Fugleværnsfonden inviterer til rovfugletræk over Sydlangeland

Søndag 6. september 2020 kl. 10:00 - ca. 15:00

Nu starter det, efterårets spændende rovfugletræk!
Fugleværnsfondens lokale arbejdsgruppe står klar i fugletårnet ved Gulstav Mose med kikkerter og teleskoper samt hjælp til artsbestemmelse af de mange fugle, man i denne tid kan opleve trække sydover mod varmere himmelstrøg. Rovfugletrækket er gået i gang, og især Hvepsevågerne er aktive i denne periode, så mon ikke vi ser denne smukke rovfugl lægge vejen forbi fugletårnet?

Kl. 13.00 fortsætter turen ved P-pladsen ved Tryggelev Nor. I denne tid byder Tryggelev Nor på en masse vadefugle, ænder og rovfugle. Fiskeørnen kan ofte opleves styrtdykke efter fisk fra stor højde og ”det lille piskeris” – Dværgfalken - ses ofte i lav højde over engene. Mødested: Kl. 10.00 ved fugletårnet ved Gulstav Mose. Fra P-pladsen følges stien til Gulstav Vesterskov. Kl. 13.00 ved P-pladsen i Tryggelev Nor. Turleder: Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe på Sydlangeland. Reservat: læs mere om Gulstav Mose her

2020 08 24 HvepsevageErikBiering Foto: Hvepsevåge af Erik Biering