Af Henrik Kalckar Hansen
Søndag den 1.juni er der tur til Tarup-Davinde med DOF Fyn: Mødested: Udlodgyden 52, 5220 Odense SØ kl. 7.
Kør ned for enden af asfaltvejen til Phønix P.
Vi går en tur i det gamle grusgravslandskab, som er godt til diverse sangere og Nattergal.
Derefter fortsætter vi til Langagervej. Her er de nyere grusgrave med de store søer og hættemågekolonien. Her er der blandt andet chance for Fjordterner, Sorthalset Lappedykker og Sorthovedet Måge.
Sorthovedet Måge, Tarup-Davinde. Foto: Erik Thomsen.
Vi holder formiddags pause på fugleplatformen ved Birkumsø. Så husk kaffen og en formiddagsmad.
Turen slutter omkring klokken kl. 12.
Tilmelding til turleder Henrik Kalckar på 3070 9038.