Af Niels Bomholt Jensen
Onsdag den 10. december 2025 kl. 19:00 i foreningens lokaler på Rasmus Rask Skolen, Brændekildevej 30, Odense SV.
På den vigtige fugleø Marion Island, som ligger midtvejs mellem Sydafrika og Antarktis, er de indslæbte husmus begyndt at spise havfugle levende.
Bird Life South Africa prøver at samle penge ind til at få udryddet musene. I den forbindelse arrangerede de en sejltur ned til øerne. De havde simpelthen lejet et stort krydstogtskib og reklameret for turen, og ikke færre end 1.900 ornitologer meldte sig til turen. Iblandt dem var der 4 fynboer: Jørgen Jensen, Erik Danielsen, Lilly Sørensen og Niels Bomholt.
Vi fortæller og viser fotos fra sejlturen. Og da vi alligevel var i Sydafrika lejede vi en bil og kørte gennem noget af den store Kruger Nationalpark, hvor vi så masser af dyr og fugle. Vi var også på et kort besøg i det lille selvstændige kongerige Lesotho.
I anledning af den forestående højtid serverer vi lidt julegodter.
Hvis der bliver tid, kan vi også vise fotos fra Litauen eller Australien.

Vandrealbatros. Foto: Erik Danielsen.




