Tirsdagsanalysen - uge 38

En uge der begyndte magert, men blev uovertruffen hen mod weekenden.

esehvepslk Kopi

En af de sidste adulte Hvepsevåger i år. Foto: Lars Kirk

Mandag 

Ugen blev blæst i gang af saftige byger og en vind, der begyndte i sydøst og endte i sydvest. Fuglemæssigt var det dog lidt magert. Leif Kristensen var forbi Bøjden Nor, hvor Leif talte Hjejle 330, Stor Præstekrave 39 og Krumnæbbet Ryle 5.

På Fyns Hoved trak en Sule forbi Peter Lillesø, og ved Birkum rastede en Fiskeørn, den blev set af Henrik Kalckar. 56 rastende Canadagæs ved Tarup blev set og talt af Leif Sørensen.

Tirsdag

Endnu en blæsende dag af slagsen, med byger der gik og kom. Folk med hang til regnbuer havde sikkert en rigtig god dag, men vejret afskrækkede tilsyneladende igen det fynske fuglefolk. Leif Sørensen og Flemming Johansen gæstede Bøjden Nor. Ved fælles hjælp blev det til Stor Præstekrave 55 og en enkelt Stor Kobbersneppe. Leif var også forbi Brændegård Sø og kunne notere Rovterne 6 samt en Fiskeørn. Leif Kristensen kiggede på Helnæs Made og fandt 5 Sandløbere. 

Kristian Birchvald Christensen så en Duehøg og en Fiskeørn ved Fønsskov, og undertegnede kunne notere en enkelt Kaspisk Måge samt 230 trækkende Krikænder ved Måle Strand.

549072007 10238002766638464 96182742747229551 n

Ung Lærkefalk. Østenvind i den kommende uge kan give nogle stykker af dem. Foto: Leif Christensen.

Onsdag

Vinden var mere vestlig, men fortsat kraftig. Bygerne var imidlertid ebbet ud og gav plads til solen. Nina Bjørn skød efterårstrækket af Traner i gang med 24 sydtrækkende over Faaborg. Samme dag så Søren Bøgelund 12 trækkende ved Gulstav. Leif Sørensen genbesøgte Brændegård Sø, og der var fortsat 6 Rovterner. Ved Blanke Fed trak 1 Sortterne og 3 Dværgmåger, og de blev set af Michael Brunhøj Hansen.

Ved Gyldensteen Engsø rastede 6 Krumnæbbede Ryler. De blev set Tom Tjørnum, og ved Vester Aaby så Arnbjørn Jørgensen en Rørdrum fra haven. 

Peter Lilllesø var en tur på Horseklint, hvor 5 Suler trak forbi, og samme sted rastede 2 Sortstubede Bynkefugle. Søren Gjaldbæk sad fra morgenstunden ved Flyvesandet og så 67 Suler og 3 Dværgmåger trække vest i løbet af tre timer.

De Røde Glenter samler sig og fouragerer i småflokke. Kurt Due Johansen talte 9 ved Paddesø, Leif Sørensen 8 ved Kattekilde og 10 ved Ravnholt (samme fugle?), og Leif så yderligere 7 ved Brændegård Sø. Ravnene er også ved at samle sig. Flest så leif Sørensen med 40 fugle ved Ravnholt.

En Bjergvipstjert trak ved Thurø Rev og blev set af Arne Bruun, og i Gulstav Mose lagde Søren Bøgelund 870 Gule - og 200 Hvide Vipstjerter i seng. 

Torsdag

Kurt Due Johansen var på en af sine faste tælleture ved Gyldensteen Engsø, og det blev blandt andet til en del rastende fugle: Skeand 276, Knarand 393, Pibeand 1041, Spidsand 291, Krikand 662, Lille Lappedykker 175, Vibe 826, Dværgryle 4,  Dværgmåge 1 og Trane 30. 

Peder Rasmussen talte op på Storeholm, og her var der pænt med vadefugle: Stor Kobbersneppe 1, Hjejle 2600 og Islandsk Ryle 19. Ralph Qwinten var på vej til Langeland og gjorde holdt ved Holckenhavn og talte 114 Lille Lappedykkere.

Ellers var det trækstederne, der fyldte i basen. Lad os tage en tur rundt startende med Blanke Fed og Michael Brunhøj Hansen, der kunne byde på Sule 6, Sortterne 1, Fiskeørn 1 samt Kernebider 20.

Fyns Hoved blev besøgt af undertegnede sidst på eftermiddagen, og det gav Sule 28, Lille Kjove 1k 1, Alm Kjove 3, Dværgmåge 1, Fjordterne 23 og Tårnfalk 14, alle trækkende. '

Dovns Klint og Gulstav blev dækket af flere herunder Ole Goldschmidt, Frank Jensen-Hammer, Søren Bøgelund og Peder Rasmussen. Det er svært at vurdere, om der kan være gengangere, men her nævnes i al fald de højeste træk og rasttal fra dagen: Huldue 16, Alm. Kjove 1, Dværgmåge 1, Kaspisk Måge 12 R, Rødstrubet Lom 6, Fiskeørn 4, Hvepsevåge 32, Spurvehøg 76, Blå Kærhøg 1, Rørhøg 42, Tårnfalk 83, Dværgfalk 3, Lærkefalk 3, Bjergvipstjert 6,  Landsvale 820 og Grønsisken 265. Det var en kæmpe Tårnfalkedag på Djursland og Dueodde, og havde der stået observatører ved Vognsbjerg i den kraftige vestenvind, så havde det nok været en af de helt store Tårnfalkedage på Langeland. Tårnfalketrækket er typisk størst ved Vognsbjerg eller Lunden i kraftige vestlige vinde. 

Andre småobs fra dagen: Brændegård Sø kunne fremvise 5 Rovterner, dem så Carsten Skou. Ralph Qwinten rundede Vejlen og så 3 Rovterner og 1 Vandrefalk. Ved Barager Nebbe så Peder Rasmussen en Sorthovedet Måge. Ved Ravnholt rastede 18 Røde Glenter samt 25 Ravne, og de blev set af Leif Sørensen.

547463858 24714476274910114 5598558142109561869 n

Fiskeørnene er ved at aftage - nu vil det være overvejende 1k fugle, vi ser resten af efteråret. Foto: Flemming Johansen.

Fredag

En dag der igen blev domineret af trækfugle, men vi begynder ved Bispeenge, hvor en større forsamling Canadagæs på 250 holder til. De blev talt af Gunhild Brink.

På Skarø rastede en af efterårets første Mosehornugler, set af Carsten Skou, og Peter Lillesø fandt en Sortstrubet Bynkefugl ved Tornen. 

Vi tager endnu en rundtur rundt til lidt træksteder. Blanke Fed fremviste Sule 2, Bjergvipstjert 1, Engiber 107 og Kernebider 9 - alle fugle talt af Michael Brunhøj Hansen samme lokalitet så Michael Mosebo og Jørgen Jensen senere 14 Suler.  Niels Bomholt tog sig af Fyns Hoved og fik Alm Kjove 1 og Splitterne 166 R.

Måle Strand kunne fremvise Fiskeørn 1, Tårnfalk 11 og Sule 20 set af undertegnede.

Langeland trækker naturligt nok overskrifterne og derfor også mange folk. Ralph Qwinten sad ved Vognsbjerg, mens Frank Jensen-Hammer, Søren Bøgelund og Ole Goldschmidt kiggede ved Dovns Klint - et forsøg på at opsummere dagens udbytte: Alm Kjove 4, Splitterne 58, Hvepsevåge 21, Spurvehøg 23, Rørhøg 26, Tårnfalk 44, Dværgfalk 15 (mange), Hedelærke 3, Landsvale 2520, Bysvale 520, Ringdrossel 1 og Bjergvipstjert 9.

DSC 2235

Landsvalerne rykker syd med udsigten til koldere vejr. Foto: Esben Eriksen.

Lørdag

Det var blevet sommer igen. Heldigvis drog mange fynske fuglekiggere til det jyske for at se Brun Sule, Nonnestenpikker og Blå Glenter, ellers havde opgaven for skribenten været uoverskuelig. Der var imidlertid fortsat folk på Fyn og Langeland, og de gjorde det godt. 

Lad os begynde med observationerne væk fra Langeland. Ib Bager var på Helnæs Made, og her rastede Sortstrubet Bynkefugl 1, Stenpikker 20 samt Hjejle 700. Ved Vejlen fandt Mette Rügler Sørensen en Fiskeørn, og ved Neverkær så Gunnar Munk en Blå Kærhøg.

Og så var der træklokaliteteterne. Blanke Fed gav Sule 18 og Bjergvipstjert 4. Sydlangeland var et godt sted at holde lørdag for en masse observatører heriblandt Ralph Qwinten, Søren Bøgelund, Flemming Hansen, Ole Goldschmidt, Arne Bruun, Arne Christensen, Frank Jensen-Hammer, Inger Klit m.fl. Dagen bød blandt andet på følgende, der med mindre andet er angivet er trækkende fugle: Huldue 97, Alm Kove 1, Rovterne 2 R, Splitterne 155, Dværgmåge 12, Rødstrubet Lom 5, Sortstrubet Lom 1, Skarv 824, Fiskeørn 1, Hvepsevåge 18, Spurvehøg 181, Steppehøg 1 ad. hun, Blå Kærhøg 2, Rørhøg 16, Tårnfalk 32, Vandrefalk 1, Landsvale 4840, Hvid Vipstjert 190, Engpiber 150, Blåmejse 250, Hvidbrynet Løvsanger R (efterårets første i det fynske. Et kig i basen afslører, at den art har Søren Bøgelund været sjældent heldig med, da han har set 22 de sidste 9 år i Gulstavområdet. Det var den tredje i egen have), Husrødstjert 4 R (Bagenkop Havn), Bog-/Kvækerfinke 25.000 og Grønsisken 75.

520829278 24714476088243466 2633258621278591071 n

Tranetrækket er så småt i gang. Østenvind den kommende uge vil give flere flokke til det fynske. Foto: Flemming Johansen.

Søndag

Flere lokaliteter bød sig til efter en lørdag, hvor Sydlangeland dominerede. Blanke Fed bød på lidt træk i form af Sule 16 og Spidsand 184 samt en rastende ad - det hele set af Michael Brunhøj Hansen. Ved Røjle Klint kunne Jørn Vinther Sørensen notere Alm Kjove 2 trækkende. Per Damsgaard-Sørensen talte Sortklire 18 i Slambassinet, og i Bøjden Nor tjekkede Niels Bomholt fuglene og så en Islandsk Stor Kobbersneppe, to Dværgryler som det mest interessante. Brændegård Sø kunne fremvise Fiskeørn 1, Rovterne 2 og Vibe 500, set af Leif Sørensen og Flemming Johansen. Fiskeørn kan man også se, når man er på golfbanen - Erhardt Ecklon kunne notere sig for en "eagle" på Svendborg Golfbane.

Sydlangeland får det sidste ord, hvor mange igen var i felten - Overskrifterne var: Rovterne 2 R, Fiskeørn 1 R, Hvepsevåge 7, Spurvehøg 176, Rørhøg 11, Sort Glente 1, Tårnfalk 5, Dværgfalk 1, Landsvale 2460, Bjergvipstjert 2, Engpiber 350, og  Bog-/Kvækerfinke 20.000.

Tak til de mange observatører og tak for lån af fotos.

Uge 29 begynder med kraftig vestlig vind - drejende nordvest og nord for at ende i sydøst sidst på tirsdagen. Herfra bliver det overvejende østlige vinde resten af ugen. Det i kombination med køligere vejr kunne sætte yderligere gang i trækket og bringe flere Steppehøge og mange Røde Glenter mod Langeland. Mon ikke der kan findes en Hvidbrynet Løvsanger et sted derude?