Vejlen ved aftenstid.
Naturgenopretningsplaner
I slutningen af 80’erne indgik det daværende Fyns Amt en aftale med Codan, som ejer af Vejlen Tåsinge, en aftale om at hegne området med henblik på afgræsning.
Ved opstart af projektet blev jeg bedt om at lave fugleoptællinger i området, og jeg har siden hvert år fulgt udviklingen i Tåsinge Vejle og - Noret.
Lidt historie
Vejlens beskaffenhed har forandret sig gennem tiderne. I 1765 etablerede man dæmningen som afgrænsede Vejlen ud mod havet i vest - dels med henblik på at lette transporten fra Vornæs til området syd for dæmningen, men i høj grad også for at dræne og udnytte arealerne i Vejlen til afgræsning. Vindmøller pumpede vandet ud fra området, og i perioder har Vejlen været helt tørlagt.
Brugen af området blev med tiden urentable som landbrugsområde, og i Vejlen steg vandspejlet, så arealet med tiden blev til rørskov og åbne vandflader.
Amtets intentioner med hegningen var så at genskabe våde enge, især til gavn for vadefugle som rødben, viber og dobbeltbekkasin, men også fordi denne naturtype, både flora og – fuglemæssigt er betydelig mere artsrig end rørskov.
Problematikker omkring naturpleje og etablering af pumpe.
Opstarten med dyrehold var ingen succes. Codan var ansvarlig for selve afgræsningen og valgte at sætte godt 50 geder på arealerne. Men geder er ikke skabt til et så vådt miljø - ej heller de Jerseykvier der efterfølgende blev sat på. Ingen af delene trivedes der, blev de ikke syge eller døde - var de i hvert fald ikke til nytte med henblik på naturpleje.
Projektet stod nærmest i stampe - og selv med forsøg på slåning af rørskovsområder og afgræsning med det mere hårdføre Herefordkvæg, var det som om rørskoven gang på gang vandt terræn.
Vejlen afvandes ved en højvandsklap i dæmningen. Udløbet er ikke blevet ændret, men af uforklarlige årsager steg vandstanden i Vejlen år for år. Muligvis en sammenhæng med global opvarmning, hvor havene stiger, og vandet fra Vejlen ikke så nemt kan løbe ud i havet - men det er bare en tese.
Den øgede vandstand forhindrede kreaturerne i at komme ud i området, og da arealerne ofte stod under 10-15 cm vand, var der ingen græsvækst at leve af men kun mudrede sumpe.
For ynglefuglene, var det også en katastrofe, da mange fuglereder blev oversvømmede og gik tabt.
Da amterne blev nedlagt i 2007, overtog Naturstyrelsen ansvaret for Vejlen.
Den tiltagende vandstandsstigning i Vejlen, som umuliggjorde afgræsningen og forringede ynglesuccesen for fuglene, var den primære årsag til at Naturstyrelsen valgte at etablere en pumpestation ved dæmningen. Anlægsarbejdet blev fortaget i slutningen af 2019, stod færdig ved årsskiftet og pumpen blev sat i gang 1. marts 2020.
Vejlen tørlagt
Hvad både lokalboende og mange ornitologer efterfølgende erfarede var, at man ikke havde få sat styringen af pumpen, så den stoppede ved den rigtige kvote, da pumpen forsøgsvis blev startet. Den pumpede løs ind til de ansvarlige blev kontaktet, og pumpen blev stoppet. Desværre var skaden sket. Arealet af vandfladen var svundet til vel 2/3 af det normale, og en efterfølgende utrolig tør sommer forværrede kun forholdene.
Mange arter, især ænder og lappedykkere, opgav simpelthen at yngle i Vejlen sidste år. Op til 10 par Toppede Lappedykkere fortrak, det samme gjorde et mindre antal af Lille og - Gråstrubet lappedykker. Heller ikke Troldand eller Taffeland ynglede her, og Gråand var den eneste af svømmeandearterne, der havde lidt succes med yngel.
Intet så skidt at det ikke er godt for noget
Alt var dog ikke så negativt. Godt nok var årets ynglepar af de ovennævnte arter gået tabt for det år, men det er klart, at vandstanden igen ville stige vinteren over, så forholdende bliver normaliseret i foråret 2021. Omkring årsskiftet var vandstanden igen oppe på det normalt stade.
Hvad der var mistet af de omtalte ynglefugle, var til gengæld vundet for mange vadefuglearter. De store mudderbanker som var opstået, var et gode for disse arter, både som rast - og fourageringsområde, men også som yngleområde. Op til 4-5 par Lille Præstekrave ynglede her, og bestanden af Vibe havde en markant stigning. Klyder, Almindelig Ryle og Stor Præstekrave sås i usædvanligt store antal, og mange ikke så almindelige vadefuglearter rastede i området. Sammenlagt vil jeg vurdere 15-20 vadefuglearter.
Lille Præstekrave nød godt af den lave vandstand.
Det samme gjorde Almindelig Ryle som rastede på mudderbankerne
Et stort plus var det, at området nu var blevet så tørt, at man havde en sjælden og unik mulighed for maskinelt at fjerne dele af rørskoven uden skade på den bløde jordbund - noget som tidligere havde været umuligt på grund af områdets våde beskaffenhed.
For første gang i de mere end 30 år jeg fulgt de tiltag, der skulle fremme de våde enge og fuglelivet i Vejlen, var der nu en mulighed for at gøre noget radikalt - noget som endelig kunne hjælpe hen mod det, der fra starten var det ønskede resultat. Det måtte simpelthen ikke forpasses.
Det er dog vigtigt at nævne, at store dele af rørskoven er bevaret, især i den østlige ende ved fugletårnet og langs sydsiden af Vejlen - dette er gjort med kendskab til områdets fugleliv til de arter som er tilknyttet rørskoven.
Maskinel slåning af rørskov
Naturstyrelsens planer for Vejlen
Yderligere har Naturstyrelsen foretaget renovering og udbygning af fugletårnet. Rørmåttehegnet ved broen tæt på tårnet er skiftet ud med et hegn i træ, som er mere bestandigt, og der er lagt trådvæv på hele broen for at gøre den skridsikker. Fire luger i fugletårnet er udskiftet, så de er større og mere brugervenlige, ved brug af teleskop. Yderligere er fugletårnet udbygget med en platform, som gør det muligt at se ind over rørskoven mod syd til vandfladen bag denne.
Påbegyndt Byggestart.
Påbegyndt ombygning af fugletårn. Nyt rækværk ved fugletårnet under opbygning.
Ny platform med ekstra udsigt over Vejlen.
Nye teleskopvenlige luger.
Udsigt over rørskoven fra ny platform.
Og det færdige resultat.
I slutningen af 2020 har man desuden beskåret hegnene langs områdets sydside for at forbedre indflyvningen for fugle til Vejlen, samt mindske prædation fra rovfugle.
Der er fremadrettet planer om at udbygge eksisterende øer, samt etablere nye øer, blandt andet ud for fugletårnet.
Den eksisterende ø skal have ekstra materiale lagt på og det er tanken at der skal etableres flere øer. Forhåbentlig vil hættemågen vende tilbage som ynglefugl.
Fremtidsudsigter
Effektive naturplejere i Vejlen.
Det er en spændende tid, vi kan vente for området Vejlen. Forholdene er forbedrede for de besøgende med udbygget fugletårn og ved etablering af yderligere øer ud for dette. Pumpen vil kunne modvirke høj vandstand, så vi undgår druknede fuglereder, og så de godt 50 Herefordkreaturer, en lokal landmand stiller til rådighed, vil kunne genskabe de ønskede våde enge og dermed fremme et rigere fugleliv. Sandsynligvis også som ekstra gevinst, en mere artsrig flora. Vejlen rummer flere områder med den sjældne og artsrige naturtype ”rigkær”.
Med en lys fremtid for Vejlen i vente - håber jeg alt dette vil være til glæde for ornitologer og besøgende - men først og fremmest for fuglene.
Skægmejse fast beboer omkring fugletårnet.
Isfuglen fandt ret hurtig et fint fourageringssted ved indsugningsrøret til pumpen, iøvrigt til glæder for mange fuglefotografer.
Sølvhejre - daglige gæster under arbejdet med ombygningen af fugletårnet.
Dobbeltbekkasin og Mudderklire var nogle af de vadefugle der havde gavn af den lave vandstand.
Da vandstanden faldt, der at vokse bynker op på mudderbankerne uden for fugletårnet - hvilket ikke overraskende resulterede i op til 6 bynkefugle her.
Tekst og foto: Poul V. Rasmussen.
