Fynsk ringmærket Stormmåge aflæst i Solvychegodsk!

Af Hans Rytter

Der er kommet en speciel genmelding til Fyns Ringmærkergruppe. En Stormmåge ringmærket i Ørbæk er aflæst i Solvychegodsk, Arkhangelsk, Rusland.

Stormmage 5119731 kort

Stormmåge genmeldt fra Rusland.

Selv om det er vinter og koldt kan der godt ringmærkes! Og det kan der også komme interessante aflæsninger ud af, som nu denne Stormmåge undertegnede ringmærkede i vores have.

Stormmågerne trækker typisk mod SV om vinteren og retur mod NØ om foråret. Denne fugl er sandsynligvis en russisk ynglefugl der har tilbragt vinteren under mildere himmelstrøg omkring den Engelske Kanal, og som så under trækket - med franskbrød - er lokket ned i en have på Østfyn!

Stormmage i snevejr 2021 02 07

Stormmåge. (Foto: Hans Rytter)

Stormmågernes trækbevægelser kan nærstuderes her på Dansk Trækfugleatlas.

Tekst: Hans Rytter