samme fugl, som senere kom til Nordskov.

280426bynkbissemanach

Bynkefugl, Bissebjerg, Tåsinge. Det blev vores tredje dette forår. Foto: Arne Christensen.

Ved Øksnehave trak en Dværgfalk og Karen havde desuden 2 Ringdrosler på Jøvet, på Fynshoved måtte Niels Selck nøjes med en. I både Broløkke Strand og Sybergland kunne man høre syngende Blåhals - Asger Skov Eriksen og Jens Peter Bech. Asger fandt også en trafikdræbt Ringdrossel, den lå på vejen ved Korkendrup. Ved Helnæs Strand trak 5 Traner og 2 Dværgfalke, de blev set af Henrik Thormann. Ikke alle Bramgæs er trukket, ugens største flok af rastende fugle blev talt af Søren Bøgelund - de stod i Ørnhøj-området. Endelig fik vi årets første Tornsanger, Flemming Johansen fandt to ved Eget på Sydlangeland.

280426klydejd

Klyde, Bøjden Nor. "Man får jo den tanke, at klyden til venstre lægger op til noget, når den bliver stående i den stilling", skriver fotografen. Flest Klyder blev set i Engsøen, Gyldensteen med 105 fugle. Foto: Jane Ditzel.

Tak til observatører og fotografer - næste uge vil Claus Dalskov skrive om uge 18.