Forårsankomst for udvalgte arter

Det er sommer, i hvert fald ifølge DMI, dvs. foråret er forbi og vores ynglefugle er ankommet og forårstrækket er forbi.

For mange er foråret en tid, hvor mange går og overvejer, om det ikke snart er tid til at høre den første Gærdesanger, hvornår kommer Vendehalsen, skal vi ikke snart se en svale.

Dværgterne - hvornår er det nu den kommer? Foto: Søren Gjaldbæk.

Jeg har valgt at kigge på, hvornår en række arter rent faktisk ankom til Fyn i år og sammenlignet med tidspunktet sidste år. For en del arters vedkommende er der ikke noget videre udsving, mens der for andre kan være ret stor forskel. Det kan der være mange årsager til - dårligt eller godt vejr syd for os spiller en stor rolle. Desuden er den ornitologiske aktivitet ikke særlig stor og heller ikke særlig systematisk - en række glimrende lokaliteter kan være helt udækkede i lange perioder, så man skal ikke tage resultaterne for andet end lidt underholdning med en vis forbindelse til virkeligheden.

For nogle arters vedkommende er der meldinger, der ligger meget tidligt, og som også falder uden for billedet i resten af landet - disse meldinger har jeg set bort fra og fokuseret på, hvornår arterne ankommer.

Nu til de enkelte arter:

For såvel Sorthalset Lappedykker som for Atlingand er der tale om ”normale” ankomsttidspunkter. Pudsigt nok er Sorthalset Lappedykker kun set ved Sundet den 4. og den 17. april udover ankomstdagen. Sundet var tidligere artens højborg på Fyn. Det har sin rod i, at der ikke længere er en hættemågekoloni på stedet.

Sorthalset Lappedykker, Sundet, 2010, da der var masser af sh-dykkere på lokaliteten. Foto: Søren Gjaldbæk.

Rovfuglene ankom generelt set noget senere end sædvanligt, det skyldes formodentligt primært koldt vejr i Syd- og Mellemeuropa. Med fynske briller er den 26. april en ret tidlig ankomstdato, men der er set på landsplan altid tidlige Lærkefalke rundt omkring. I 2018 kom den første til Fyn midt i april.

Fiskeørn, den var en god uge senere på spil i år i forhold til sidste år. Foto: Søren Gjaldbæk.

For Fiskeørns vedkommende skal vi tilbage til 2012 for at finde en senere ankomstdato - de mellemliggende år har alle budt på martsobservationer.

Observationen af Klyde er bestemt i den tidlige ende, men falder fint i tråd med mønsteret fra resten af landet. Der var i alt 23 meldinger fra februar, blandt andet 160 ved Ballum Sluse den 18. februar. Til sammenligning var der ingen observationer fra februar 2018.

Temmincksrylen ankom sent. På nær 2017, hvor den først blev meldt den 10. maj, plejer den at blive set først i maj, af og til i slutningen af april. Småspoven ankom ganske vist 9 dage senere end i 2018, det skal ses i lyset af en meget tidlig ankomst sidste år - midtapril er ganske normalt for den art.

Småspove, Enebærodde. Foto: Søren Gjaldbæk.

Kigger man på Havterne, kunne det se ud som om, at den kom sent. Ganske vist er det den seneste ankomstdato på Fyn i mere end ti år, men ikke ret meget ved siden af skiven - arten kommer for det meste først i april. Den ornitologiske aktivitet på Fyn er ret tilfældig, og fuglekiggerne har det med at klumpe sig sammen i bestemte ”hotspots”. F.eks. var der den 10. april 2017 45 på Mågeøerne - første observation og eneste anden observation var af én Havterne den 8. april. Man kvier sig ved at tro, at der ikke har været nogle stykker i omløb inden! Den 8. april 2012 var første observation, netop på Mågeøerne, af bare én fugl.

Havterne, Fyns Hoved. Foto: Søren Gjaldbæk.

Svalerne kom relativt tidligt i år, der var en periode med hul igennem for insektæderne. Til gengæld kom Mursejleren sent. Der er altid nogle få enlige fugle, som kommer tidligere end ”hovedfeltet”. I Odense kom ynglefuglene i mit kvarter mindst en uge senere end sædvanligt. Den tilsyneladende tidlige observation af Hedelærke tror jeg ikke, at man skal lægge for meget i - den er nok et udtryk for den meget ringe aktivitet, der er ved de nordfynske kyster i træktiden. Det er min erfaring, at man tit har nogle observationer i månedsskiftet februar-marts, hvis vejret er rimeligt.

Mursejlerne kom lidt sent i år. Foto: Søren Gjaldbæk.

Skovpiberen kom lidt sent. Hvad Gul Vipstjert angår er det et ret normalt tidspunkt at se de første, måske i den tidlige ende - i 2018 kom den meget tidligt over hele landet. Hvid Vipstjert optræder tit med enlige isolerede observationer inden hovedrykket. I år var første observation 18. februar, næste 24. februar, den egentlige ankomst startede 2. marts.

Nattergalen kom sent - det seneste ankomsttidspunkt i mere end 10 år, men vejret var også jammerligt i begyndelsen af maj, hvor den plejer at dukke op.

Der var et par meldinger af Rødstjert 31. marts og 1. april, hovedindtoget startede den 7. april. Også Stenpikkeren kom tidligt til landet i år, der ganske mange martsobservationer. Afhængigt af vejret plejer den at ankomme i de to første uger af april.

Gul Vipstjert, Fynshoved. Foto: Søren Gjaldbæk.

Sangernes ankomsttider følger det normale mønster - det lidt tidligere ankomsttidspunkt for Græshoppesanger skyldes formodentligt, at der ikke er mange natlyttere ude på de egnede lokaliteter så tidligt på året. Der var tidligere meldinger af Gransangere, men det kan være overvintrende fugle, der begynder at give lyd fra sig - fra den 17. marts gik det stærkt.

Løvsanger. Foto: Søren Gjaldbæk.

De sidste arter, som jeg har valgt at fokusere på ankom på forventelige datoer.

Vi får se, om næste års ankomster passer ind i billedet. Det er i hvert fald altid spændende at kigge efter årets første fugle.

Broget Fluesnapper. Foto: Søren Gjaldbæk.

Tekst: Søren Gjaldbæk.

¤¤