Af Niels Andersen og Leif Bisschop-Larsen
DOF-Fyns store ø-undersøgelse fortsatte i tre år på Storeholm, Helnæs Made og Flyvesandet. Det var Naturstyrelsen, som bad om at få fulgt op på tre af statens lokaliteter med yderligere optællinger. Her følger den første statusrapport over resultaterne for Storeholm. Senere vil kystlokaliteten Helnæs Made blive beskrevet. Flyvesandet har i perioden ikke haft ynglende fugle og bliver derfor ikke behandlet yderligere.
Hvert af de tre år har Leif udarbejdet en samlet årsrapport for de tre omtalte lokaliteter til Naturstyrelsen.
Koordinatorerne for DOF-Fyns ø-undersøgelse blev efter sammenstillingen af resultaterne af den toårige undersøgelse kontaktet af Naturstyrelsen. Man ville gerne i en treårs-periode følge den videre udvikling på tre af styrelsens ejendomme. Så Leif Bisschop-Larsen og Niels Andersen gik i gang med at sondere, om optæl-lerne for de pågældende kystlokaliteter stadig havde lyst til at fortsætte. Arbejdet ville bestå i at lave ynglefugleoptællinger to gange årligt indenfor de samme terminer og metodik, som ø-undersøgelsen havde anvendt. Første optælling skulle ske i perioden 25. april til 15. maj og anden optælling fra 16. maj til 15. juni, dog med mindst 10 dage mellem første og anden optælling.
Det lykkedes at få de berørte optællere gjort interesserede, så dækningen var på plads i 2024. Året efter at bogen KYSTFUGLENE omkring Fyn blev lanceret. Optællingerne fortsatte i 2025 og blev afsluttet i 2026.
Storeholm er en 24 ha stor ø ud for Ristinge Hale på Langeland. Øen er beliggende i et meget dynamisk og lavvandet område, hvor nordkysten fortsætter ud i en lavvandet vade. Her findes det vigtigste fourageringområde for vadefugle under trækket i sensommeren, men som ynglefuglelokalitet er de vestligste partier af stor betydning. Bevoksningen af den langstrakte ø er typisk strandengsvegetation, mod nordvest slutter øen med sparsomt plantedække i nøgen sandstrand og revdannelser. Her yngler normalt Klyde, Dværgterne og Havterne. Alle er udpegningsarter for Fuglebeskyttelsesområdet Det Sydfynske Øhav. Her ses også Splitterne og Rovterne. Heldigvis er der adgangsforbud i fuglenes yngletid fra 1/3-15/7, så for at tælle op udstyrede Naturstyrelsen os med en færdselstilladelse til ynglefugletællingerne over de tre år.
I kystfuglebogen vises udviklingen for ynglefuglene over de knap 50 år mellem DOF-Fyns første ø-undersøgelse fra 1974-76 og til den seneste fra 2021-22. Nu kan vi så supplere tallene med yderligere tre år fra 2024-26, markeret med gul baggrundsfarve.
*: Udpegningsart for Fuglebeskyttelsesområde F 71.
Alle tre ”nye” år har haft to optællinger i yngletiden. De er foretaget af Leif Bisschop-Larsen og Niels Andersen, hvert år den 8. maj og den sene optælling af Jacob Sterup henholdsvis 10., 12. og 24. juni.
Her følger et uddrag af kommentarerne, sådan som de blev formuleret i de årlige rapporter til Naturstyrelsen:
2024: Efter flere år med ringe succes for de ynglende kystfugle viste 2024 igen, hvad Storeholm kan præstere. 36 par Klyde med god ynglesucces er omtrent på højde med tidligere, dog med et stykke til de 70 par i 1990-erne. Strandskade, Stor Præstekrave og Rødben var ligeledes pænt repræsenteret.
Leif under optællingsarbejde på Storeholm den 8. maj 2026. Optællingerne foregik med adgangstilladelse fra Naturstyrelsen i vildtreservatet. Foto: Niels Andersen.
Havterne blev registreret med 40 par og mange dununger, altså en efter nutidens fynske forhold stor koloni. Der har dog tidligere været en koloni på over 200 par i 1990-erne. Dværgternens koloni er vurderet til 10-20 par – på grund af optællingsusikkerhed. Nok nærmest 20 par ud fra et stort antal dununger (min. 30). Særdeles flot for arten, som har haft stor tilbagegang på de fynske øer.
Alle Klyder og terner er koncentreret i et koloniområde på Storeholms nordvestlige spids. Det er et sandet klitagtigt område, som har optimale fourageringsområder på det tilgrænsende lave vand og de udstrakte vadeflader.
Af andre ynglefugle bemærkes, at der fortsat er næsten ingen ynglende måger, hvilket vi ikke har en forklaring på. Desuden kan fremhæves den store bestand af Gul Vipstjert.
Årsagen til de tidligere års dårlige ynglesucces for kystfuglene har været tilskrevet forekomst af ræv på øen, bl.a. med beboede grave. I 2024 har vi ikke konstateret beboet rævegrav eller set spor efter ræv. Det bekræfter umiddelbart betydningen af at holde øen rævefri.
Der blev ikke konstateret menneskelige forstyrrelser ved optællingerne.
2025: Der er som sidste år store småfuglebestande (Sanglærke, Engpiber, Gul Vipstjert og Rørspurv) på øen. Men i modsætning til den store fremgang i 2024, var der i 2025 meget ringe succes for kystfuglene. Der var tydeligvis yngleforsøg uden held hos ternerne. Stormmåge havde etableret en lille koloni på NV-spidsen, men om de havde succes vides ikke. Klyden har også ynglet, men sandsynligvis uden at få unger på vingerne. De øvrige vadefugle (Strandskade, Stor Præstekrave og Rødben) ser ud til at klare sig bedre, stort set på niveau med 2024.
Der blev ved de to besøg på øen set spor af ræv. Opsynsmanden fortalte (7/5), at der var skudt en ræv på øen for nyligt, og han mente, at der ikke var flere. 8. maj fandt vi flere tørre ekskrementer, sandsynligvis fra ræv, men ikke tydelige fodspor eller grave. 12. juni var der dog fodspor igen, og det tyder på at en ræv har været overset i foråret eller er svømmet til øen senere. Vi tør derfor godt konkludere, at tilstedeværelse af ræv formentlig var årsag til de alt for få ynglende kystfugle.
På østkysten 6-700 m fra sydspidsen var der etableret en primitiv lejrplads med bålsted, affald og nedgravet forrådstønde. Den så dog ikke ud til at have været i brug for nylig (8/5).
I 2025 fandt vi på østkysten en slags primitiv lejrplads med nedgravet forrådstønde, brænde og bålplads foruden tilknyttet affald. Foto: Leif Bisschop-Larsen.
2026: Ynglefuglebestandene på Storeholm er i 2026 nogenlunde uændrede i forhold til 2025. Der er fortsat store bestande af småfugle domineret af Sanglærke, Engpiber, Gul Vipstjert og Rørspurv. Især skal fremhæves den meget store bestand af Gul Vipstjert.
Gul Vipstjert er karakterfugl på Storeholm. Ingen andre steder er den smukke spurvefugl så hyppig i det fynske område. Foto: Erik Thomsen.
Kystfuglene er derimod alt for få i forhold til øens størrelse og potentiale. Vadefuglene Strandskade, Stor Præstekrave og Rødben yngler i stort set samme antal, mens Klyde heller ikke i 2026 havde ynglesucces, selvom et større antal holdt fast til ved øens nordspids. Mågerne holder sig fortsat væk fra øen, og kun ganske få Hav- og Dværgterne forsøger at yngle. Der er et pænt antal Knarandepar, som vurderes at yngle, mens en flok Ederfugle kun er potentielt ynglende.
Der blev igen set flere spor af ræv, og det er vores vurdering, at rævens tilstedeværelse på øen er hovedårsagen til de meget lave bestandstal for kystfuglene. Der blev ikke observeret andre tegn på forstyrrelser. Det er fortsat vores anbefaling, at ræven søges bekæmpet forud for ynglesæsonen hvert år.
Den nordvestlige del af Storeholm er et dynamisk og sparsomt bevokset marint landskab. Det er her Klyder, Store Præstekraver, Havterner og Dværgterner finder yngleplads. Foto: Niels Andersen.
