Af Søren Gjaldbæk
Den 12. april 2023 aflæste Niels Bomholt Jensen en farveringmærket Klyde i Bøjden Nor. Den viste sig at være ringmærket som ikke flyvefærdig unge i Frankrig ved kysten ikke langt fra Nantes. Klyden var det år tidligere blevet aflæst af Arnbjørn Jens Jørgensen og Gunnar Jørgensen.

Den farveringmærkede Klyde, 6. april 2025. Foto: Lars Brixtofte Petersen.
De første fire år opholdt den sig i ringmærkningsområdet, men i 2023, 2024 og igen i 2025 er den blevet aflæst i Bøjden Nor, så den har åbenbart fået smag for det fynske. Sidste år var det Lars Brixtofte Petersen, der først aflæste den, det var den 6. april. Stoffer Jaeger fotograferede fuglen den 16. april og Flemming Agner Jørgensen aflæste den 17. april. Mon ikke den har ynglet på stedet eller i nærheden?

Klyden, 6. april 2025. Foto: Lars Brixtofte Petersen.
Hold øje med klyderne i Bøjden, og vær klar den næste måneds tid, når Klyden (måske) vender tilbage!

Samme fugl, den 16. april 2025. Foto: Stoffer Jaeger.





