Af Vagn Højkjær Larsen
8. august 1935 – 14. december 2025
Min gode ven og læremester gennem mange år, Kurt Servé, er efter længere tids sygdom gået bort. Kurt var uddannet lærer og underviste først og fremmest i biologi og formning – en kombination, der kom til at præge hele hans virke.
Efter lærereksamen fra Odense Seminarium førte vejen over Ryslinge Kommuneskole, Skt. Klemensskolen og Skårup Seminarium, før han afsluttede sin karriere ved at stifte Svendborg Naturskole ved Skårupøre Sund. Hans venlige væsen og engagerede undervisning gjorde ham meget populær, og også forældrekredsen værdsatte hans moderne pædagogiske principper. Kurts evne til at inspirere var unik; mange elever fandt deres livsgerning i naturen som en direkte forlængelse af det frø, Kurt havde sået. Flere blev dygtige ornitologer med betydningsfuldt organisatorisk arbejde i DOF, præcis som Kurt selv, der i en årrække lagde store kræfter i bestyrelsesarbejdet for både DOF Fyn og Midtfyns Ornitologiske Forening.
Ringmærkningens pioner.
Tidligt i 1960’erne erhvervede Kurt sig ringmærkningslicens fra Zoologisk Museum (ZM). Dengang var fynske ringmærkere et særsyn, og eksaminationen i København blev betragtet som en næsten uoverstigelig hindring. Som ringmærker blev Kurt drivkraft bag flere projekter – herunder det fynske mejseprojekt, som fik stor medvind og opbakning fra hovedafdelingen efter Kurts præsentation på DOF’s årsmøde i 1968.
Aktiviteten omkring mejsekasserne blev så omfattende, at mængden af genmeldinger og aflæsninger på et tidspunkt oversteg ZM’s kapacitet. Karakteristisk for Kurts grundighed oprettede han derfor sit eget kartotek, som siden dannede det videnskabelige grundlag for flere artikler i D.O.F.T.
Naturformidling og kunst
Kurt styrkede sin faglige ballast med en faglærereksamen i biologi, og hans kompetencer udmøntede sig i et omfattende forfatterskab af lærebøger til folkeskolen. Her forenede han videnskaben med kunsten ved selv at illustrere bøgerne med tegninger og akvareller.
Billedkunsten kom med årene til at fylde mere og mere. Kurt rejste vidt omkring efter den storslåede natur, men hans hjerte brændte særligt for Mykines på Færøerne. Her, alene i landskabet, fangede han det helt særlige lys og forenede det med sin dybe ornitologiske indsigt. Hans værker står som fremragende skildringer, hvor man tydeligt mærker både fuglenes væsen og hans egen store kærlighed til motivet.
Vi har mistet en stor personlighed og en sand naturmand.
Æret være Kurts minde.
