Af Jane Ditzel
Så var jeg den heldige til at vinde lodtrækningen om et gavekort til Naturbutikken, som DOF Fyn havde udlovet. Tak for det. Tror jeg vil bruge det til en den nye udgave af Fugle i felten.
Men egentlig synes jeg, at deltagelse i boligbirding bærer lønnen i sig selv, i form af de oplevelser som en skærpet opmærksomhed kan give en ved fuglekiggeriet.
Jeg har været med i boligbirding i mange år – hvor mange kan jeg ikke lige huske – men også inden da lavede jeg optegnelser over de fugle, jeg så i haven. Alligevel oplevede jeg, at jeg opdagede flere fugle i og i umiddelbar nærhed af haven, da jeg kom med i boligbirding – sikkert fordi det blev mere vigtigt at identificere de fugle, jeg så eller hørte, så jeg var sikker på, at alle kom med.
Der gik jo også lidt konkurrence i at følge med i, hvor mange fugle andre i området kunne tilføje til projektet – selv om det IKKE er en konkurrence.
Rød Glente, Krarup. Foto: Jane Ditzel.
Jeg kunne også konstatere, hvor meget det betyder, hvor man bor, da jeg flyttede fra Langeland til Sydfyn for lidt over et år siden.
Langeland er en fantastisk fuglelokalitet, hvor der aldrig er langt til hverken skov eller stand, og samtidig er den en vigtig trækrute for mange fugle, hvilket naturligvis medførte, at mange forskellige fugle kunne iagttages i og ved haven. Haven var ret stor med marker rundt om, så der var et vidt udsyn til overflyvende fugle. Jeg så her som regel omkring 75 arter hvert halvår.
Trane, Krarup. Foto: Jane Ditzel.
Her i Krarup har jeg en lille rækkehushave omgivet at andre huse og høje træer, hvilket begrænser udsynet, men da jeg fodrer hele året, er det nu lykkedes at trække ret mange fugle til, så jeg her i foråret kunne registrere 58 forskellige arter, og det er da ikke så ringe endda.
Sydfyn er også et godt fugleområde, og det mærkes naturligt på de arter, der kommer i og over haven.
Der er mange Røde Glenter i området, så de ses næsten dagligt, og ind imellem kommer både Havørnen og Tranerne flyvende hen over haven.
Kernebider, Krarup. Foto: Jane Ditzel.
Også fuglene, som mest hører til i skoven, kommer her - især når de har unger. Det gælder for eksempel Kernebider, Dompap og Spætmejse, og endelig langt om længe fandt også de Store Flagspætter frem til haven. Dem havde vi rigtigt mange af på Langeland, og vi savnede dem virkelig her, så jubelen ville ingen ende tage, da de dukkede op, og hentede mad til ungerne, som de senere kom med.
Spætmejse, Krarup. Foto: Jane Ditzel.
Den mest kuriøse gæst dette forår var helt sikkert den Hvide Stork, som pludselig stod på skorstenen til det gamle mejeri, som vi er nabo til. Så blev der taget billeder – mere end 400 blev det til. Storken i sig selv var naturligvis en fantastisk oplevelse, men det var også sjovt at se, hvordan det allikepar, der betragtede skorstenen som deres domæne, blev ved med at hente flere og flere Alliker i forsøget på at jage storken væk, dog uden at det lykkedes for dem, men til deres held fløj storken igen helt af sig selv efter et par timer.
Hvid Stork, Krarup. Foto: Jane Ditzel.
Man lærer også nogle af fuglene rigtig godt at kende, når man holder øje med dem. Her var i foråret en meget dominerende Solsorte han, som fik navnet Brutalis, da han ikke bare forsøgte at holde andre Solsorte væk, men også intenst jagtede en Rødhals, som han uvist af hvilken grund ikke kunne tåle synet af.
Spurvehøgen kommer her i perioder dagligt lokket til af de mange småfugle, som er fødegrundlag for den. Det er ikke så tit, den fanger noget, eller også ser jeg det bare ikke, for den kan godt snuppe en fugl i farten, som den så bare flyver videre med.
Alt i alt kan jeg fastslå, at boligbirding fører mange positive oplevelser med sig, så jeg kan varmt anbefale andre at komme med.
