Som nogen måske vil huske, så satte nogle af DOF-Fyns ihærdige sydfynboer kasser op til Stor Skallesluger i 2015. Det skete på et par bidende kolde februardage. Placeringen med numre på de 11 kasser ses på kortet.
Vi gik efter kystskovene og som det ses, er der ofte hængt to kasser op i nærheden af hinanden. Meningen med det var at skulle en kasse af disse dimensioner blive beboet, fx af en Natugle, så ville nabokassen stadig stå til rådighed for den Store Skallesluger. Ikke to Natugler yngler så tæt, men hævder territorium.
Kasserne hænger altså nu i sjette ynglesæson. Hidtil har der ikke været den store succes, blot har en enkelt kasse været besøgt, men formentlig ikke beboet. Det var i 2016, at Arne Bruun under tilsyn af de to kasser på Thurø så en Skalleslugerhun flyve ud af kassen mod syd i Grasten Fredskov. Og i øvrigt ved samme lejlighed hørte en Pirol. Så det var en god dag.
Siden den dag har der været langt mellem snapsene ved det årlige tilsyn, der altid ligger før den 16. maj, så vi er rykket ud af skovene, når bukkejægerne rykker ind.
Af nedenstående skema ses årets ret nedslående resultat, hvor kassenumrene svarer til dem på kortet.
Som det ses, så var kassen i Grasten Fredskov faldet ned. Ærgerligt, for det var jo den kasse, vi begrundet havde den største forventning til. Begge kasserne på Thurø blev efter skoveejerens ønske sat op med sisalreb, hvilket altså selv i en kraftig version har vist sig ikke at være holdbart i længden. Kassen er hjembragt, og bliver sat op igen til vinter, forhåbentlig med et mere holdbart reb.
Det er altid en dejlig oplevelse at skulle på tilsyn, for selvfølgelig vælger man en dag med godt vejr. Vi klatrer ikke op til kasserne, men undersøger fra jorden om der er tegn på beboelse. Kasserne er nemlig forsynet med nogle slidser, og hvis der er andefugl i kassen, så vil der være dun at se, da reden derinde bliver forsynet med afplukkede dun. Lidt ligesom en Ederfugl vil fore sin rede på jorden.
Det er også et godt tegn på beboelse, hvis der opholder sig Skalleslugere på de store sten ude i vandet. Ofte har det netop været bestemmende for opsætningen, at der var ”hvilesten” i havstokken ud for kassen. Flere af kasserne er i øvrigt forsynet med et indvendigt trådnet fra bund til hul, så de små ællinger, hvis de hedder det, har lettere ved at kravle op ad den lodrette væg, før kassen forlades.
Det er lidt af en gåde, hvorfor vores bestræbelser ikke synes at bære frugt. En af grundene til opsætningen i 2015 var netop at søge at fylde hullet i artens danske udbredelse op. Der var en bestand, ganske vist beskeden, både vest og øst for Fyn. Mod vest især koncentreret omkring Als, mens der i Storstrømmen syd for Sjælland også var beboede kasser. Og netop de forskellige kasseopsætninger i DOF’s lokalafdelinger er en succeshistorie, der kun er blevet større i de seneste år.
Den 19. april havde DOF’s nyheder netop en historie om Stor Skallesluger under overskriften: Kassesucces i kystnære skove: Sjælden andefugl har tidoblet sin bestand efter bolighjælp fra ornitologer. Her slås det fast, at over et par årtier er bestanden nærmest tidoblet til samlet 150 par, efter at over 500 kasser har afhjulpet Skalleslugerens boligmangel. Næsten alle de danske Store Skallesluger yngler nu i kasser opsat af frivillige ornitologer i artens kerneområder. DOF-Fyn er i kontakt med artscaretakeren Jan Blichert-Hansen.
Dette syn så vi gerne lidt hyppigere ved de sydfynske kystskove. Foto: Poul Brugs Rasmussen.
Udviklingen synes at gå Fyns næse forbi. Også vinterbestanden i de fynske farvande og søer synes i næsten frit fald. Det har været beskrevet i Tirsdagsanalysen her på DOF-Fyns hjemmeside flere gange. Og til stor undren når man tænker på, at arten endda blev totalfredet i 2014. På landsplan er der i januar optalt mere end 10.000 fugle i vore fjorde og større søer.
Som ynglefugl blev det i 1980’erne vurderet, at der kun var en snes ynglepar tilbage i Danmark. At der nu er mange muligheder for at finde ynglesteder i form af redekasser, vil kunne bane vejen for en ny epoke for arten og endnu flere ynglepar end de omkring 150, vi har kendskab til i år, siger Jan Blichert-Hansen.
Niels Andersen, Svendborg
