DOF Fyns formidlingsgruppe på Flyvesandets campingplads

Af Susanne Nørbygaard

Lørdag den 6.juni var formidlergruppen på Flyvesandets campingplads, som fyldte 100 år. Dagen inden havde Jan Erik Hansen og Jette Gandrup sørget for at traileren og plancherne var hængt op, Flyvesandets camping har et telt på pladsen, som vi ''lånte''. En meget indbydende campingplads med masser af natur både på pladsen og rundt om. Den er bestemt værd at besøge. Dagen var rolig med cirka 50 - 75 besøgende, ikke mange, men en stor del viste meget om fugle og lyttede interesseret til, hvad vi kunne fortælle.

290626teltindejeh

Klar til at modtage publikum. Foto: Susanne Nørbygaard.

Jeg tror der bliver en eller to nye til Ørneklubben. To fra Sæby tog nogle brochurer med blandt andet DOF-Ung til uddeling Vi, Kaj Larsen, Jens Rasmussen og undertegnede, lærte også noget fra de besøgende. Blandt andet kunne de fortælle, at det lokale havørnepars unge var ved at være flyvefærdig. Ja, få besøgende, men en hyggelig og lærerig dag.

290626tomændjeh

En stille stund i varmen. Foto: Susanne Nørbygaard.