Keldsnor Fuglestation, 6/9-2019

Før solopgang var "Det Dårlige Selskab" på plads i fugletårnet ved Gulstav Mose. Dette herlige selskab af jyske - og en enkel fynsk - fuglekikkere har sat hinanden stævne i denne weekend på Sydlangeland. De var stemt op til Steppehøg, Aftenfalk og hvad, Sydlangeland ellers kan præstere.

Steppehøgen blev ret hurtig observeret, og minsandten om ikke der kom en mere forbi, så altså 2 fugle i dag. Aftenfalken lod vente på sig! Lidt op ad formiddagen blev den spottet på Rathvej, og så kom den også på dagslisten.

Torsdag aften fortalte Jacob Sterup "Selskabet" meget fint om, hvordan man kan kende en Kaspisk Måge. Det hele krydret med billeder!

I dag fredag var der så "eksamen" på Bagenkop Havn. De fandt 2 kaspiske måger. Alle deltagerne bestod "eksamen"!

Ringmærkningen er der absolut ikke noget at skrive om. Vi venter på tørvejr og rolige vindforhold - og gerne mange flere fugle!

Vi ses igen i morgen...

Tekst og foto: Hans Rytter