Keldsnor Fuglestation, 4/10-2019

Vækkeuret ringede kl. 06:00 og det tog lige et par minutter at komme fri af den varme dyne. Men pligterne kaldte, og nettene skulle op, så efter en hurtig slurk kaffe tumlede jeg ud i mørket.

Dompap 20191004 MIB

Dompap (Foto: Michael Bjerregaard)

Jacob ville gerne hjælpe, så han var også i gang med at åbne net.

Der var sangdrosler og rødhalse i krattene. Man kunne også høre jernspurve i luften over os.

Nå, men efter kaffe er det tid til at arbejde, og der bliver ringmærket på fuld tryk! De gamle øjne har fået lidt svært ved at læse fuglekongeringe i mørket, og et par briller er en god ide! Men læsningen bliver lettere efterhånden som solen kommer op...

Imens vi ringmærker gransangere, jernspurve, gærdesmutter og sangdrosler, trækker 1000-vis af bog- og kvækerfinker over hovedet på os. Det fortsætter frem til sidst på eftermiddagen. Bramgæssene trækker mod sydvest i større og mindre flokke, mens de "snakker"! Ind imellem trækker en Blå Kærhøg forbi, både de brune hunner/ungfugle og de blå hanner.

Omkring middag dukker der flokke af glenter op over området. De leger i vinden. Fantastisk fugl!

Vi er nu nået op på over 200 ringmærkede fugle, så det blev til endnu en god dag på sydspidsen.

Tekst: Michael Bjerregaard