Botilbud til sjældne Splitterner

Af Niels Andersen

Ø-undersøgelsen i DOF-Fynregi fører mange interessante resultater med sig. Splitternen er blevet så sjælden, at vi faktisk vi blot fandt tre par under sommerens ø-odysse. Det har afstedkommet et forsøg på at hjælpe med et botilbud. Her skal fortælles om naturpleje for at lokke arten tilbage på den lille ø Lille Rallen, beliggende ved Tåsinges sydøstkyst ud for Stjoul Fiskerleje.

120121toerlbl

De to Raller er beliggende ved Tåsinges sydøstkyst. Her ses Lille Rallen til venstre og Store Rallen til højre. Billedet er taget fra fiskerlejet ved Stjoul. Foto Leif Bisschop-Larsen.

Øen og dens større nabo Store Rallen er en del af Fuglebeskyttelsesområdet Det Sydfynske Øhav og derfor må forholdene for fuglene ikke forringes. Et antal fuglearter udgør det såkaldte udpegningsgrundlag og disse har myndighedernes bevågenhed. Af særlig interesse for Lille Rallen er således Splitterne, da denne ynglede på øen i en stor Hættemågekoloni under DOF-Fyns første ø-undersøgelse i midten af 1970’erne. Splitternen er afhængig af åbne forhold med sparsom vegetation og i et forsøg på at tiltrække arten, har Svendborg Kommune efter ynglesæsonen 2021 fået udført et rydningsarbejde af uønsket vedopvækst.

120121splitpbr

Splitterner hviler ud med ryggen mod hinanden. Foto: Poul Brugs Rasmussen.

Under optællingerne i forsommeren på Lille Rallen stod det klart, at øen var under stærk tilgroning. På billedet nedenfor ses, at forholdene ikke virker tiltrækkende på en fugl, der foretrækker at anlægge en tæt koloni i sparsom og lav vegetation, og gerne inde i eller i nær tilknytning til en Hættemågekoloni. Til gengæld viste de to optællinger, at en stor Ederfuglebestand havde slået sig ned på Lille Rallen, faktisk blev der optalt ikke færre end 152 reder ved det første besøg. Og på Store Rallen kunne vi konstatere, at yderligere 100 par fandt omgivelserne tiltrækkende. Altså over 250 par på de to små holme. Det var i sig selv en positiv overraskelse, da Ederfuglen i hele Østersø-området er under pres og i tilbagegang.

120121grntnan

Ikke ligefrem klar til en Splitternekoloni. Parti med hyldebuske og skovlignende forhold på Lille Rallen. Foto: Niels Andersen.

Da vi efter endt ynglesæson blev kontaktet af Svendborg Kommune, der som myndighed har ansvaret for, at Natura 2000-områderne lever op til at levere de gode forhold for udpegningsarterne, herunder Splitter-nen, var vi derfor lidt i vildrede. En teoretisk Splitternekoloni, eller den robuste Ederfugleforekomst? Problematikken blev behandlet både i ø-undersøgelsens styregruppe og i Naturpolitisk Udvalg og det endte med, at vi anbefalede rydning af den uønskede vedopvækst, for med til historien hører det faktum, at Ederfuglenes ynglesucces synes at være meget ringe lige her, vi så ingen ællinger under de to optællinger. Samtidig er det er vigtigt, at Splitternen kan finde sig en potentiel egnet ynglelokalitet i området.

Efter at Lille Rallen i 1970’erne blev forladt, flyttede fuglene til Eskilsø i Lindelse Nor, hvor de etablerede sig med over 100 par i en stor Hættemågekoloni. Herfra forsvandt de igen i sluthalvfemserne og Siø blev indtaget. På Siø voksede bestanden til mere end 200 par under mere end 4000 par Hættemågers beskyttende vinger. For 10 år siden blev også forekomsten af Splitterne på Siø mere uregelmæssig, og kun et enkelt par var tilbage, da vi drog ud for at registrere øernes og kysternes fugleliv i 2021. I alt blot 3 par Splitterne i hele det fynske kystområde! Så nu er det altså på tide at gøre noget, hvis vi skal bevare Splitternen som fynsk ynglefugl.

Samtidig viste ejerne af Lille Rallen sig positivt indstillet, så arbejdet med at rydde øen for uønsket opvækst kunne gå i gang her i efteråret. Der åbenbarer sig dermed en fantastisk mulighed, nemlig at have optalt en ynglesæson på øen et år før rydningen, og så se, hvad der sker efter. Om Ederfuglene reagerer, og om Splitternerne takker ja til det gode botilbud. Om ikke lige i 2022, så måske senere?

120121bronan

Sådan ser det ud fra Stjoul fiskerleje. De mange fældebunker ses, det samme gør Langelandsbroen i baggrunden, den 22. november 2021. Foto Niels Andersen.

Her i december er arbejdet udført for så vidt angår nedskæringen af bevoksningen. Tilbage ligger de mange stakke af fældet materiale, klar til afbrænding i februar, når det er tørt og tjenligt til det. Så når næste ynglesæson står for døren til foråret, er der dækket op til Hættemåge, Splitterne & Co. Det bliver spændende her at følge i ø-undersøgelsens anden sæson. I hører nærmere.