Grønt nytårsbirdrace 2021

Fra aktivitetskalenderen fra DOF’s Feltudvalg har vi sakset nedenstående: ” Vanen tro afholdes Nytårsbirdrace 1. januar, hvor det gælder om at se så mange arter som muligt den 1. januar. Deltagelse sker ved at indtaste alle sine arter på DOF-Basen 1. januar senest ved midnat. Det er muligt at deltage enten i normal-kategorien (ingen begrænsninger) eller klima-klassen (alle fugle skal være set uden hjælp af motordrevet køretøj). Der vanker en præmie til vinderen i hver kategori. Kontakt: Emil Skovgaard Brandtoft, tlf: 2993 3496.”

DOF Fyns bestyrelse har besluttet at give et gavekort på 300 kr. til den, der på Fyn får flest arter i klimaklassen. For at lette arbejdet med at finde den ”fynske klima-vinder”, bedes man skrive ”Klima” i ”turens notesfelt”. F. eks. skriver man K23 i notesfeltet ud for den art, som er ens 23. art i konkurrencen. Det kunne være Spidsand, der bliver ens art nr. 23 i klima-klassen. Ud for Spidsand noteres dermed K23første gang, den bliver indberettet. Skulle man se Spidsand senere på sin færd, skal man ikke fortfarende markere den.071220topsg

Topmejse - for nogle en let art at få på listen, andre må nok erkende, at den er uden for cykelafstand. Denne er fra Flyvesandet, 2. januar 2020. Foto: Søren Gjaldbæk.

Sidste år blev Jacob Sterup og Kristoffer Hansen nr. 2 og 3 på landsplan med henholdsvis 92 og 90 arter i ”normal-kategorien”. Det er DOF Fyns bestyrelses håb, at mange  i år vil deltage i ”klima-klassen”. Tidligere personlige erfaringer siger, at man i Odense og omegn kan nå over 70 arter til fods, så mon ikke en cykel kan forbedre det en smule? Vi ønsker alle en god første januar med forhåbentligt mange arter.

Tekst: Søren Gjaldbæk.