Karmindompap - snart historie?

Karmindompappen er en af vores nyere ynglefugle. Artens hovedområde er øst for Danmark, men i 70’erne bredte den sig vestpå. Første danske ynglefund er fra 1972 på Christiansø, og i følge Atlasundersøgelserne 1971-74 og 1993-96 steg antallet af ynglepar med en faktor 10 i de to perioder. Sidenhen er bestanden gået meget tilbage - i 2011 var der blot 50 ynglepar og i dag er tallet endnu lavere. Årsagen til tilbagegangen kendes ikke.

Karmindompap, Gulstav Vesterskov, 25. maj 2019. Foto: Ole B Olsen.

Fuglene ankommer midt i maj og trækker tilbage til overvintringsområdet i Indien i august. Den optræder primært nær ved kysterne.

Karmindompappen findes lettest på dens karakteristiske sang, der af nogle memoreres som ”pleased to meet you”. Såvel de gamle udfarvede hanner (røde) og 2K-hannerne, der er brunlige, synger.

Karmindompap, 2K han. Foto: Søren Gjaldbæk.

Den ældste observation fra Fyn, der er indtastet i DOF basen er fra Serup Mose på Nordfyn den 30. juni 1982, hvor observatøren Lars Mogensen fortæller, at det er den anden fynske observation - den første er fra Nyborg 1964 - Jørgen Rabøl. Dengang var Karmindompap SU-art. I midtfirserne ynglede der ifølge Lars Hansen op til 10 par på Hindsholm, der er ynglefund fra Æbelø i 1994 og Ærø i 1995. Desuden var der en solid ynglebestand på Sydlangeland.

Karmindompap, Gulstav Vesterskov, 25. maj 2019. Foto: Ole B Olsen.

På Fyn har det været let at se tilbagegangen. Sydlangeland har altid været artens fynske ”kerneområde”. Bevægede man sig derned i sluthalvfemserne, kunne man tit se/høre ti til 15 fugle eller flere. Lunden, Gulstav Østerskov, Gulstav Vesterskov og Søgård gav altid nogle stykker. Senere blev der længere og længere mellem fuglene, og de holdt ikke skansen så længe.

Tabellen viser antallet af observerede Karmindompapper i årene 2012-2019 samt antallet af observationer. Antallet af fugle er efter fattig evne renset for gengangere og derfor behæftet med en vis usikkerhed. Hvis der registreres en syngende fugl fra samme lokalitet 10 dage i træk, kan der i princippet være tale om 10 éndagsfugle eller det kunne være den samme fugl alle 10 dage - jeg har satset på sidstnævnte mulighed. Som det ses skete der et fald fra 2014 til 2015. Antallet af observationer viser også, at før 2015 var fuglene mere ”holdbare”, de blev længe på de sydlangelandske lokaliteter og har formodentligt forsøgt at yngle. Fra 2015 forsvandt fuglene hurtigt. Alle fund uden for Langeland har været éndagsfugle på nær én fugl, der holdt til i sommerhusområdet ved Fynshoved i 4. og 5. juni 2016.

Karmindompap. Foto: Søren Gjaldbæk.

Antallet af observationer i 2019 dækker kun fire dage - fra den 21. til den 25. maj. Det store antal observationer skyldes, at såvel observatører som fotografer har været sultne efter de tre foregående magre år.

I 2014 var der Karmindompap i Gulstav hele sommeren, og der blev ringmærket en ungfugl den 8. august af Keldsnor Fuglestation. Det er det sidste sikre ynglefund fra Langeland.

Karmindompap, Gulstav, 22. maj 2012. Foto: Søren Gjaldbæk.

Hvis man har haft sin gang i Blåvand er billedet det samme. Tidligere hørte man Karmindompap, når man åbnede bildøren, og der kunne være mange fugle. I 2014 blev der set 7 fugle samme dag, i 2018 var 1 maksimum. Som nævnt tidligere er arten i tilbagegang i hele landet, måske bare et udtryk for de fluktuationer, der er, når man er i udkanten af en arts udbredelsesområde. Det vil i hvert fald være rigtig ærgerligt, hvis vi ikke også i fremtiden kan glæde over Karmindompappens ”pleased to meet you”.

Tekst: Søren Gjaldbæk.

¤¤