Af Jette Gandrup / Jan Hansen
Så nærmer tiden sig for vores årlige juleafslutning på Langeland .
DOF Fyns formidlingsgruppe og Fugleværnsfondens arbejdsgruppe står klar ved Gulstav tårnet søndag den 7. december kl 10 - 12 med varm gløgg og lune æbleskiver til alle, der kigger ind til os under tårnet. 13-15 står vi klar ved hytten / Tryggelev ligeledes med gløgg og æbleskiver. Der kunne jo komme gode fugle forbi, og det ødelægger bestemt ikke den gode stemning.
Vi håber, at der kommer både fuglekiggere, hundeluftere, lystfiskere og andet godtfolk og hilser på.

Fra sidste års arrangement. Foto: Jan Erik Hansen.




