Med DOF i et halvt århundrede. Foredrag med Christian Hjorth.

Den 6. november udkom Christian Hjorths bog Med DOF i et halvt århundrede. I bogen, der er på 352 sider, levendegør han DOF’s historie fra 1972-2023 og Vildtforvaltningsrådets historie i næsten 32 år. Bogen indeholder historier og viden, som kun de færreste kender. 

Torsdag den 11. januar 2024 besøger han DOF Fyn med et causeri om bogen, dens tilblivelse, og han vil give smagsprøver på, hvad læseren kan forvente. I bogen kan I læse om begivenheder, fester og personer, I næsten havde glemt, men som alle spillede en rolle i den spændende og begivenhedsrige historie om DOF i medgang og modgang, men mest om fremgang.

I november besøgte han de tre første lokalafdelinger, og efter reaktionerne at dømme havde folk en både sjov og spændende aften.

Foredraget/causeriet finder sted på i Høresalen på Dalum Landbrugsskole, og det starter klokken 19.00. Pris: 50 kr. Tilmelding på mail til Niels Bomholt Jensen.

Samtidig tilbyder DOF et gratis eksemplar af bogen til alle fremmødte DOF-medlemmer. Christian har bøgerne med i bilen og kuglepennen parat.