Herlig formiddagstur på Stige Ø

I modsætning til de fleste andre dage i denne vinter, så var vejret helt perfekt, da turleder, Kell Grønborg onsdag den 5. januar kl. 09:00 bød velkommen til en lille flok på otte – vist nok alle pensionister, bortset fra en ung mand på 56 år, der havde valgt at lade sit landbrug passe sig selv på denne dag.

Bramgæs. Foto: Søren Gjaldbæk.

Onsdags-turens målområde var strandengen på Stige Ø, og straks, da den interesserede flok var kommet igennem leddet ved Sortehusene, blev vi også budt velkommen af 43 Bramgæs tæt over hovedet på os. Alle berømmer disse vintergæster for deres skønhed – ikke mindst i flot solskinsvejr og med en blå himmel som baggrund.

Således opmuntret påbegyndtes en rolig tur ud over engen langs kanalen, hvor en flot sæl nysgerrigt iagttog os på sin vej ind mod havnen. I annonceringen af turen havde turlederen anbefalet gummistøvler, men bortset fra den yderste del af øen, gav føret ikke anledning til problemer.

Pibeænder. Der gik 295 på Stige Ø. Foto: Søren Gjaldbæk.

Og der var fugle at kikke på, men ikke i det store antal, som man ellers somme tider oplever det. 295 Pibeænder var den største gruppe af andefugle, men der blev også set Ederfugle, Hvinænder, Gravænder og Taffelænder. Grågæssene var der naturligvis en hel del af, og svaner, skarver, Stor Skallesluger, Lille Lappedykker og Blishøns er lige så sikre arter i Odense Fjord.

Sanglærkerne er begyndt at synge. Foto: Søren Gjaldbæk.

I afdelingen mindre fugle sås bl.a. Sjagger og Engpibere, men først og fremmest skal det anføres, at Sanglærken lod sig både se og høre adskillige gange. På samme måde som med solen, så varmede det ligefrem også igen at høre flere lærker slå deres triller over strandengen.

Blå Kærhøg, Stige Ø. Foto: Leif Sørensen.

Et mindre antal Tårnfalke og Musvåger (heraf to helt lyse fugle) rastede i området, men vi fik ikke som håbet set hverken Havørnen og Vandrefalken, der ofte fouragerer i fjorden. Til gengæld var vi heldige med at se den flotte vinter- og trækgæst, Blå Kærhøg. Vi så endda to fugle. Først en brun og på tilbagevejen en han, der jo altid er en særlig oplevelse at se, når den med sine smukke let løftede gråblå vinger med sort spidser duver lavt hen over terrænet.

Lidt før kl. 12 var vi igen tilbage ved bilerne på pladsen ved Sortehusene, og efter en tår kaffe var der kun at sige tak til Kell Grønborg for en herlig formiddag.

Tekst: Ivan Sejer Beck