Af Niels Andersen.
Kommunerepræsentant i Svendborg. Ved strukturreformen fra 2007, blev der oprettet Grønne Råd i næsten alle de nye storkommuner. Således også i Svendborg. Jeg blev valgt som DOF-Fyns kommunekontakt og var med til det første møde, som blev holdt på Skaarup Skovmølle, kommunens naturskole.
Og nu har jeg så siddet på den post lige siden, altså i 15 år. Onde tunger kunne mene, at det er for længe og at der må nye kræfter til. Jeg er specielt i denne sammenhæng uenig. Det er netop kontinuiteten og det lange seje træk, at tingene bærer frugt. Det tager lidt tid at finde sin plads, og vi skal som grønne repræsentanter løbe hurtigt og være velforberedt, for at blive betragtet som seriøs modpart og hørt. Vi sidder overfor er lang række erhvervsvalgte, som ofte har en anden dagsorden end den grønne. Arbejdet i Det Grønne Råd er samtidig en vej ind til forvaltningen i kommunen som er meget vigtig, for netop ved strukturreformen kom naturforvaltningen ind i kommunalt regi. Der er altså muligheder for at få list indflydelse. Jeg mener, at vi som Doffere skal spille en aktiv rolle i Grønt Råd. Jeg har jævnligt fået et punkt på dagsordenen, som er med til at åbne øjnene for DOF’s arbejde og natursyn.
Niels Andersen på en af Svendborg Kommunes bedste fuglelokaliteter, nemlig Monnet. Denne dag dog flere kvier end fugle. Foto: Eva Clemmensen.
Jeg kan i flæng nævne mit Vibeprojekt, Atlas-undersøgelsen og punkttællingsprogrammet, Svendborg bør have en træpolitik, Fugle og natur ved Svendborg, Vådområdeindsatsen osv.
Desuden mener jeg, at de ornitologiske undersøgelser, vi laver skal komme kommunen til gode og derfor kan supplere kommunens egne undersøgelser af naturen. Derfor sender jeg altid mine rapporter til forvaltningen. Mine optællinger af Rågekolonierne i Svendborg er et godt eksempel, som kan afværge udokumenteret regulering, eller mine Vibeundersøgelser i landbrugslandet, som resulterede i en særlig Svendborgaftale til gavn for Viben. Min aktive indsats for de 300 ha kommunal skov har resulteret i, at først 10 % i 2014, blev udpeget som urørt, senere 20 % og nu, at al kommerciel drift er ophørt og der er indført biodiversitetsskov som overordnet begreb. Det går fint hånd i hånd med den rekreative dagsorden, skovturen får større indhold.
En oktoberdag ved Hvidkilde Sø. Stien langs søen går gennem Amalielyst. Foto: Niels Andersen.
Det er vigtigt også at forsøge at lave alliancer med de grønne organisationer, hvis vi skal kunne stå op imod de talrige landbrugs- skovbrugs- og erhvervsorganisationer, der ser privatøkonomiske perspektiver ved at sidde med ved bordet. I Svendborg har jeg især arbejdet sammen med DN og Botanisk Forenings repræsentanter.
Og så har jeg oplevet det som en stor fordel, at jeg siden 2010 har siddet med i DOF-Fyns Naturpolitiske Udvalg. Det giver indsigt i naturpolitiske forhold og bygger indsigtsfulde argumentationer op. I det hele taget bliver vi klædt på til drøftelserne ude i kommunerne. I nogle af DOF’s lokalafdelinger består det Naturpolitiske Udvalg faktisk udelukkende af kommunerepræsentanter. På Fyn er fire ud af seks udvalgsmedlemmer kommunerepræsentanter, og vi har gennem arbejdet ofte hjulpet de øvrige ved at behandle sager, de har bragt ind i vores midte.
Fugletårnet ved Monnet kan benyttes, også når Monnet er lukket i ynglesæsonen. Foto: Niels Andersen.
Ellers består kommunerepræsentantens daglige arbejde i at læse sagsafgørelser og vurdere, om der er så meget ”fugl” i sagerne, at der skal reageres. Det gælder både de kommunale afgørelser og sagerne fra Fredningsnævnet.
Endelig er der løbende henvendelser fra folk, der har set noget usædvanligt og lige vil vende det med en fagperson. Her skal der ofte rykkes ud og kommunikeres. Jeg nævner i flæng en sag nord for Svendborg, hvor en borger henvender sig, fordi han mener at have en Kirkeugle ved sin bolig. Det viser sig at være en Natugle. Eller en iagttagelse af en Purpurhejre på Thurø, som jeg ikke kunne genfinde, så der nok var en Fiskehejre.
Ud over repræsentationen i Grønt Råd, sidder jeg for DOF i brugergruppen for Sydfynske Øhav Vildtreservat, Brugerrådet for Svendborgs skove og Vandrådet for vandopland Det Sydfynske Øhav.
Der er meget fin natur og gode fuglelokaliteter i Svendborg Kommune, fx Vejlen på Tåsinge, Søen ved Valdemars Slot, Monnet, Thurø Rev, Syltemade og Vejstrup Ådal, Sortemosen og Rødme Svinehaver. Og selvfølgelig de mange øer og holme. I bogen ”Fugle og natur ved Svendborg” påviste jeg dog, at andelen af natur i Svendborg (4,3 %) er under halvdelen af gennemsnittet for hele Danmark (9,2 %), og faktisk kun på godt to tredjedele af det fynske gennemsnit på 6,2 %.
