Af Søren Gjaldbæk
Mon ikke de sidste af vores yngletrækfugle samt trækgæster har stemplet ind? Det er på tide at få kigget på om der har været bemærkelsesværdig ændring i ankomsttidspunkterne for de enkelte arter. Her kan mange forhold spille ind. Vi havde selv et ganske tørt og også varmt forår fra slutningen af marts frem til slutningen af maj, men i perioder var det koldt syd for os, hvilket holdt på nogle af fuglene. Mit eget forhåndsindtryk var, at fuglene kom et sted mellem noget og en del tidligere end normalt. Det bakkes ikke op af tallene. Hvis vi ser bort fra de arter, der ses så fåtalligt, at det ikke giver mening at ”lave statistik på forekomsten” - det gælder for eksempel for arter som Græshoppesanger og Vendehals - så har vi kigget på 41 arter, og de 29 er kommet indenfor plus minus fem dage i forhold til gennemsnittet for de to foregående år. Kun tre arter stikker af med et meget afvigende ankomsttidspunkt. Det vender vi tilbage til under gennemgangen af de enkelte arter.
Som det ses kom den sorthalsede noget tidligere end de foregående år, Atlinganden lidt senere. Begge observationer harmonerer med ankomsten i resten af landet, henholdsvis 8 og 6 dage efter årets første danske observationer. Det skal nævnes, at Atlinganden 2024 var meget tidlig og landets første det år.
Atlingand, Fyns Hoved den 25. marts - vores tredje i 2025. Foto: Søren Gjaldbæk.
Vi kan konstatere, at de tre første af ovenstående rovfugle ankom henholdsvis lidt senere og lidt tidligere end i 2024 og 2023. Lærkefalken vendte mønsteret. Landets første Lærkefalk blev set den 8. april, herefter observationer fra den., 14. og 15. april, alle af én fugl.
Fiskeørn, lammesø den 28. marts. Foto: Lars Rasmussen.
Det er blandt vadefuglene, at vi finder de to af de største afvigelser i ankomsten i forhold til de to foregående år. Såvel Brushane som Hvidklire var tidlige i forhold til de foregående år, det skal dog nævnes, at vi igen havde vinterfund af Hvidklire. Den 2. januar så Peder Rasmussen en i Lunkebugten - der har der før været januarfund. De næste observationer var den 8., 16. og 18. marts fra forskellige lokaliteter - herefter en strid strøm af observationer fra den 4. april, som må være hovedankomstdatoen for den art. For Klydens vedkommende havde vi også vinterobservationer, den 10. og 12. januar i henholdsvis Østerø Sø og Keldsnor. Tinksmeden er ganske tidlig, men den kom tidligt i hele landet med den første fugl registreret på nattræk den 28. marts, første "sete fugl" kom den 4. april.
Tinksmed, Velen - Tåsinge, den 14. april. De kom tidligt i år. Foto: Arne Christensen.
Splitternen kom senere end de to foregående år, men det skal siges, at vi på det sydlige Langeland har haft nogle meget tidlige fugle de senere år, også i sammenligning med resten af landet. Det piller ikke ved, at Bente Holmegaard Larsens fugl blev landets første. Havterne holdt fast i at ankomme før Fjordternen, begge lidt senere end normalt.
Dværgterne, Bøjden Nor, den 26. april. Foto: Gunnar Jørgensen.
De første Gøge blev hørt/set tidligt i år, landets første var fra den 15.april. Vendehalsen lod vente på sig, men vi har så få, at det næppe rækker til at tegne et møsnster. Den blev slet ikke set på Fyns Hoved dette forår, det er ellers en forholdsvis sikker forårslokalitet for den art. Svalerne ankom lidt tidligere end de foregående år, for Dige- og Landsvale ikke meget. Bysvalen blev landets anden og for os en "enlig svale". Den næste fynske fugl var fra den 14. april.
Hedelærke, Flyvesandet, den 4. maj. Ikke vores første, men sidste! Foto: Saxe Lind Christiansen.
Vi måtte vente længe på Havrevimpen i år, ellers må man sige, at alle arter i skemaet ovenfor afveg meget lidt fra det forventede!
Vores første Gul Vipstjert, den 9. april, Vejlen - Tåsinge, der var også en i Keldsnor den dag. Foto: Arne Christensen.
Heller ikke sangerne viste store udsving i forhold til de forventede førsteobservationer. Tornsangeren har de seneste år tenderet at dukke op lidt tidligere end førhen, men der skal ikke meget variation i vejret i det sydlige Europa for at forsinke eller fremskynde fuglenes ankomst. Det skal nævnes, at Mads Syndergaard hørte en ubestemt locustella den 27. april, der 5. maj blev bestemt til Græshoppesanger på samme lokalitet.
Skovsanger, Jøvet. Foto: Karen Koefoed.
Den Grå Fluesnapper blev landets femte, en pacering som de to fynske fund må dele med fem andre. Arten er normalt en maj-fugl. Den rødryggede Tornskade sammen med en fugl fra Bornholm blev landets anden og også en tidlig fugl. Vi har ikke mange Piroler, men kan nævne, at landets første i år kom den 9. maj mod den 4. og 5. de to foregående år. Pirol og som Karmindompap er efterhånden så fåtallige, at de kun er medtaget af sentimentalitetsgrunde.
Landets anden og vores første Rødryggede Tornskade, den 1. maj, Fyns Hoved. Foto: Karen Koefoed.
