Af Esben Eriksen
Sidste analyse før sommerferien. Fuglene er allerede gået på sommerferie, og det afspejler sig i indrapporteringerne, der kan måle sig med indtastningerne for en midvinteruge.
Gul Vipstjert på badeferie i Pouls have. Foto: Poul V. Rasmussen.
Mandag
Mandag var 2. pinsedag og en fridag for mange, og så skulle der ses på fugle.
En Skestork ved Ølundgaard lod sig beskue af Maria Rasmussen, mens Langeland var i det eksotiske hjørne og bød på Indisk Gås ved Botofte Skovmose set Bo Gregersen og Pierre Bentzen samt Nilgås ved Klise Nor. Den så Leif Kristensen.
Knarand er meget talrig året rundt på Fyn. 320 Ølundgaard, Bo Esbech og 138 ved Gyldensteen talt af Kurt Due Johansen bevidner dette. Så var det lettere at tælle Rødhovedet And. Der var fortsat en han pp i Nørreballe Nor, og den blev set af mange ugen ud. Der er nok en god chance for, at den holder sommerferie her. Samme sted to Rovterner til glæde for mange.
En Sort Glente over Søgårds Mose og Søren g. Nielsen skal nævnes samt en flok Traner på hele 15 fugle ved Gyldensteen set af Jens Bækkelund. Sortklire kan ses i pæne tal nu, og Theo Dahl Elbek kunne tælle 14 ved Sybergland. Her kan også Drosselrørsanger fortsat ses og høres - det gjorde Theo Dahl Elbek og Holger Daugaard.
Rødrygget Tornskade meldes flere steder 2. pinsedag: Fem i Fiskerup Skov set af Niels Bomholt og tre i Tryggelev Nor set af Søren G. Nielsen.
Tirsdag
Det blev tirsdag. Atlingand 3 Gyldensteen, set af Jens Bækkelund og Rovterne, Vejlen set af Niels Bomholt samt Dværgterne 3, Bøjden Nor set af Leif Kristensen.
Snart klinger sangen af, men Gulbug kan blive ved det meste af juli. Foto: Mogens Hansen
Onsdag
Skestork 11 fugle ved Firtalsstranden er en pæn flok og blev set af Henrik Kingo. En sen Blå Kærhøg, hun rastede Skovsgårde og blev set af Flemming G. Andersen.
To stolte adulte Sorthovedede Måger viste deres unge frem ved Birkum for Maria Rasmussen, og en adult ved Rolsted lod sig se af Per Rasmussen. Dværgternerne ved Bøjden Nor var blevet til 4 - talt af Pierre Bentzen
Skovhornugle 1, Blanke Fed blev set af Michael Brunhøj-Hansen.
Dværgterne sætter sig i respekt. Foto: Stoffer Jaeger
Torsdag
To Sorthalsede Lappedykkere dukkede op i Nørreballe Nor. Dem så Ole Goldschmidt og John Steffensen. En østtrækkende pelikan over Snapind Skov i Odense fik folk til at besøge Fyns vådområder. Det viste sig at d,et var Rosa på tur fra Odense Zoo. Rosa Pelikan eller Pink-backed Pelican, som den hedder er en afrikansk pelikanart, som Zoo havde svært ved at tælle. Først var der fløjet to væk - senere fik de talt efter, og der manglede nu kun en. Rosa blev træt og lod sig indfange i Korup og er tilbage blandt sine 14 venner i Zoo. Det var Bent Juhler, der havde oplevelsen med østtrækkende Rosa Pelikan.
Rørdrum 3 hørt i Holms Mose er mange - Søren Sørensen hørte dem. I Tryggelev Nor var der Knarand 155, Sortklire 11, Svaleklire 14 og Rødrygget Tornskade 13 - det hele talt af Ole Goldscmidt.
Rovterne 2 i Syberland er en god kommuneart for Kerteminde - den fik Holger Daugaard. I Vejlen delte Erhardt Ecklon og Peder Rasmussen oplevelsen af en enlig Rovterne. Magen holder forhåbentlig vagt ved ungerne i Øhavet.
Fredag
En stille dag. Klyde 52 ved Østerø Sø set af Kurt Kaack Hansen og en Atlingand og Niels Bomholt havde begge forvildet sig til Drejø.
Det er så få dage, at man kan opleve Sortklire i fuld sommerdragt i Danmark - bemærk de sorte ben, der er røde resten af året. Foto: Bent Staugaard
Lørdag
Martin Søgaard Hansen plejer at være "Vagtelbetjenten" på Fyn. Denne nat blev det til en enkelt Vagtel ved Engeldrup. En Slørugle ved Hagenskov blev set af Thomas Kampmann. Der må gemme sig flere rundt omkring.
Rødtoppet Fuglekonge sang i Ravnebjerg Skov, og den blev hørt af Jan Sørensen, og en artsfælle i Ruehede Skov sang for Anders Myrtue. Rødrygget Tornskade 3, Mølleskov blev set Niels Bomholt. Kig lysningerne igennem for denne art.
Søndag
Der var to Skestorke ved Ølundgaard, og de blev set af Henrik Kingo. Samme sted Knarand 400, Krikand 105 og 15 Sortklirer talt af Kristoffer Hansen.
Dværgternerne toppede søndag med 5 i Bøjden Nor og blev set Søren Knudsen.
Det var sidste analyse - nu holder Tirsdagsanalysen sommerpause. Tak for lån af billeder og indtastninger.