Ørnens Dag, søndag den 22. februar

Af Jette Gandrup og Jan Erik Hansen

Så oprandt dagen som vi havde glædet os til igennem længere tid!
Vejrudsigten var ikke lovende ..... men det kunne jo havde været værre.
Et 20 års jubilæum kan end ikke en halvdårlig vejrudsigt spolere !
Med stor hjælp fra formidlingsgruppens medlemmer lykkedes det os endnu engang at være klar kl. 10 .

190226gruppen

Formidlingsgruppen 2026 , dejligt med så engagerede mennesker! Foto: Jan Erik Hansen.

Vi var i år mere udfordret end de sidste mange år ...... vejen fra bommen på Stige Ø har været belagt med et tykt lag is i lang tid ..... men omslag i vejret havde dog reduceret isen en del ..... men snekæder blev for første gang taget i brug for at sikre en tryg op og nedkørsel. Vejret var gråt og diset fra starten ..... men det var dog muligt at spotte 4 Havørne igennem længere tid ! Jeg syntes dog den flotte flyveopvisning af en blå kærhøg han gjorde størst indtryk på mig da den var så tæt på at den kunne observeres uden brug af kikkert eller teleskop. Vi var igen så heldige at have Henrik Kalckar Hansen og Henrik Mørup Petersen, så også de spørgsmål, vi ikke kan svare på ....., bliver forklaret på bedste vis.

190226ørneklubjeh

Så er vi klar til formidling og venter på både havørne og besøgende. Foto: Jan Erik Hansen.

De sidste par år har ringmærkerforeningen holdt deres årsmøde samtidigt med afviklingen af Ørnens Dag, og det har de i 2026 heldigvis flyttet en uge, så i år var der igen mulighed for, at vi kunne få glæde af Børge Langkilde Rasmussen, som havde lavet en quiz til både kommende og nuværende Ørneklub medlemmer. Dagen gav i øvrigt et nyt medlem i Ørneklubben ...... Dejligt at den klub vokser ....... så der forhåbentlig senere er nogle der vil fortsætte, når vi må give slip. Vi fik jo besøg af 4 Havørne ..... men havde booket 8 ...... tænker de sidste 4 opgav at komme frem på grund af tåge, som tiltog i løbet af dagen, så det til sidst blev umuligt at spotte noget, medmindre det var helt tæt på.

190226udsigtjeh

I perioder var der travlhed ved alle teleskoperne. Foto: Jan Erik Hansen.

Vi nåede dog alligevel at få ca 50 besøgende og det må siges at være fint .... vejrudsigten taget i betragtning! Og vi skal kun sove cirka 365 gange, inden vi har Ørnens Dag igen!

På formidlingsgruppens vegne
Tak for en dejlig dag og på gensyn .
Jette og Jan

190226barneørnkko

Ja .... en havørn er virkelig imponerende. Foto: Karen Koefoed.

190226mørupkikjeh

Henrik Mørup-Petersen ( forrest) havde helt styr på sine havørne! Foto: Jan Erik Hansen.