Af Esben Eriksen
Stor aktivitet prægede de fynske fuglekiggere først på ugen, hvor en tredjedel af alle ugens observationer blev gjort på ugens første dag. En uge der var, som det er typisk for vintermånederne, præget af en del gentagelser fra årets første fire uger, men da også mindre overraskelser som Rørhøg og Mudderklire.
Blå Kærhøg synes at være at finde mange steder. Den er gerne, hvor der er lidt "langhåret" vegetation. Til gengæld bød uge 5 kun på én Fjeldvåge og 0 Mosehornugler, der holder af samme biotop. Foto: Esben Eriksen
Mandag
Sølvhejre er blevet en hyppig vintergæst, og 34 forskellige fugle kunne bogføres på ugens første dag. Se kortet for at se, hvor der er set Sølvhejre i januar måned, hvor der er gjort hele 229 observationer af arten. Mange må have en chance for at få den på boligbirdinglisten.
Er sigtbarheden til andefugletælling, så er det en hyggelig vinteraktivitet. Kurt Due Johansen talte 958 Sangsvaner og 8750 Bramgæs, der fløj til overnatning ved Nærå Strand. Samme sted 1.795 Gråænder og 415 Spidsænder. Jacob Sterup talte 4.000 Bramgæs ved Dræby Fed og Stig Rubæk 1.500 på Strynø.
Jacob Sterup fandt desuden en anselig mængde Pibeænder ved Seden Strand: 2.420 nåede kliktælleren op på samme sted, Hvinand 520 og Stor Skallesluger 111.
En overvintrende Rørhøg og en Blå Kærhøg samme sted blev set af Stig Rubæk på Strynø og mandag – 7 andre Blå Kærhøge fra lige så mange lokaliteter blev set samme dag. Der er en del af dem i det fynske pt.
Dræet, Gyldensteen og Vornæs Skov kunne alle tre steder byde på Vandrefalk – Jens Bækkelund så de to første og Bo Gregersen den sidste.
Stenvender kunne ses ved Lumby Middelgrund, hvor Jacob Sterup fandt 5 fugle og ved Hou Nordstrand, hvor Pierre Bentzen så 8 fugle.
Erhardt Ecklon forsøgte sig med Himalayasangeren ved Søgaard. Merlin Bird ID registrerede fuglen to gange, men Erhardt hørte eller så ikke fuglen. Der bliver nok en chance mere.
Flemming Johansen fandt en flok på 100 Tornirisker ved Tryggelev Nor, mens Jacob Sterup fandt 90 ved Vigerø Inddæmning. Henrik Mørup talte 22 Kernebidere på Assistens Kirkegården i Odense.
Sortgrå Ryle plejer at være sikker ved Knuds Hoved og ved Hou. I denn uge sås den kun ved Hou. Foto: Claus Dalskov
Tirsdag
Lysbuget knortegæs kan ofte ses vinteren igennem nær Bogense. Tirsdag rastede 46 ved Mågeøerne set af Jens Mogensen, og 8 rastede ved Skåstrup Strand, set af Jens Bækkelund.
1445 Gråænder rastede Egensedybet, og ved Monnet talte Arne Brun 2.930 Hvinænder og 36 Lille Skallesluger flyve til overnatning. Tre nye Blå Kærhøge bragte ugens total op på 10 fugle.
4 Agerhøns ved Vester Kærby blev set af Peter Lillesø, og 10 Sortgrå Ryler rastende ved Hou Nordstrand blev set af Claus Dalskov skal nævnes.
Onsdag
Søren Bøgelund talte 6.500 Bramgæs ved Magleby Nor. ¤ nye Blå Kærhøge bragte totalen op på 14 fugle. Både Sangdrossel og Himalayasanger var på plads ved Søgård og blev set af Søren Bøgelund, men ellers en stille dag.
Torsdag
Var også en rolig en af slagsen.
Mandarinanden var på plads ved Langesø og blev set af Bent Lindhardt. Ved Brandsby fløj 14 Røde Glenter til overnatning, talt af Mogens Jørgensen. Ved Dømmestrup så Anne Veber Døssing 4 rastende Traner og ved Bøjden og Broløkke Strand så henholdsvis Flemming Johansen og Bo Stephensen en Blå Kærhøg hver og bragte ugens total op på16 fugle.
Ærø er god til Bomlærker, og Niels Munck Kofoed fandt en vinterflok på 18 fugle ved Rise Mark.
Lille Skallesluger ses mange steder i denne tid. Hele 23 lokaliteter har budt på arten i januar. Foto: Poul V. Rasmussen
Fredag
Tre Blå Kærhøge, hvoraf de to var nye fugle og bragte ugens total op på 19 fugle. Tom Tjørnum, Michael Mosebo og Kurt Due Johansen så dem ved henholdsvis Gyldensteen, Kasmose og Egensedybet. Kurt så også en Vandrefalk ved Egensedybet.
Ugens fugl må være dagens Mudderklire, der blev set ved Strib af Erik Busk. Det kunne være interessant, om den kunne genfindes, så Plettet Mudderklire kan udelukkes.
Lørdag
Det er ikke Pibesvaner, Fyn og omkringliggende øer er kendt for om vinteren, men enkelte fugle kan støves op. I marts kan man derimod være heldig at se enkelte flokke på træk. En enkelt fugl var netop, hvad Morten Müller kunne støve op på Langeland, hvor den rastede blandt 410 Sangsvaner mellem Rudkøbing og Spodsbjerg.
Tre Blå Kærhøge bragte ugens total op på 22 fugle – Freddy Hansen, Jane Ditzel og Kristoffer Hansen så henholdsvis en ved Bjerne Mark, Krarup og Geels Å enge. Per Rasmussen lagde 22 Røde Glenter i seng ved Boltinggård.
6 Traner fløj over Fiskerup Skov, og 5 rastede ved Brændegård Sø - måske samme fugle? De blev set af Per Rasmussen og Tom Tjørnum. 3 andre Traner rastede ved Bamme Skov og blev set Jan Stener Jørgensen.
Sortspætte kunne høres i Kongebroskoven og blev registreret af både Michael Brunhøj Hansen og Michael Mosebo. Ved Brobyværk rastede en Bjergvipstjert, kunne Søren Søren G. Nielsen berette, og ved Tietgenbyen rastede 2 Husrødstjerter – set af Karen Koefoed.
90 Ravne synes at gå til fælles overnatning i Fiskerup Skov – de blev talt af Per Rasmussen.
Kvækerfinke, der er en del i skovene, men de kommer også gerne i haverne, her en på en af de få kolde morgener. Foto: Jan Erik Hansen
Søndag
Der er ved at være en del Brangæs i det fynske. Søndag bød på 9.300 på Fyn. Flest så undertegnede med 4.800 ved Vester Kærby.
Leif Christensen genfandt Mandarinanden ved Langesø, mens Michael Bjerrgaard talte 2.210 Bjergænder ved Nakkebølle og 38 Lille Skalleluger. Samme sted fandt Søren Gjaldbæk en Bjergpiber. Niels Andersen talte 600 Toppede Skalleslugere i Øhavet med henholdsvis 600 ved Egholm og 200 ved Skarø.
5 nye Blå Kærhøge bringer ugens total op på 27 fugle renset for de mest oplagte gengangere. En Fjeldvåge rastede ved Geels Å og blev den kun fjerde fugl set i januar på Fyn - undertegnede så og bestemte den til en adult hun.
Både Michael Bjerregaard og Morten Müller så en Vandrefalk hver ved henholdsvis Nakkebølle og Assemose.
De 4 Agerhøns fra tirsdag var blevet til 7 og blev set af undertegnede. Michael Bjerregard fandt 4 Skovsnepper ved Lakkendrup og Claus Dalskov en enkelt ved Tranekær. Ved Hou rastede 12 Stenvendere og 2 Sortgrå Ryler, og de blev set af Arne Christensen. Ved Mesinge rastede en Kaspisk Måge på en mark og blev set af undertegnede.
En Skovhornugle ved Nordenhuse, fundet af Kristoffer Kaack, runder ugen af.
Tak for lån af billeder og jeres indtastninger i DOFBasen.