– en kærsangers sidste rejse.
Kærsanger. (Foto: René Vestergaard)
Den 12. juli fik jeg en lille ring fra Statens Naturhistoriske Museum om benet i Gulstav Mose på Sydlangeland. Et menneske holdt mig et øjeblik i hånden, undersøgte min fjerdragt og noterede min alder: 2k+. Jeg var i mit andet kalenderår eller ældre og havde allerede oplevet en vinter i Afrika. Så blev jeg sluppet fri igen med beskeden ´tak og god tur´.
Foran mig lå endnu en rejse mod syd. Vi kærsangere tilbringer kun en kort del af året i Danmark. Når sommeren stadig fylder landskabet, begynder vores afrejse. Om natten trækker vi mod sydøst gennem Europa og videre gennem Mellemøsten, på vej mod Afrika.
Præcis hvor jeg fløj, og hvor jeg fandt hvile og føde undervejs, kan min ring ikke fortælle. Den gemmer ingen rute. Men den forbinder to steder og to datoer: Gulstav Mose den 12. juli og Tayma i det nordvestlige Saudi-Arabien den 10. august.
Her blev jeg fundet død, 29 dage efter mærkningen og omkring 3.800 kilometer fra Gulstav Mose i luftlinje. Min egentlige rejse kan have været længere. Hvad der satte en stopper for den, ved menneskene ikke.
Genmeldinger af danskmærkede kærsangere.
Jeg nåede aldrig frem til vinterområderne i Afrika. Men ringen gjorde, at min historie kunne nå tilbage til det menneske, der havde holdt mig i hånden på Langeland.
Sådan en besked kommer sjældent. I det historiske materiale i Dansk Trækfugleatlas, med mærkningsår til og med 2026, var cirka 15.000 kærsangere blevet ringmærket i Danmark, men der foreligger kun meget få genmeldinger – og ingen af danskmærkede kærsangere fra Arabien. Men min ring har føjet en sjælden, konkret forbindelse til kortet over vores rejser. Kilde: Dansk Trækfugleatlas.
En anden af min art efterlod engang et spor den modsatte vej. Den blev ringmærket ved Ngulia i Kenya den 18. december 1993 og aflæst på Christiansø den 3. juni 1994 – 6.818 kilometer fra mærkningsstedet. Den nåede frem til den danske sommer. Jeg blev fundet på vej mod syd. Tilsammen fortæller vores ringe lidt om de enorme afstande, der forbinder vores liv i Danmark og Afrika.
Hvis du havde mødt mig mellem urterne i Gulstav Mose, havde jeg måske ikke gjort meget væsen af mig. Vi kærsangere er små, brunlige fugle, omkring 13 centimeter lange og med en vægt på blot 11–15 gram. Vi holder os gerne skjult mellem høje urter og lave buske ved moser, fugtige enge og grøfter, hvor vi finder insekter og edderkopper. Hannernes livlige sang kan til gengæld fylde godt i landskabet.
Vi kommer sent til Danmark om foråret og forlader landet igen i løbet af sommeren og det tidlige efterår. Langt mod syd venter vores vinterområder i det østlige og sydlige Afrika. For os er den danske mose og den afrikanske vegetation dele af det samme fugleliv.
Fun fact: Vi tager også lyde med hjem fra rejsen! Forskere har i kærsangeres sang fundet efterligninger af tilsammen 212 fuglearter, heraf 113 afrikanske. Næste gang du hører en af vores hanner synge i en dansk sommernat, kan du altså lytte til små ekkoer af Afrika. Kilde: Dowsett-Lemaire, 1979.
Af René Vestergaard
