Fynske Natugler yngler tidligt

Af Esben Eriksen

Allerede den 1. marts kunne man på DOF Fyns facebookgruppe se et opslag fra Søren Binderup Larsen, der havde konstateret den første udfløjne Natugleunger ved Blangstedgård. Det blev efterfulgt af et kuld udfløjne unger fundet af Torben Hvass den 7. marts.

430282998 3235224253449874 4955274737975399700 n

Natuglerne har yngle tidligt i og omkring Odense. Natugleunge, der måske nyder varmen fra den tidlige forårssol? Foto: Torben Hvass

Torbens obervation inspirerede mig til at lytte i Åløkkeskoven samme aften. Her fandt jeg to kuld udfløjne unger begge kuld bestod af 3 unger, hvoraf det ene kuld endda kunne høres fra min egen have. Det blev den 8. marts og mindsandten om ikke endnu et natuglekuld blev fundet denne gang ved Fruens Bøge og finderen var Tina Baggensen. 12. marts blev endnu et kuld meldt ud, denne gang på 4 unger, Rasmus Wurgler fandt dem i Hunderupskoven.

Med seks kuld begynder der at tegne sig et mønster. Natugleunger i begyndelsen af marts er tidligt. Mit hidtil tidligste kuld har været i begyndelsen af april. Natugleunger, der forlader reden den 1. marts er kommet ud af ægget ca. 1. februar. Da rugetiden er 28-30 dage, så er æggene lagt lige efter nytår. Det er ikke unormalt, at natugleunger ligger æg i februar, men det her er tidligt, og vinteren var ikke speciel mild i januar, men der var ikke snedække af betydning på Fyn, og det kan måske have spillet positivt ind, da de voksne har aft let ved at finde mus.

2023 var iøvrigt oldenår og den store frøsætning hos bøg og eg har givet mange mus, hvilket har bragt Natuglerne i god kondition. 

Det er ikke første gang, at ugler yngler tidligt. Et Skovhornuglepar ynglede for nogel år siden i Malmø i december måned og fik unger på vingerne. Så er natugleunger i primo marts trods alt mindre mærkeligt.