Af Esben Eriksen
Efteråret kom for alvor til Fyn i denne uge både med hensyn til fugletræk, fugleflokke og ikke mindst vejrmæssigt lignede det efterhånden efterår. Vejret gav en sjælden god mulighed for havfugletræk på Nordfyn.

Hyggelig beretning fra Ærø, hvor Claus Svane havde besøg af en "Vindueskigger" af den type man gerne vil have besøg af. Slørugle i en have på Ærø. Foto: Claus Svane
Mandag
Vi lægger med ud ved Gulstav Mose, hvor Søren Bøgelund kunne notere hele 1.230 Gule Vipstjerter et tilbagevendende overnatningssted for arten.
På Ærø noterede Børge Andersen måske de to Hvide Storke, der kom til verden på øen i år? Mens Kurt Due Johansen ved Hasseløre talte 37 Skestorke. Vadefuglene har været i gang længe med deres efterårstræk. Ved Østerø Sø talte Kurt Kaack Hansen blandt andet Stor Koberneppe 2, Brushane 23, Dværgryle 7 og Islandske Ryle 21, mens Jan Sørensen ved Siø havde yderligere 20 Brushøns.

Odinshane kunne ses hele uge 36 i Bøjden Nor. Foto: Erik Thomsen
Ved Sundet rastede en Sortterne, og den blev set af Per Poulsen.Ved Bøjden Nor begyndte ugen som den forrige sluttede. Både Leif Kristensen og Gunnar Knudsen så Odinshanen her.
Tirsdag
Vådområder fyldt med gæs, ænder og vadefugle hører efteråret til. Ved Gyldensteen talte Jens Mogensen 1.682 Grågæs. Ved Engsøen var Jens Bækkelund i selskab med 1.115 Krikænder, 1.035 Hjejler og 980 Viber. Det er efterår. Også svømmeænderne var godt repræsenteret med blandt andet 72 Knarænder og 40 Spidsænder i Engsøen.
Men små tal er også interessante. Kristina Svendsen fandt en Rødhovedet And ved Nakkebølle Inddæmning, mens Jakob Sunesen ved Korinth fandt en Steppehøg/Hedehøg, trækkende mod syd. Ved Blanke Fed noterede Michael Brunhøj Hansen både Lille Kjove og Almindelig Kjove – begge trækkende.

En af mange Fiskeørne i uge 36. Fiskeørn 1k, Føns Vang. Foto: Jimmy Pagh
Fiskeørnetræk er om efteråret en Langelandsk specialitet, men tirsdag var der gang i trækket over Fyn. Ved Lumby Middelgrund så Peter Lillesø 4 trækkende fugle samt en rastende ved Vigerø. Ved Tarup Davinde så Per Rasmussen 3 trækkende fugle. Derudover var der rastende Fiskeørn ved både Brændegård og Arreskov Sø set af Jakob Sunesen.
Og ved Bøjden Nor fortsatte Odinshanen. Gunnar Knudsen, Leif Kristensen, Kristina Svendsen og Jane Ditzel fik alle fuglen i notesbogen.
Onsdag
Ved Gulstav Mose havde Søren Bøgelund en Lærkefalk og en mere uventet gæst i mosen i form af en Plettet Rørvagtel, der blev registreret syngende.. Michael Aggerbeck så en Dværgfalk trække mod vest ved Ristingehalvøen.
To Dværgmåger rastede ved Arreskov Sø set af Erik Ehmsen og ved Arreskov Sø bygger Knarænderne op i antal. Niels Bomholt talte 350 og de havde selskab af 34 Rovterner.
Der ses lidt Dværgryler hist og pist. Flest så Peder Rasmussen med syv fugle på Siø.
Torsdag
En stille dag. Rovfuglene holdt dog fanen højt. Arnbjørn Jens Jørgensen og Jakob Sunesen registrerede Sort Glente ved henholdsvis Vester Aaby og Korinth nok same fugl.
Ved Sortemosen på Sydfyn havde Hans Rytter en Lærkefalk, og ved Bøjden Nor fortsatte Odinshane-eventyret med observationer fra Stoffer Jaeger, Claus Mortensen og Leif Kristensen. Michael Aggebeck noterede en trækkende Dværgfalk ved Søndenbro.
Fredag
Jacob Sterup mødte op ved Brændegård Sø med kliktællter og talte 650 Blishøns, 302 Knopsvaner og 220 Knarænder. Odinshanen ved Bøjden havde fået selskab af en kollega og Freddy Hansen, der så de to Odinshanet/-høns. 12 rastende Småspover ved Østerø Sø er mange, og de blev set af Kurt Hansen. Ved Sundet var der fortsat Sortterne set af Per Poulsen.
Lørdag
Lørdag var der endelig lidt havfugletræk på Fyn. Kristoffer Hansen så 23 trækkende og 10 rastende Suler. Lidt øst for talte Søren Gjaldbæk 40 trækkende Suler. Ved Ægholm i Odense Fjord så Tanja Jokumsen 25 overflyvende Skestorke.

Sivsanger efter regn. Foto: Michael Bo Rasmussen
Brændegård Sø var igen godt dækket og Carsten Schou talte flest Rovterner med 38. På Sydlangeland var der lidt gang i lidt rovfugle Hvepsevåge 17, Dværgfalk 4, Lærkefalk 1 og Blå Kærhøg 1 blev det til ved fælles hjælp af Søren Bøgelund, Morten Müller og Ole Goldschmidt.
Og ved Bøjden Nor? Odinshanen var igen sig selv. Denne gang set af Leif Kristensen, Leif Sørensen og Erik Ehmsen.
Søndag
Hvis man kun havde en dag, hvor man kunne se på fugle i uge 36, så ville det være klogt at vælge søndag.
Havfugle er altid længe om at nå ned til Nordyn efter kraftig blæst, men med tålmodighed når de frem. ved Flyvesandet sad Kristoffer Hansen klar og noterede trækket: Sule 66, Alm. Kjove 4, Dværgmåge 3, Sortterne 1, Dværgfalk 1 og Tårnfalk 21. Ved Fyns Hoved var Søren Gjaldbæk på plads før han fik selskab af Anton og Jakob Ræbild Jensen. De noterede tilsammen Sule 134, Alm Kjove 9, Storkjove 3, Tejst 50, Hede/steppehøg 1 og Tårnfak 8. Blanke Fed var også dækket at Michael brunhøj Hansen, der noterede Lille Kjove 2, Alm Kjove 1 og Blå Kærhøg 1.

Rovterne 1k ved Brændegård Sø, hvor der blev talt op til 42 fugle i uge 36. Foto: Issam Saydosh
Sydlangeland oplevede et markant rovfugletræk af mange observatører fordelt på mange lokaliteter syd for Humble. I overskrifter blev det til Sort Glente 1, Steppehøg 3 (2 ad han + 1 1k), Blå kærhøg 1, Spurvehøg 136, Tårnfalk 36, Lærkefalk 3 og Dværgfalk 1.
Ved Brændegård Sø talte Jacob Sterup 42 Roveterner og ved Bøjden var Odinshanen på plads.
Det er næsten muligt at se efteråret bevæge sig gennem ugen, hvor det begyndte lidt stille og til sidst var der fugle træk både over land og hav. Efteråret er med andre ord ikke længere på vej. Det er her. I næste uge tager Søren Gjaldbæk os gennem ugen.
Tak for lån af foto - vi håber vi må låne igen i næste uge.













