Aflæsning af Svartbag

En aflæsning af en trafikdræbt Svartbag er lige kommet i indbakken. Denne fugl nåede at fejre sin 10 års fødselsdag, inden den blev trafikdræbt!

Læs mere om Svartbag i Dansk Trækfugleatlas...

I forbindelse med et projekt farveringmærkes der relativt mange unge Svartbage, også i det fynske... Det er hovedsageligt dununger, der ringmærkes på ynglepladserne. Primus motor på de fynske breddegrader er Jacob Sterup.

Svartbag 1K
Ung Svartbag med sort plasticring - og en stålring.

Hold godt øje med farveringmærkede måger, og husk indrapportering til Ringmærkningscentralen, Statens Naturhistoriske Museum.

Desværre oplever vi for tiden forsinkede tilbagemeldinger fra Ringmærkningscentralen. Men hold ud - svaret skal nok komme..!

Tekst og foto: Hans Rytter