Tirsdagsanalysen - Uge 34

Af Jens Peter Bech

Efter en veloverstået sommerferie starter Tirsdagsanalysen nu op igen. Vi starter ud midt i det tidlige efterårstræk, hvor især vadefuglene er i fuld gang med at komme til overvintringspladserne. Fuglene holder ikke ferie, bare fordi vi gør det her på redaktionen, og sommeren har budt på flere gode fugle, hvor en Tophejre ved Gulstav var noget af et hit. Den blev desværre kun set af ganske få. Der har også været registreret en del Kærløbere, Lunde, Hvidøjet And, Flodsanger, Aftenfalk, Pomeransfugl og flere Stribede Ryler hen over sommeren. Det bliver et spændende efterår vi ser ind i.

240826 Gr og skovspurv Tulleblle Erik ThomsenEn blandet flok af Grå- og Skovspurve på en flot baggrund. Tullebølle. Foto Erik Thomsen.

Mandag
Vi starter efterårets tirsdagsanalyser ud med et fund af Sort Stork som Jan Sørensen fandt rastende på en mark ved Herslev på Langeland. Søndag fandt Kristoffer Hansen og Maria Rasmussen en Hvidbrystet Præstekrave på Fyns Hoved. Den tjekkede Pierre Bentzen op på, denne mandag, hvor den stadig var på plads. Efterårstrækket af vadefugle er i fuld gang, og der ses på dette tidspunkt mange rastende fugle på de egnede lokaliteter. Ved Gyldensteen talte Jens Bækkelund 66 Dobbeltbekkasiner, 21 Hvidklire og 34 Brushaner. Kurt Kaack Hansen havde også tælleapparatet fremme ved Østerø Sø hvor 87 Stor Præstekrave, 56 Klyder, 29 Strandhjejler, 10 Krumnæbbet Ryle og 13 Islandske Ryler kunne ses. En enkelt Vandrefalk blev også noteret imellem optællingen af vadefugle. På Helnæs rastede 11 Sortklire som blev set af Niels Bomholt Jensen. Mogens Ribo Petersen noterede otte Stenvendere ved Langø Hoved.

240826 Dvrgryle Gyldensteen Susanne RasmussenDværgryler ved Gyldensteen Engsø. Foto Susanne Rasmussen

Ved Brændegård Sø har man over sommeren kunne se en større flok Rovterner. Leif Sørensen så 24 på lokaliteten denne dag. Vejlen på Tåsinge havde også mange Rovterner. Her talte Bo Gregersen 17 af slagsen. Trækket er også starter for Frank Jensen-Hammer ved Dovns Klint. Dagens højdepunkter blev 38 Skovpibere og 161 Gule Vipstjerter. Morten Kristiansen så en Blå Kærhøg der rastede ved Vornæs Skov.

240826 Rovterne Brndegrd Flemming JohansenRovterne på jagt. Brændegård Sø. Foto Flemming Johansen

Tirsdag
Lars Peter Hansen var en tur i Sybergland hvor fuglene hen over weekenden, fra første række, havde kunnet følge den internationale golf elite. Om det var grunden til at der lå to Odinshaner og svømmede rundt hernede, skal være usagt. Lars Peter tilføjede den nye art til lokations listen, og så derudover også tre Skestorke, fire Dværgryler og en Grågås x Canadagås hybrid. Kristoffer Hansen talte vadefuglene ved Østerø Sø, hvor 170 Stor Præstekrave, 30 Klyde, 13 Islandsk Ryle, otte Krumnæbede Ryler og to Stenvendere fouragerede. Kristoffer så også en Fiskeørn over Nyborg Fjord. Det samme gjorde Niels Andersen over Nørresø. 

240826 Odinshaner Sybergland Lars Peter HansenTo Odinshaner kunne ses hele ugen i Sybergland. Foto Lars Peter Hansen

Ved Blanke Fed så Michael Brunhøj Hansen en Kaspisk Måge og seks trækkende Stenvendere. Thomas Kampmann så en Lærkefalk, der blev jagtet af svaler ved Hagenskov. Den Sorte Stork ved Herslev på Langeland var stadig på plads til glæde for mange observatører. I Vejlen på Tåsinge rastede en enkelt Temmincksryle, som blev set af Poul Vestergård Rasmussen. På Fyns Hoved rastede to Sandløbere som blev set af både Peter Lillesø og Holger Daugaard.

240826 Sandlber Flyvesandet Susanne RasmussenSandløber der er ude og løbe. Flyvesandet. Foto Susanne Rasmussen

Onsdag
Odinshanerne i Sybergland trak flere folk til, som kunne konstatere, at de stadig var på plads. Holger Daugaard og Niels Bomholt Jensen kunne også konstatere at den langtids stationære Rødhovedet And også stadig kunne findes på lokaliteten. Niels fandt også en Sorthalset Lappedykker og en Lille Præstekrave. Esben Eriksen var også kommet til Sybergland for at se Odinshaner, og fik i samme ombæring set en ung Pomeransfugl, som trak over lokaliteten sammen med to Brushaner. Der var okay gang i trækket af vadefugle hos Michael Brunhøj Hansen ved Blanke Fed. Det blev til 78 Stor Præstekrave, 136 Lille Kobbersneppe, 25 Småspove, 14 Stenvender, 80 Islandsk Ryle, en Temmincksryle og tre Kaspiske Måger. 

240826 CanadaGr Sybergland Lars Peter HansenEn hybrid af Grågås og Canadagås kunne også ses i den store gåseflok i Sybergland. Foto Lars Peter Hansen

I Sundet ved Faaborg rastede en Sortterne som blev set af Per Damgaard Poulsen. Sort Stork ved Henninge Nor var også på plads, og blev set af Poul Reynolds. Ved Gyldensteen så Ella Mikkelsen 58 Traner, hvor mindst fire af dem var unger fra i år. I Tryggelev Nor rastede en enlig Skestork, som fik selskab af Flemming Johansen.

240826 Rrhg Sandholdt Flemming JohansenRørhøgen er her stadig. Sandholdt. FOto Flemming Johansen

Torsdag
Ved Hagenskov Slotsmølle er der kommet unger i Sløruglekassen. Fem unger er det blevet til. Thomas Kampmann stod for observationen. Det var ikke den eneste ynglefugl på lokaliteten, da Thomas også så en Grå Fluesnapper familie på fire. Thomas så også en Broget Fluesnapper og en Lærkefalk på lokaliteten. Der var også Lærkefalk ved Brændegård Sø, som blev set af Leif Kristensen og Gunnar Jørgensen. Ole Friis Larsen så en Fiskeørn som fouragerede i Nakkebølle Inddæmning. Ved Dovns Klint trak en Blå Kærhøg forbi Frank Jensen-Hammers obs-post. 

240826 Gr Fluesnapper Flyvesandet Susanne RasmussenGrå Fluesnapper. Flyvesandet. Foto Susanne Rasmussen

Maria Rasmussen og Erik Jensen var forbi Odinshanerne i Sybergland, som stadig var på plads. I den anden ende af Fyn fandt Niels Bomholt Jensen en ny Odinshane på Siø. I Firtalsstrand så Kristoffer Hansen en Atlingand. Kurt Due Johansen så fire Skestorke i Dørholmbugten. I Vitsø på Ærø rastede to Sorthalsede Lappedykkere som blev set af Marie Nielsen.

240826 Sivsanger Vejlen Poul V RasmussenSivsanger. Vejlen på Tåsinge. Foto Poul V. Rasmussen

Fredag
På Langeland ringmærkede Keldsnor Fuglestation en Sydlig Blåhals ved Gulstav Mose. Fuglestationen har oprettet facebookgruppen Keldsnor Fuglestation, hvor man kan følge deres arbejde. Ved Østerø så Kurt Kaack Hansen tre Skovsangere, en Vandrefalk, 232 Stor Præstekrave, 11 Krumnæbbet Ryle, og 22 Islandsk Ryle. Hvepsevågerne tager også sydpå nu. Poul Reynolds talte 19 over Brændegård Sø. Søren Bøgelund så en Sort Glente ved Henninge. Odinshanen kunne stadig ses på Siø, hvilket mange benyttede sig af. I Kerteminde fandt Jens Peter Pedersen og Lotte  Elvej en Svanegås. Arne Bruun så to Lærkefalke, der fouragerede i Monnet på Tåsinge. Freya- og Henrik Mørup-Petersen så ligeledes en Lærkefalk ved Ristinge Strand. På Hasseløre så Leif Kristensen 34 Skestorke i deres koloni.

240826 Lrkefalk Gyldensteen Susanne Flarup AndersenLærkefalk ved Gyldensteen. Foto Susanne Flarup Andersen

Lørdag
Ved Vigerø Inddæmning så Peter Lillesø en Fiskeørn, hvilket ifølge Peter var 6. År i træk at den er vendt tilbage til lokaliteten her i midten af august. Thomas Kampmann havde stadig Lærkefalk i haven ved Hagenskov Skovmølle. Tim Hesselballe Hansen fandt en 1k Dværgmåge ved Gyldensteen. Samme sted sås 18 Sølvhejre og 24 Traner. I Tryggelev Nor rastede 20 Sortklire og en Skestork. Set af Niels Selck. Odinshanen på Siø var stadig på plads. Det samme var de to Sorthalsede Lappedykkere i Vitsø, hvor to Temmincksryler også havde indfundet sig. Set af Marie Nielsen. Ved Dovns Klint så Freya Mørup-Petersen fem Sortterner der trak mod sydvest. Der var også en enkelt Sortterne i Føns Vang, som blev set af Lars Witting. Den friske vestenvind gav et par Almindelige Kjover og en ung Sule ved Flyvesandet, hvor der også var 17 Sandløbere og lige så mange Stenvendere. Søren Gjaldbæk var på lokaliteten.

240826 Temm Tinksmed Vejlen Poul V RasmussenTemmincksryle og Tinksmede i Vejel på Tåsinge. Foto Poul V. Rasmussen

Kristoffer Hansen var forbi Østerø Sø hvor han så en Sandløber, 17 Krumnæbbet Ryle, 22 Islandsk Ryle og syv Stenvendere. Der var igen også et okay vadefugle træk ved Blanke Fed hvor Michael Brunhøj Hansen så 73 Lille Kobbersneppe, 17 Stenvender og 26 Islandsk Ryle.

240826 Broget Flue Ny Gesinge Poul V RasmussenBroget Fluesnapper. Ny Gesinge. Foto Poul V. Rasmussen

Søndag
Efterårets første Steppehøg stod Søren Bøgelund for, da han så en 2k Steppehøg ved Ørnehøj Området. Ved Flyvesandet så Kristoffer Hansen to Almindelige Kjover, samt to Kjover som ikke kunne bestemmes pga stor afstand. Samme sted trak fire unge Dværgmåger også forbi. De to Odinshaner i Sybergland blev genfundet af Jakob Ræbild Jensen og Esben Eriksen. Ved Hindsgavl Skove så Jakob Bendix Hansen en Lærkefalk. Der var Fiskeørn på to lokaliteter. En ved Brændegård Sø, som blev set af Leif Sørensen, og en ved Dybmose, som blev set af Sebastian Thorup Hansen. Leif Sørensen så også 275 Bysvaler ved Brændegård Sø.

240826 Sidepanel Sortmejse rbk Pia ZoegaSortmejse. Ørbæk. Foto Pia Zoega

 

Det var alt for denne uges analyse. Vi takker alle observatører og fotografer for at bidrage til analysen.