Kendt havørn påkørt af toget

Af Per Rasmussen

Den kendte GPS-ørn, Malthe-Ludvig er tirsdag blevet påkørt af et tog på Svendborgbanen lidt nord for Pederstrup. Malthe-Ludvig er sandsynligvis blevet dræbt på stedet. Hvad den har fortaget sig på banelegemet er uvist, men måske har der ligget et ådsel.

Malthe ludvigMalthe-Ludvig. GPS-senderen kan tydelig ses på ryggen af fuglen. Foto: Hans Rytter

Malthe-Ludvig blev klækket i en rede ved Hostrup sø i Sønderjylland i 2018, og blev altså 7 år gammel. Navnet tiltrods er det dog en hunørn.

Malthe-Ludvig har siden starten af 2024 opholdt sig fast på Fyn, og har i år indgået i yngleparret ved Lammehave tæt på stedet hvor den blev kørt ned. Det er usikkert om den efterlader sig unger i reden, men det vil vi selvfølgelig tjekke op på. Ungerne bør dog være store nu, men det vides at parret kom sent i gang med at ruge, måske fordi Malthe-Ludvig udskiftede sidste års hun?

findestedornDen døde ørn fundet i kornmark ganske tæt på jernbanen. Foto: Hans Rytter

 De danske GPS-mærkede havørne kan følges her

Følg danske havørne på deres livs togter: https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1679