Tekst og foto: Poul V. Rasmussen.
Poul V. Rasmussen er en af de mange aktive, der deltager i DOF Fyns feltprojekt, Ø-undersøgelsen 2021-22. Her er hans beretning fra anden tælling - de fleste fotos er fra Hjortø eller Hjelmshoved.
Første runde af Ø-optællingerne var afsluttet i midten af maj. Det er altid en stor oplevelse at deltage i sådanne projekter, men sandelig også et omfattende og krævende stykke arbejde.
For mit vedkommende handlede det om et udvalg af øer i Det Sydfynske Øhav, nemlig Hjortø, Vibeholm, Hjelmshoved, Odden og Mejlholm. Og der ud over, sammen med Leif Bisschop-Larsen, Store og Lille Egholm, Birkholm og Nyland.
Første runde af Ø-optællingerne var afsluttet i midten af maj. Det er altid en stor oplevelse at deltage i sådanne projekter, men sandelig også et omfattende og krævende stykke arbejde.
For mit vedkommende handlede det om et udvalg af øer i Det Sydfynske Øhav, nemlig Hjortø, Vibeholm, Hjelmshoved, Odden og Mejlholm. Og der ud over, sammen med Leif Bisschop-Larsen, Store og Lille Egholm, Birkholm og Nyland.
Vejret var bestemt ikke med os. En usædvanlig kølig maj havde skubbet ynglelysten hos fuglene og ofte var dagene plaget af byger og regn. I en lille M16- jolle, med en ikke altid fungerende indenbordsmotor, var det noget af en udfordring at lægge dagens rute, så turen kunne foregå ved sejl, når den lille Marstal-motor strejkede. Og vind var der så rigeligt af, så skulle der findes dage hvor der højest var 6-7 sek./m., var der ikke frygtelig mange at vælge imellem. Men det lykkedes og 15. maj var første runde gennemført.
28. maj tegnede vejret lovende og jeg satsede på at når en del af de øer jeg skulle tage alene.
Stormmågekoloni i skrotbunke.
Hjelmshoved er fuglemæssigt rigtig spændene. Sølvmåger og Ederfugl var ved første tælling de nominerende arter, men især den nordlige del af øen, som er fugtig strandeng med laguner, huser pæne antal af Viber, Rødben og Strandskade. Her er der også en lille bestand af Klyde og bedst af alt et par Dværgterner. Midt på øen, på grænsen til de tørre marker hvor øens to huse er placeret, er der en pæn koloni af Stormmåger. Små hundrede par havde slået sig ned i en bunke jernskrot, som åbenbart er det foretrukne sted.
Vibe.
Odden og Mejlholm har deres største værdi som yngleområder for Ederfugl og Sølvmåger. Begge arter var talt grundigt ved første runde, så det det var primært vadefuglene min opmærksomhed var rettet imod. Og ud over en forventelig bestand af Rødben og Strandskader var en enkelt ung Havørn der gled over det mest interessante.
Ederfugle.
Vejret tegnede stadig flot og på trods af at jeg havde lagt fra havn ved 5.30- tiden ved Vejlen på Tåsinge, besluttede jeg mig at tage Hjortø med. Men hold da op, benene var blevet tunge og madpakken brugt op – så dejligt Hjortøs nordkyst bød på friske asparges.
Også Havternerne er kommet i gang med ynglesæsonen - de har travlt, der venter en lang rejse forude.
Hjortø havde virkelig overrasket ved første besøg og forventningerne var store. Havternene var endelig kommet på plads og det tegnede godt. På Hjortø Rev og Vibeholm var det mågerne og Ederfugle der var de talstærke ved første besøg, så koncentrationen var denne gang rettet mod vadefuglene, som blandt andet Stor Præstekrave. Mest spændende var dog en Knarand hun der lettede fra en rede i diget.
Vores øer huser pænt med Dværgterner.
Vestkysten af Hjortø, ved den gamle mølle og de engene syd for her, har de senere år fået et højere vandspejl hvilket har resulteret i et overvældende antal af vadefugle. Viber, Rødben og Strandskader havde sammenlagt på hele Hjortø en bestand på 20-30 par for hver art. Ved Møllen ynglede Dværgternen, flere par Store Præstekraver samt Taffeland og Skeand. Et par Rørhøge havde også deres red et sted i rørskoven her.
De Store Præstekraver har fået unger.
Godt brugt og næsten tilbage ved havnen kunne jeg glæde mig over, at et par Gule Vipstjerter stadig holdt stand. Så var det bare en dejlig sejltur hjem, ja – for motor endda, og naturligvis en kop varm kaffe.
