Ørneklubben på påsketur til Ærø

Af Michael Bjerregaard

Fredag den 7. april stod Ørneklubben klar til at tage imod eventuelle gæster ved Vitsø på Ærø.
Vi har et medlem på øen, og han skulle ikke snydes for en Ørneklubtur, og da en af vores fugleambassadører var på ferie derover, var det jo oplagt.

120423granskigmb

En Gransanger synger og viser sig frem. Foto: Michael Bjerregaard.

Så vi lavede et ”kom forbi”-arrangement hvor det var muligt at kigge forbi Vitsøs’ gamle mølle og kigge på fugle sammen med os.
Der dukkede en 12-13 børn op med pårørende, så vi var en 25 mennesker i alt, Der var blandt andet Ørneklubmedlemmer fra Midtsjælland, København, Fyn og Ærø. Nogen havde endda taget færgen til øen på grund af Ørneklubturen, imponerende .
Alle børn fik en fuglebingoplade og lidt kakao at drikke, inden turen først gik ud til Vitsø og siden til kysten, derefter blev turen gentaget for dem, der ikke nåede den første runde.

120423klydekig

Vi kigger på ænder og Klyder på Vitsø. Foto: Michael Bjerregaard.

Alle var vildt gode til at spille fuglebingo, og det lykkes næsten at få set alle fugle på pladen.
Vi så Rørhøge, Musvåge, Tårnfalk, Havlit, Ravn, Ederfugl, Toppet Lappedykker, Klyder, Rødben, Strandskade, Troldand, Skeand, Knarand, Gråand, Krikand, Pibeand, Taffeland, Bramgæs, Grågæs, Fuglekonge, Blåmejse, Gransanger, Sanglærke, Tornirisk og mange flere.

120423stenmb

Hulsten er der mange af på stranden, på vandet ligger der Havlit, Ederfugle og Toppet Lappedykker. Foto: Michael Bjerregaard.

På stranden fandt vi hulsten og lavede stenkast ud i havet.
Tak for en dejlige tur til alle deltagere. Håber vi ses igen.
Ørneklub Fugleambassadør Michael B