Aflysning DOF Fyns Fuglestemmekursus foråret 2020

Kære kursister: Det er med stor beklagelse, at vi bliver nødt til at sende denne meddelelse.

Lige som så mange andre i samfundet, er vi også i DOFFyn nødt til af tage situationen alvorlig, og vi må derfor aflyse vores fuglestemmekursus. Det er stadig forbudt at mødes mere end 10 personer, og der var overvældende 25 tilmeldte. Vi havde ellers glædet os til, at vi alle skulle ses igen.

 

Stillits. Foto: Børge L.  Rasmussen.

Hjemmearbejde

Ligesom alle andre skoleelever får I naturligvis også ”hjemmeopgaver”. Opgaven går ud på, at I, der er arbejdsramte, hver lørdag og søndag går en tur, og at I, i jeres notesbog, noterer mindst en ny fugl hver dag. I skal notere dens kendetegn, og I skal prøve også at bogstavere, hvad den siger. Når I så kommer hjem, tjekker I med fuglebogen, hvad I har set, og I hører stemmen på en CD. For jer, der ikke er arbejdsramte, gælder det samme dog blot på alle hverdage, og I kan så holde weekendfri! Start allerede i morgen med turene, hvor der lige nu er fuld gang i sangen hos mejser, drosler og Gransangere.

Er der nogen af jer, der får taget fotos, hvad enten det er af fine fugle, eller det er af nogle fugle, I ikke lige kan bestemme, så er I naturligvis som altid meget velkomne til at sende dem til os. Så vil vi rundsende dem til gruppen for kommentarer.

REKLAME: Når I nu ikke skal betale for kursus, så kan I måske få råd til at købe en CD i Naturbutikken. De vil så gerne have en lidt større omsætning, og husk at butikkens overskud går til bedre forhold for fuglene.

Quiz: På det store internet er der en del hjemmesider med fuglequiz. Jeg faldt bl.a. over denne lille udfordring. Man vælger først sprog, så kan man vælge, om det skal være en lyd eller billedquiz, og der kan vælges forskellige niveauer. Den skriver, man skal være logget ind, men det behøves ikke. God fornøjelse.

Vi forbereder på et nyt trækfuglekursus til efteråret, og så må vi se, om vi får lov til at gennemføre det! Ellers bliver der nok et nyt fuglestemmekursus til næste forår.

Skulle I ikke ønske at modtage mails om kursus og evt. fotos fra I kursister, så lad mig det vide, hvorefter jeg tager jer ud af mail-listen.

Venlig hilsen Niels og Børge

Kontakt til lederne: